onsdag den 2. juli 2014

Sommertogt 2014, 3. etape, Arild – Hallands Väderö (Kappelhamn)

Der er god plads til to i køjerne på e L23
Inden vi begav os ud i ødemarken, havde jeg sikret mig, at batteriet var ladt fuldt op med landstrøm. Køleboksen havde jeg proppet med vandflasker i bunden, så mest muligt materiale kunne 'holde på kulden'. Antageligvis kommer der en konstant mængde energi i form af varme ind i boksen per time, uafhængigt af indholdets evne til at opsuge energien. Jo mere indhold, jo bedre kan vi således holde kulden i boksen. Vil man gå til yderligheder, kan man jo skrue termostaten ned til 2 grader C aftenen inden, og så op til 5 ved afrejse, så kølekompressoren ikke skal kæmpe med de første tre graders 'kuldetab'.

Fra Arild til Hallands Väderö i god vind.
Turen var ca. ti sømil og tog omkring et par timer. Vi stævnede ud klokken 09.30 1/7, 2014 mod Hallands Väderö. Øen havde vi fået anbefalet fra flere sider, og den skuffer ikke. Ikke den sydlige del vi besøgte, i hvert fald. Barndomsminder fra tur i den rigtige skærgård vælter op. For Hallands Väderö er meget skærgårdsagtig, selv om den ligger et stykke derfra. Øen og anduvningen er grundigt beskrevet andetsteds, så det skal jeg ikke trætte mine læsere med. Helges anduvning kunne dog have været bedre, om end det aldrig blev farligt.
Anduvning af Kappelhamn. Der er skær overalt. Hold tungen lige i munden.

I sikker havn. Hækankeret er kontrolleret af en snorkler fra skibet.
Helge ligger nu side om side med en Skaw 35, ved navn Eva af Skive. Skaw 35 er et sjældent syn i Danmark, men jeg genkendte den straks. Jeg tilbragte nemlig et par uger i en Skaw 35 i mine unge dage, - det gode skib med det mundrette navn 'Song and Dance'. Efter lidt snak med den snakkesagelige og hyggelige gast ,blev det klart, at Eva tidligere hed netop 'Song and Dance'. I mellemtiden har skibet været med sin nye ejere i Middelhavet i en årrække, men er nu hjemmehørende i Skive igen. Jeg vil lade det op til læseren selv at vurdere, om 'Eva' eller 'Song and Dance' er det kønneste navn til en ældre motorsejler fra Østtyskland.

Det gode skiv Eva af Skive. Gensyns glæde.
Gasten på Eva fortalte, at de havde lagt sig ind til Hallands Väderö, fordi de havde sejlet i syv timer fra Anholdt med meget rullen. Og nu var der ikke strøm på batteriet. Præcis sådan husker jeg båden, - dårlig i søen, ruller, kan ikke gå hårdt mod vinden og altid med elektriske problemer. Men rummelig. 

To meget forskellige skibe. En med god komfort, og en med gode sejlegenskaber. Skawen er god til det, de fleste sejlbåde bliver brugt til, nemlig at ligge i havn.

Senere på aftenen kom en Granada 27, det gode skib Granat, hvis besætning vi havde mødt i Mölle et par dage tidligere. Den bliver lystigt sejlet af tre unge mænd. Efter dialekten at dømme er de fra Aarhus. I det hele taget møder man mange unge mennesker og børnefamilier på sejlerferien. I hjemhavnene er det mere det grå guld, der har overtaget.

Ved 2030-tiden observerede vi mindst 29 sæler på et rev øst for øen. Rundt om øen, og særligt på revene, fandtes et overflødighedshorn af fugle i forskellige arter. Havde man været fuglekigger, ville man sikkert kunne have nydt opholdet endnu mere. Vi oplevede til gengæld den sjældne glæde, at matrosen faldt i søvn før officererne, så det blev en stille aften.

Til de af mine læsere, som først læser dette i 2050, skal jeg minde om, at Sverige rejser sig med en centimer eller to om året. Hvad der var en god ankerplads med 30 cm under kølen i 2014 kan derfor være en sikker grundstødning i 2050.

I øvrigt er Kappelhamn beliggende på et skær, og ikke på selve Hallands Väderö. For at komme ind til hovedøen, skal man vade et lille stykke gennem vandet. Jeg har afsøgt området snorklende, og fundet, at ruten med laveste maksimumdybde går fra de runde klipper på nordsiden og så i lige linje mod museet, som er bygningen med den hvide trekant på gavlen. Tro mig, den bygning vil du kende, hvis du først er ankommet til havnen ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar