lørdag den 25. juli 2015

Sommertogt 2015, samlet

Sommertogt 2015, 1. & 2. etape: Lynetten - Bøgeskov - Rødvig
Afgang fra Lynetten.
Endelig kom dagen med sommerferie, og togtet kunne begynde. Vi havde brugt dagene op til ferien med at laste båden. Vandlinjen er nu næsten ikke længere synlig.

Fordi Rederen skulle til kobberbryllup allerede lørdag eftermiddag, var vi nød til at forcere mod et sted, hvorfra hun kunne komme tilbage til Hovedstaden. Da togtet i år går sydpå, måtte vi altså nå Rødvig. Første stop var Bøgeskov, som vi nåede midnat.

Der var havblik. Da vi startede, var der en ganske svag brise, men vi måtte dog stryge sejlene og tage hele turen til Rødvig for motor.




Stemningsbilleder fra en forladt havn.
Vi havde aldrig før været i Bøgeskov havn, men havde fået den anbefalet. Vi ankom midnat og var spændte på, om vi nu ville kunne få en plads. Vores frygt blev gjort til skamme. Havnen var, bortset fra nogle forladte fastliggere, fuldstændig øde. Havnekontoret var forladt, så koden til toilettet kunne ikke opdrives. Dog kunne man allernådigst få lov at aflevere havnepengene i en kuvert.

Desværre kunne vi ikke nå at nyde havnens omgivelser særligt længe, for vi skulle videre til Rødvig efter morgenmaden. På vej ud af havnen grundstødte vi på en stor sandbanke, der lå i styrbord side (nordligt) af løbet ud af havnen. I betragtning af, at Helge kun stikker 1,30 m, må der gå lang tid mellem uddybningerne i Bøgeskov havn. Mine læsere er hermed advarede.

Jeg ville have blogget om første etape allerede i Bøgeskov, men der var simpelthen ikke dækning. End ikke til helt almindelig mobilsamtale eller sms. Tænk sig, at man kan komme så langt ud på landet på Sjælland.


Stevns klint er meget smuk at passere fra søsiden.
Vel ankommet til Rødvig


Rødvig har to havne ved siden af hinanden. Den ene er en ren lystbådehavn, den anden tillige industrihavn.

Sommertogt 2015, 3. etape: Rødvig - Møns Klint

 
Lokale i en lokal fiskerestuarant. Her var tidligere værft, og navneskilte fra tidligere tiders både hænger nu til beskuelse på loftet. Blandt dem er navnet 'Rylen'. Er det mon fra Achton Friis' rejser?
Vores ophold i Rødvig blev en smule længere end behøvet. Men byen er bestemt også et besøg værd. Her kunne man tilbringe det meste af en uge uden at kede sig.

Byen byder på seværdigheder som Koldkrigsmuseum og Stevns Klint, som er på UNESCO's liste over verdensnaturarv.

Der tales i disse år meget om udkantsdanmark og hvad de sjæle i disse forarmede områder dog skal stille op. I Rødvig har man taget kampen op. Her er fødevareproducenter, kroer, idrætsforeninger, lokale erhvervsdrivende og kommunen gået sammen om at skabe rammerne for en aktiv turistby. Som forbipasserende fra hovedstaden må jeg sige, at det er lykkedes for dem. Havnen var under vores besøg midtpunkt for kvart- og halv-ironman hele dagen. Et flot og velgennemført arrangement.

I det hele taget synes provinshavnebyerne at være bedre 'i sync' med deres havne, end tilfældet er i hovedstaden. Havnen er simpelthen en del af byen og ikke bare et sted, man tager hen til for at udføre specielle havne-aktiviteter.

Under sportseventen solgtes lokalt producerede fødevarer på havnen.
Rødvig har mange gode spisesteder. Her er vi på badehotellet!
Under dagens sejlads til Møns klint barikaderede matrosen sig i forpikken. Søsyge kender hun ikke til.
Møns klint i sigte.
Turen til Møns klint forløb udramatisk. Vi sejlede kl. 1800 og var fremme 2230. Vi lagde os for anker ud for klinten på 2,0 meters vand og afventede det regnvejr, som DMI havde lovet for natten. DMI skuffede ikke ...

Sommertogt 2015, 4. etape: Møns Klint - Nyord

Møns klint. Hvad kan man sige? Det skal opleves. Fra søsiden!
Efter en rolig ankerliggernat ved Møns klintvar vi klar til at udforske lidt på landjorden.




To syn der mødte mig om morgenen.


Gummibåden Rolf gøres klar til sin jomfrutur.
Her sejler vi til Møn!
Rolf trækkes tilbage, så sidste besætningsmedlem også kan komme i land.
Møn er da bare for sjov.
Selv i Regnvejr tager klinten sig godt ud.









Klinten skal opleves fra søsiden. Men også fra landsiden er den smuk.

Fra Møns klint sejlede vi ved middagstid til Nyord. En sejlads på ca. 22 sømil. Det meste af vejen for sejl, men vi tog turen mellem alle bøjerne for motor, da vinden var imod og vi ikke gad krydse i de smalle løb.

Nyords hyggelige lille havn. Den var kun halvt fyldt her 29. juni.

Matrosen foran en tilfældig have på Nyord.
Sommertogt 2015, 5. etape: Nyord - Femø
Først og fremmest må jeg undskylde for mine faste læsere over, at jeg først nu har fundet tid og mulighed til at blogge. Det skyldes lange sejldage, men også det faktum, at der er meget ringe 4G-dækning i området. Bevares, vi er i udkanten på kanten til ødemarken. For dem der ikke kan vente og bare må følge Helges færd, så kan man altid ved at klikke på dette link se vores aktuelle rute live. Lige nu sidder jeg på Vejrø og skriver, og jeg har kun internet, fordi jeg har hejst min mobiltelefon op i masten og sat den til at videresende internet til computeren. Desværre er billederne på telefonen, så de kommer først senere.

Efter ankomsten havde vi æren af et besøg fra Helges tidligere ejere, som vi stadig har kontakt til. En god handel slutter ikke med en bankoverførsel. Som køber vil man gerne kunne få lidt information om båden hen ad vejen. Og som sælger vil man gerne vide, at alle de mange timer, man har lagt i båden, bliver værdsat. Vi nød lidt kaffe og rederens hjemmegjorte müslibarer i Helges cockpit.


Nyord by og omkringliggende marskområder var helt fantastisk. Vi spiste aftensmad på den hyggelige kro. Som så mange steder på de danske småøer er det som at bevæge sig en genegation eller to tilbage i tiden. Kun Bluetooth-headset'et i tjenerens øre vidnede om, at vi befandt os i det 21. århundrede.







Noorbo-handelen sælger rom og cognac i stort udvalg, ligesom deres café sælger uovertruffen mad. Desværre var betjeningen meget uvenlig.


'Den lille bod' er øens butik. Her er et stort udvalg af fornødenheder og lokale produkter. Da jeg afhentede det bestilte morgenbrød, så jeg, at de havde friske jordbær. Jeg spurgte til, om de var lokale. “Nej, det er fra Møn”, sagde indehaveren ...

Et delmål i vores togt er en barnedåb i Middelfart på søndag. Derfor spurgte jeg i en stor Facebook-gruppe, hvilke øer der ville være gode at besøge på ruten mellem Nyord og Svenborg. Alle anbefalede øerne i området nord for Lolland (Femø, Fejø, Askø-Lilleø, Vejrø, Omå og Agersø). Den nærmeste af dem er Femø. Blandt andet derfor faldt valget på den.

Vi kunne gå højt til vinden med denne næsten nye fok ...

Selve turen blev lang og med megen kryds. Bøjer blev ignoret til fordel for kortplotter og ekkolod. Her er det en fordel kun at stikke 1,30 m, selv om de med ferieoppakningen snarere er 1,35 m. Turen var utrolig smuk. Som gammel fynbo må jeg desværre erkende, at Sydhavet gør det sydfynske øhav rangen stridig som Danmarks flotteste sejlerområde.
Denne lille Luffe forsøgte at hænge på. Men den kunne ikke skære hjørner af som os. Til sidst opgav den og startede motoren.


Der var mange broer, vi skulle sejle under
Til sidst, efter at have skiftet den trofaste fok ud med genuaen, måtte vi opgive og sejle for motor de sidste par sømil.

Klokken var blevet over 23, da vi endelig anløb Femø havn. Vinden have løjet, så efter at have skiftet til genua, måtte vi tage de sidste på sømil ind for jerngenuaen.

Femøs havn er indrettet med tre bassiner. Et til Færgen, som sejler fra Kragelund (tal lige om udkant, når færgen sejler til Lolland), et bassin til store både og et til små både. Klokken 23, hvor vi ankom, var der naturligvis ikke plads at få blandt de store både, så vi lagde pænt kursen om til de andre små både. Her var hyggeligt og masser af plads at få. Vi kom til at ligge ved siden af Maxi 77'eren Monsunen af Svanemøllen. Det var gode naboer.

Sommertogt 2015, 6. etape: Femø - Vejrø

 


Ca. 8 meter!

Morgenudsigt fra cockpittet!

Femø er måske mest kendt for sine kvindelejre, som stadig finder sted. I denne uge var det 'familieuge', men naboen fra 'Monsunen' mente dog, at jeg stadig ikke ville være velkommen. Nuvel, vi så intet til kvindelejren, for øen er fatisk ret stor. Nabokonen fra 'Monsunen' sagde, at “Den er nok på størrelse med Hven”. Det lo jeg lidt ad, for det er da en rigtig københavner-sejler-reference. Vi fik dog set den ene af de to byer på gåben. Byen var meget flot og helt uhørt velholdt.

To kvinder på Femø.
Også kirken fik vi besøgt. Den har nogle fantastisk flotte gamle freskoer. Dog forstår jeg ikke helt symbolikken I dem. Hvis bare de havde gjort lidt mere ud af dem … Nå, men de billeder har folk sikkert ladet tankerne vandre til, mens præsten før reformationen har dundret løs på latin.




Når øen er så ekstremt velhodlt, så skyldes det nok, at man her har tilladt at husen må bruges som ferieboliger. Derfor bliver de holdt, men der bor så ikke folk der året rundt. Naboøen Fejø har valgt den modsatte strategi, og her forfalder byen. Affolkningen af udkantens forposter lader sig ikke bremse. Det eneste man selv kan gøre, er at bestemme, hvordan man vil reagere på den. Jeg forstår begge øers valg.

En stor mangel ved øen er en legeplads på havnen. Der var kun en vippe. Og det er nærmest værre end ingenting, for der kan et enebarn jo ikke underholde sig selv. Vi valgte blandt andet derfor at sejle videre til Vejrø, som kun ligger seks sømil derfra og lige på vores rute til Svenborg. Vejrø skulle nemlig, blandt rigtig meget andet, have en stor og flot legeplads. 
Legeplads?
I modsætning til dagen før, hvor vi sejlede bidevind hele dagen, så var der til denne tur lænssejlads. Derfor valgte vi at prøve kræfter med Helges store klassespiler. Den har vi nemlig aldrig rigtig haft til at flyve før. Efter lidt startvanskeligheder fik vi den foldet ud, og det gik i forrygende fart mod vejrø, hvis havn vi fandt næsten tom.



Der skulle bommes lidt for at komme i mål.

Sommertogt 2015, 7. etape: Vejrø - Omø




En populær legelads
Vejrø er en ø, der deler vandene. I overført betydning, forståes. Blandt småøer er dens særkende de ublu havnepenge på 350 for alle både op til 15 meter. Særligt ublu synes det, når man kommer i så lille en båd som Helge.

Men man må overgive sig og indrømme, at øen er pengene værd. Her er en fantastisk legeplads (vigtigt!), gratis cykler til transport på øen, herunder en ladscykel, gratis jordbærmark, hvor man bare kan forsyne sig, gratis brænde på havnen, bad og tøjvask i absolut særklasse og så i øvrigt en rigtig fin og velholdt ø. En enkelt irriterende ting er dog, at internettet på øen ikke virker. Der er selvfølgelig gratis Wifi. Det virker bare ikke. Der er noget galt! Altså! Vi er uden for mobildækning, så sådan noget skal bare virke. Især når man nu markedsfører sin ø som den mest velholdte.

I posen under sallinghornet hænger en mobiltelefon + ekstra batteri. Der hænger den og broadcaster internet til de andre enheder på båden. Kun langt over jorden er der effektivt internet. Jeg har i skrivende stund brugt metoden på to af fire øer som min eneste chance for internet.


Øen er en blanding melllem Østerbrosk  økospeltmor og udkantsdanmark med vild natur. Men på en eller anden måde, så fungerer det!

Kort efter ankomsten cyklede vi øen rundt og så harer, rådyr, økologiske grise og kvæg og imponerende væksthuse. Hele øen virker meget velholdt. Og selv med havnepenge på 350, så kan det umuligt være en overskudsforretning.



Hvor er nu den søde lille Anna ...

... ude i det store grønne jordbærbed!



Selv Vejrø har sin egen trailerpark

Kirkegården er holdt pænt og vidner om et ægte øsamfund i fordums tider

På en cykeltur rundt på øen får man hele tiden lyst til at fotografere, for øen er fyldt med små naturperler.

Restauranten åbner først til sæsonstart (juli), så vi grillede pølser, vi selv havde medbragt. I 'Skipperly' kan man købe pølser fra kød fra lokale dyr.

Når jeg er er, så spørger jeg mig selv 'Hvorfor?' Altså hvorfor dog lave sådan et resort ud af en gammel ø? Måske er det bare en rig mands drøm at lave et lille stykke paradis og så i øvrigt dele det med interesserede. Selvfølgelig læser du med, og herfra skal lyde et stort 'tak'! Tak fordi du gjorde det, og tak fordi du inviterede os inden for.

Det havde blæst godt op, og vinden på næste stræk blev på mellem 8 og 11 m/s. Vi valgte derfor Omø over Agersø, da Omø ville give os en læhavn. I havnen lå flere skibe på overliggerdag på grund af vinden.





Sommertogt 2015, 8. etape: Omø - Fyn (Lundeborg)


Hus på Omø.
Omø var noget mere 'turistet' end for eksempel Femø. På Femø bydes man velkommen af en havnefoged med hvidt skæg, stor mave, blå overalls og godt humør. På Omø af en automat. Behøver jeg nævne, hvad jeg foretrækker?

Nuvel, det er nu mest havnen på Omø, der er præget af en 'Lakolk'-stemning. Bevæger man sig blot en kilometer ad landevejen ind til byen, oplever man den hyggeligste lille landsby. Velholdt og pussenusset på den autentiske måde, hvor man stadig kan se Amanda i halfemserne gå og passe haven omkring sin gård.

I baggrunden Amandas gård. Vi så hende gå og luge.
Aftensmaden indtog vi i 'Loen'. Her fik matrosen en gratis is, fordi bestyrerinden blev så rørt over, at matrosen havde plukket blomster til hende. Maden var god, og vi havde selskab af to sejlere fra Skælskør, som kendte øen godt. De kunne berette, at fra gammel tid var der et stort skisma på øen mellem bønder, som boede midt på øen, og fiskere, som boede ved havnen. I dag er skillelinjen samme sted mellem den turistede havn og den autentiske landsby. På det sydlige af øen er et stort sommerhusområde, som vi ikke besøgte.

Traktorerne er, som jorden på øen, ikke alt for store.

På vejen til 'Loen' så vi denne fugle. Heldigvis havde jeg min moiltelefon med til at dokumentere øjeblikket. Mine ornitologiske evner rækker ikke til at bestemme fuglens art. Det overlader jeg til læserne at kommentere herunder.

Måske er Omø en gennemsnits småø ... i hvert fald har vi ikke noget dårligt at sige om den, men stadig vil vi nok ikke lægge vejen forbi foreløbig.

Åh, mens jeg husker det ... Til de af mine læsere som planlægger en tur til udkanten vil jeg sige: Husk kontanter!

Om sejlturen til Lundeborg på Fyn er der ikke andet at bemærke, end at vinden var meget svag. Vi forsøgte os med spileren, men vinden kunne ikke fylde den ud, så vi måtte starte motoren endnu en gang. Faktisk har vi måttet sejle lidt for meget for motor på denne tur, simpelthen fordi vinden på flere stræk har været ikke eksisterende.

Over Store Bælt for motor..
Sommertogt 2015, 9. etape: Lundeborg - Svendborg




Lundeborgs hyggelige havn. Vi fik denne havnens bedste plads lige for næsen af en monstrøs båd fra Rungsted. Det var tydeligt, at de mente, at så lille en båd som vores ikke burde kunne gøre krav på den plads. Helge er den store båd til venstre foran bindingsværkshuset. Den anden, en 'Svenborg Senior' sejlet af et ungt par fra Svendborg, ankom kort efter.
Vi havde fået Lundeborg anbefalet fra flere sider, og den skuffer ikke! Magen til hyggelig havn skal man lede længe efter. I hovedstaden findes det ikke i hvert fald.

Ud over den sædvanlige hygge i havnen, var der tillige havnefest med live musik og fadøl. Meget hyggeligt. Da der blev solgt fadøl på havnen, hentede jeg en enkelt og drak den i cockpittet sent om aftenen med en god bog. Om morgenen undrede rederen sig over tilstedeværelsen af det tomme Albani-glas. Havde der mon siddet en fynbo og drukket fadøl på hendes jomfruelige båd? Såmænd ...

Som andre provinsbyen er havnen byens nerve og ikke et sted man transporterer sig selv hen til. På lige fod med Rødvig, så var der også her Triatlon på havn og strand dagen efter.

Et band spillede på stranden. Fra Oure?
Mellem havn og campingplads var der en alle tiders legeplads.

Lige ved afgang 'linede' en masse Nimbus'er op foran Helge.
Sejlturen var i dag præget af, at vi havde fået en melding om, at en tysk båd nogle dage forinden havde efterladt et anker, som nu lå under en fender ud for badestranden. Da det stadig lå der, besluttede vi at bjærge det og tage det med til Svendborg for at donere det væk. Efter vi havde bjærget ankeret, fik vi en melding om, at det måske var blevet forladt med fenderen netop for at ejerne kunne samle det op ... Oprindeligt troede vi, at fenderen var en del af ankringen, og at det hele var forladt, som det var.

Nuvel, vi besluttede at smide anker med kæde og fender tilbage, hvor vi fandt det. Men det betød, at vi skulle vende tilbage til gerningsstedet, og det blev en lang dag.
Et stort anker med en masse tung rusten kæde i tre forskellige tykkelser. Ankeret sad ualmindelig godt fast, og jeg måtte bruge to spil for at få det op.
Undervejs mødte vi flere spændende fartøjer, blandt andet denne spanske ketchriggede langturssejler.
Også den lille spiler blev luftet i dag.

Matrosen er god til at underholde sig selv under sejlture.





Indsejlingen til Svendborg er ualmindelig pittoresk.

Vel ankommet til Svendborg.
I Svendborg skal vi have to overnatninger, for vi skal til barnedåb et andet sted på Fyn. Vi er forfulgt af havnefester, for som i Rødvig og Lundeborg var der også fest på havnen i Svendborg med live musik af ingen ringere end Kim Larsen.

Sommertogt 2015, 10. etape:  Svendborg - Troense


Valdemar Slot.
 Svenborg er en hyggelig by. Desværre fik vi ikke tid til andet end at proviantere, inden vi blev lidt trætte af den. Lørdagen blev brugt i godt selskab et andet sted på øen.

Da vi ankom til Svenborg blev vi hils velkommen af en havnefogedautomat på havnen. Kedeligt. Faciliteterne i havnen kan der intet udsættes på, men måske var vi i den forkerte ende af havnen. I hvert fald blev stakkels Helge overfaldet af myrere i cockpittet. Først en gennemgribende spuling af cockpit og lænsesystem i Troense fik has på de små bæster.

Turen til Troense blev kort, og den var mest drevet af ønsket om at komme væk fra Svendborg og så at se Billesbølles STORMY II. Skulle enkelte af mine læsere ikke have læst Svend Billesbølles bøger, så hold da straks inde med at læse her, og kom først tilhave, når pensum er overstået.

Det var en kort men smuk tur fra Svendborg.
Åh, hvad er det nu rund over trapez over rund betyder? Vi sejlede for sejl, man valgte at vige.
Det blæste en del, og vi valgte at sejle den lille tur for fokken alen. Med den alene, kunne vi holde en gennemsnitsfart på omkring fem knob.

På vej over mødte vi også dette skib med det mundrette navn Helge.
Sommertogt 2015, 11. etape: Troense - Lyø

STORMY II. Tåsinges bedste turistattraktion.
Kort efter ankomsten begav vi os mod Valdemar Slot, der indeholder lidt af hvert. Vi kom dog udelukkende for at se Museum for lystsejlads og i særdeleshed Billesbølles båd STORMY II. Derfor fik vi lov at komme ind for kun 30 kroner hver mod de sædvanlige 90 kroner.

Valdemar Slot.


Som så mange andre langturssejlere har Billesbølle forstærket sine vinduer.
Cockpittet er ca. en kvadratmeter stort.. Hvor mange timer han han mon ikke siddet der?
Efter at have set STORMY II føltes Helge straks som en luksuriøs færge.

På turen fra Valdemar Slot kom vi forbi et stort træ.








Som det måske fremgår, så er Troense en ret pussenusset by.
Selve Troense havn var en rigtig god oplevelse. Havnen havde en rigtig havnefoged med kasket og alting, og som tog imod morgenbrødsbestillinger. Troense Bådelaug har i sæsonen åbnet sit klubhus for gæstesejlere, så man her kan hygge sig og lave mad. Det er meget i stil med S/K Lynettens klubhus Vestre Søhus. Dog var der i Tronese ikke rygning påbudt. Legeplads var der ingen af, men ærlig talt har jeg allerede nu tilbragt mere tid på legepladser, end jeg havde forventet i min samlede ferie.

Om selve sejlturen fra Troense til Lyø kan berettes en del. Sidste gang jeg sejlede gennem Svendborg Sund var der også stærk modstrøm og svag modvind. Men dengang var det i Junker 22'eren Tusindfryd af Faaborg. Mine flittigste læsere vil vide, at en Junker 22 ikke er den bedste sejler. Jeg var derfor stålsat i, at denne gang skulle det lykkes at komme igennem for sejl. Det lykkedes, men det kostede mine solbriller (det gjorde det også sidste gang. Der må ligge et tykt lag af dem på bunden). Også en defekt mobiltelefon kostede det mig, og derfor har jeg ikke billeder fra starten af turen. Men vi mødte bl.a. MS Helge. Billeder heraf kan ses her.

Der skulle krydses en del for at komme igennem.
Der var fyldt mede både i det sydfynske i dag. Faktisk har jeg aldrig i min 16 måneder lange sejlerkarriere set så mange både. Kun to andre både, en af dem en moderne trimeran fra Corsair, forsøge at krydse gennem sundet. Men efter at den havde overhalet os i overlegen stil på halv vind, opgav den at forcere sundet på kryds i modstrøm. Jeg ved ikke, om flerskrovsbåde krydser dårligt ... Den anden 'krydser' var en mærkeligt båd med sejlmærke "ÆBC", hvor hverken besætning eller bådtype var skabt til formålet. Men de forsøgte, og til sidst fik de stillet sejlene rigtigt! Hvis I læser med her, ÆBC, så vil jeg sige "Godt gået!".

I det hele taget undrede jeg mig dagen igennem over, at ingen af de snesevis af både vi så krydsede gennem sundet, og ingen af dem sejlede for spiler den anden vej. Vinden var plat læns den ene vej og midt imod den anden. Måske gider folk bare ikke sejle for sejl mere. Som det blandt andet kan ses her, så slap vi for kryds op ad dagen. Og faktisk kan jeg bedre lide at sejle alt imellem plat læns og kryds, for det er her, man skal have mest føling, når man stiller sine sejl.

Da det ikke længere var kryds, vi sejlede på, kom folk frit frem med op til to sejl. Her er den en stor tysk et eller andet, der er ved at blive indhentet. Han må tænke "Hvorfor sker det her?".
Det sker, fordi du har trimmet dine sejl til bidevind, men vi sejler foran for tværs!
Her er den en OR. Jeg ved ikke, hvad det er for en, men den minder mest af alt om en Albin Ballad. Vi lå længe og kæmpede med den, men endte med at trække det længste strå.
Stadig OR. Endelig fik vi den definitivt bag os. Kort efter løjede vinden, og det kunne den ikke lide ... Vores fart blev nedsat, OR'eren gik helt i stå. Den må være underrigget. Eller også skulle den bare have en genua.
Vinden havde løjet, men heldigvis også drejet sig til halv vind (relativt), så nu kunne vi få skæringsspileren op. Så gik det igen derudaf.
Vi havde fornøjelsen af at følges det sidste stykke til Lyø med en flot L23, D325 Maja af Nivå.
Rorsmanden må bruge to hænder for at holde båden under hård skæring med spileren ...

Nå, men tilbage til det med at sejle for sejl. Dagen i dag var en stor succes sejladsmæssigt. Fordi vi sjældent ser ret mange på havet, var det sjovt at sejle lidt mod andre. Men hvor man på cykelstien udemærket ved, at man kører om kap mod de andre og omvendt, så lader det til, at sejlere på havet har mere øje for komforten. Folk prioriterer sejlegenskaber under komfort ...

Sommertogt 2015, 12. etape: Lyø - Svendborg



Genfotograferet: Fra Café 'Den Gamle Skole' (meget Old School café, høhø).
Mine faste læsere vil vide, at jeg ikke har opdateret de sidste tre dage. Det skyldes dog ikke manglende muligheder, for hvor jeg har været, har der været alle tiders internet-dækning. Snarere skyldes det, at jeg foretrækker at blogge om destination først og dernæst tur i hvert blog-indlæg. Og i tre dage har vi ligget indeblæst på Lyø.

Det var naturligvis ikke planlagt at blæse inde på Lyø. Snarere havde vi planlagt at blæse inde på Årø i én dag. Men hver gang vi så vejrudsigten, var der lagt 1 m/s til vinden. Det endte med, at vi blev indeblæst i i alt tre dage, hvilket er to dage længere, end vi normalt ønsker at tilbringe på en lille ø.

Fredag ved sekstiden kunne vi bevæge os ud af havnen.
Det var virkelig ærgerligt at være fastlåst til en ø så meget længere, end vi havde tænkt os. På positiv-siden fik vi set en tilfældig ø lidt mere i dybden. For Lyø er vel mest det, - nemlig en tilfældig småø. Hygge, affolkning og turisme er nøgleordene.

 
Det centrale gadekær.


Næsten alle bindingsværkshuse på øen har denne specielle malingsteknik. Her er ikke malet over stok og sten ..
Jeg ynder at besøge de danske småøer, fordi de er vores nationale og kulturelle 'hinterland'. Mere bagud end resten af Danmark på næsten alle områder (man kunne købe Jolly Time på havnen), men forud på ét centralt område: Affolkningen. Et emne der bør optage alle danskere i disse tider er urbaniseringen, der har taget til i styrke til et niveau, hvor 'overbefolkning' eller med kommunalpolitikkerners ord 'fortætning'. Det er temaet i hovedstaden. Altså hvad hvad man skal gøre ved den massive tilstrømning af mennesker der p.t. (2015) ligger på ca. 1000 personer om måneden. Det er et problem for hovedstaden, men en større udfordring for de områder i landet, der lades alene tilbage.

Lille hus ved gadekæret.
Spydspidsen om man vil for denne udvikling, der rammer hele Danmarks udkant, er småøerne. På Lyø fik jeg ufrivilligt tid til at dykke lidt mere ned i Lyøs demografiske udvikling i de senere år. Cover-billedet i denne historie er fra skolen i år 1923, altså to år efter den navnkundige Achton Friis besøgte øen. På billedet kan man tælle 48 skolebørn på øens skole. Museumsindehaveren fra det lokale søfartsmuseum beretterede følgende: Da hun og hendes mand kom til øen for 34 år siden boede her på øen 200 personer. Der var dengang 10 gårde. I dag findes kun fire gårde tilbage, og da skolen lukkede i 2009, flyttede alle børnefamilier fra øen, bortset fra dem på de fire gårde, der har tilsammen tre børn. De tre børn skal med færgen klokken 0630 og er tilbage på øen igen klokken 1700.

Mere fra 'Den gamle skole'.
Caféindehaveren på Café 'Den gamle skole' fortalte, at der på øen bor (2015) i alt 80 personer og at over halvdelen af dem er pensionister. Ved selvsyn kunne jeg konstatere, at en stor del af resten tilbringer dagen med en kold øl foran den hyggelige kønmand, der har borde placeret til samme formål.

De af mine læsere der er skolede udi det arabiske vil finde moro i dette skilt.

Museumsindehaveren konstaterede, at der i al den tid (34 år) hun havde været på øen, var der blevet færre og færre beboere og flere og flere turister. Turisterne består af endags-turister med færger fra Faaborg, sejlere, ølejrgæster og ferielejlighedsgæster. I sæsonen er der således 1000 personer på øen i dagtimerne. Det bringer liv til to caféer, en havnegrill, nogle lejligheder, lidt honning- og marmeladesalg og så selvfølgelig havnen selv foruden købmanden.
Ø-lejren trodsede vejret og spillede op til dans på caféen.
For denne del af Udkantsdanmark er det heldigt, at naturen har så meget at byde på. Men spørgsmålet er nok ikke 'hvor længe øen kan holde stand' end men snarere 'om øen kan holde stand' mod den massive affolkning. Med over halvdelen af befolkningen som pensionister og med kun tre skolebørn skal der i hvert fald nyt liv til udefra for at køre et samfund videre. Museumsindehaveren mente at 'det må snart vende, for det kan ikke blive ved at gå'. Men det er svært at se, hvad der skal til for at få det til at vende.

Jeg observerede dette fænomen overalt på øen, -nøglen siddende i postkassen. Jeg overlader til læseren at drage sine egne konklusioner på, hvorfor dette ikke længere finder sted på fastlandet.
Øen har en sjov stendysse, hvis overliggersten fungerer som en slags klokke, når man slår på den med en sten. Det har folk sikkert moret sig med i de ca. 5500 år der er gået, siden den blev bygget, og det har givet dem de runde huller, der ses på billedet.

Nå, men vi er jo på sejlferie. Sejlturen til Svenborg gik problemfrit. Vi startede ud i 11 - 12 m/s og lænsede for fokken det første lange stykke. Efterhånden som tiden gik, løjede vinden, og,  vi måtte bære mere og mere sejl. Til sidst måtte vi pille genua og storsejl ned og starte motoren, for der var for lidt vind til at forcere modstrømmen i Svendborgsund.

Svendborg havn var propfuld, men vi så denne store trimaran Juniper på vej ud, lige som vi kom ind. Vi kendte dens plads i havnen, fra da vi var der ugen forinden. Ganske rigtigt, den plads var ledig. Her lagde vi Helge og betalte for en uge. Alligevel ringede havnefogeden senere på dagen og bag om lov til at forhale Helge, for Juniper var på vej tilbage til sin plads. Altså!

Helge er nu parkeret i Svendborg. Måske vil jeg om en uges tid få mulighed for at besøge dele af udkanten, der er i endnu højere grad end Lyø har mærket den demografiske udvikling. I hvert fald er planen, at jeg i løbet af en uge sejler båden alene tilbage til Lynetten

Sommertogt 2015, 13. etape: Svendborg - Kerteminde

Ikke et billede fra denne tur, men fra Svendborg - Lyø, samme togt, etape 11.
Det gode: Jeg er tilbage på S/Y Helge efter seks dage.
Det dårlige: Jeg er alene :(

Men vante besætning har valgt at blive med familien på Rømø. Jeg havde i dag en fantastisk tur fra Svendborg til Kerteminde. Men det er ikke helt det samme, når man ikke har nogen at dele den med. For seks dage siden tog hele familien til Rømø, men som planlagt må jeg sejle Helge hjem alene.


Rømø har også sine kulturelle tilbud.
Jeg ankom til Svendborg så sent, at jeg først kunne sejle klokken 17. Men jeg var ærlig talt ved at være godt træt at Svendborg. Til at starte med er det ikke Helges besætnings kom te at besøge byer på fastlandet, - snarere vil vi besøge små øer. At Helge skulle tilbringe en uge i Svendborg var endnu et uheld som skyldtes den kuling af tre dages varighed, vi var videne til i sidste uge.

Nå, men tilbage til Helge og sejlturen for i dag. Om den er der at sige, at det gik hurtigt. Så snart jeg havde krydset ud af Svendburg Sund, var der god vind hele vejen gennem Storebælt. Sent på aftene løjede vinden, så Helge måtte glide adstadigt gennem natten for fire knob.

Vi mødte MS Helge på vejen ud af Svendborg Sund. Man skal være uheldig for ikke at møde ham!
Vestbroens højde i de forskellige brofag kendte jeg ikke, så jeg måtte sejle efter bøjerne.
Mine trofaste læsere vil vide, at vi for lidt over en uge siden havde, hvad vi kan kalde 'anker gate' ud for Lundeborg. Jeg kontrollerede, om ankerets fender stadig var ud for Lundeborg ... Det var den ikke. Jeg håber, ankeret har fået en ejermand, der kan bruge det med god samvittighed.

Aftenen tilbringes med noget så old school som et papirsøkort. Som så ofte før falder jeg i søvn til Kim Larsens toner.
Ellers bød sejlturen på en ubehagelig sø (bølge), der ramte mig i et øjebliks uopmærksomhed kort før storebæltsbroen. Cockpittet blev halvt fyldt med vand. Lænsesystemet bestod sin prøve, pyha! Men jeg blev våd og kold og gad ikke sejlskift, da vinden løjede. I stedet tog jeg hele turen for fokken, den gode gamle fra 1979.

Sommertogt 2015: Udflugt til Romsø fra Kerteminde

Romsø fra søsiden.
Jeg lovede tidligere, at jeg ville tage mine trofaste læsere endnu længere ud i Danmarks udkant. Romsø har mærket affolkningen i sin yderste konsekvens. Der er ikke længere faste beboere på øen. Da den navnkundige Achton Friis besøgte øen som den første i sit tre år lange togt til 'De Danske øer', havde øen 52 beboere. På øen er også en skole, der vidner om, at her har eksisteret et samfund.

Da vi besøgte Lyø i sidste uge, fik vi at vide, at der nu kun bor 80 personer mod 200 for 34 år siden. Er Lyø og andre danske småøer på vej mod en skæbne som Romsøs? Og hvad med resten af Danmarsk udkant?

Nuvel, det spørgsmål kan næppe besvares på denne blog. Men jeg besøgte øen bland andet for at finde svar på, hvordan øen befinder sig her 42 år efter den blev forladt.





Rådyrene befinder sig fortrinligt på Romsø!



Der var også flere velholdte bygninger på øen. Jeg gik ikke tæt på, for de bruges tilsyneladende som sommerhuse for fynske hipstere. Arh, o.k. :)


Naturen på Romsø er præget af naturskov. Var det mon sådan naturen så ud i Danmark før agerbruget?

Øen er bestemt et besøg værd. Jeg havde dog forestillet mig, at jeg ville have haft øen stort set for mig selv. Men der var måske 25 andre, der på forskellig vis havde fundet vej til øen.

Her er tre unge mænd ved at fortøje deres jolle til en lille brændeknude. Man kan også komme til øen med en lille turistbåd fra Kertemine.

Øen er virkelig en perle, og jeg ville ønske, jeg havde haft mere tid der. Jeg kunne desværre ikke blive liggende ved øen, for jeg kunne ikke finde læ for bølgerne. Vinden tiltog i løbet af dagen, og fra en sydvestlig retning var der ingen læ at finde. Jeg afprøvede tre forskellige ankerlokationer på øens læside.


Gummibåden Rolf punkterede måske, måske ikke under turen tilbage til Helge. I det hele taget var Helge noget kaotisk i cockpittet, da jeg efterhånden fik sejlet af sted. Båden gyngede vildt, indtil jeg fik sejl op, så jeg kunne ikke rydde op hverken før eller efter sejladsen. Oprindeligt havde jeg tænkt, at jeg ville sejle til Ballen på Samsø, men efter at have sejlet mig fri af Romsø læ for bølgerne, besluttede jeg, at det ville være sikrere at sejle tilbage til Kerteminde. Det blev en kortere tur, men en tur på kryds! Senere læste jeg på Facebook, at bådene havde ligget i syv lag i Ballen.

Der skulle krydses lidt for at komme ind.
Cockpittet var et syndigt rod, og i den hårde vind var det ikke til at komme til at trimme ordenligt. Jeg tog det roligt og gav mig den tid, der skulle til. En flot Granada 32 passerede mig på den anden halse i fuld fart. Også den var på vej til Kerteminde på kryds. Hårdt presset MÅTTE jeg til at trimme, og den store krydsduel mod Kerteminde gik ind. Granadaen kunne holde klart bedre fart gennem bølgerne end Helge, der fik banket en del pæle i. Men Helge kunne holde markant bedre højde end Granadaen. Det forspring Granadaen havde fået opbygget i krabsøen, fik jeg hentet ind, da vandet blev fladere i bunden af bugten. Dysten endte uafgjort, og vi kunne sejle sammen ind i havnen.

Ikke kun cockpittet var et syndigt rod. Her salonen efter en hård krydsduel.
Vel tilbage i Kerteminde fandt jeg en grøn plads ved siden af en anden L23, det gode skib 'Karma' af Kerteminde (D99).
God Karma og godt selskab.
Karma sejles at et lokalt ægtepar, som jeg havde fornøjelsen af at møde senere på dagen. Jeg fik lov at kigge ind i den med velholdte båd, hvor ejerne har foretaget en del forbedringer i apteringen. Kerteminde havn har en hel flok L23'ere, men også andre mindre både i god stand.

Kerteminde som by og havn er meget charmerende. Som Rødvig og Lundeborg, som vi besøgte tidligere på togtet, er by og havn tæt integrerede. Havnen i Kerteminde har en god sammensætning af nye og gamle og små og store både. Og her ligger meget få vrag i forhold til på Lynetten. Og så sejler folk! Jeg mødte mange ude i bugten, der også krydsede i hårdt vejr. Nårh ja, så var der selvfølgelig også byfest i Kerteminde, som der var i Rødvig, Lundeborg og Svendborg.

Sommertogt 2015, 14. etape: Kerteminde - Nekselø


Røsnæs fyr fra nordsiden.
Jeg startede dagen stille ud med at sove længe. Senere fik jeg i Kerteminde besøg af et par gaster og min Kabysmester fra sidste års togt. Det var meget hyggeligt, men jeg forstod på dem, at de hellere ville have besøgt mig, hvis matrosen havde været ombord. Nuvel, det er altid rart at få besøg, særligt når man er alene.

Mens jeg ventede på den gamle besætning, nød jeg en øl på et hyggeligt gammelt hotel
Afrejsen blev lidt forsinket af besøget, men som mit sejlmønster har udviklet sig, så kan jeg egentlig bedst lide at sejle eftermiddag/aften og så vågne op et nyt sted. Jeg ved, at de fleste foretrækker at sejle tidligt og ankommer ikke senere end kl. 15. Skyldes det mon, at det er svært at få havneplads, hvis man ankommer senere? Jeg ved det ikke, men under alle omstændigheder så synes det ikke at være noget, man skal bekymre sig om i en så lille båd som Helge. En god ting ved at sejle eftermiddag/aften frem for morgen/formiddag er, at man typisk skal have mere sejl som sejladsen skrider frem. Der er ulig rarere at skulle skifte fra fok til genua end være nød til det omvendte. I dag var jeg, som så ofte før, nød til at skifte til genuaen. Jeg havde rigget båden til, så den var klar til spiler, men det syntes ikke fordelagtigt på noget tidspunkt. Måske er jeg bare magelig. Men da jeg endelig skiftede til jerngenua fra genua, så var vinden nærmest totalt løjet. Og som en klog reder engang har sagt: "Hvis der ingen vind er, så er det lige meget, hvor stor en spiler man har!". Nuvel, de sidste tre sømil måtte jeg tage for motor.

,
En flot X-yacht. Mon den sejler godt for sejl? Det finder vi ikke ud af i dag!

Et sidste farvel til Romsø for denne gang.
Turen selv fra Kerteminde til Nekselø burde kun være 36 sømil. Men jeg måtte 'skære' en del, for vinden var lige lovlig læns for min smag. Hvor lang turen endte med at blive, det ved jeg ikke præcis, for Keep Sailing fejlede på et tidspunkt kort efter Røsnæs fyr.

Storebælt var meget befolket af store skibe. Jeg så 10+ store skibe mod fire lystfartøjer.

Er det bare mig, eller er skibene i Storebælt større, end vi vi er vant til fra Øresund?

Efter at have rundet Røsnæs fyr gik det endelig bedre. Nu med vinden ind agten fra tværs. Lidt svag, men efter et skift til genua kørte det. Vejrudsigten have lovet regn hen under aften. Regnen kom i byger fra om eftermiddagen for at slutte af med et regnvejr så massivt, som man kun oplever det på havet.

Ved Nekselø havde jeg udset mig tre muligheder for overnatning: Havnen, Dansk Sejlunions to turbøjer og til sidst Helges eget anker. Efterhånden som regnen og mørket fortættedes totalt omkring lille Helge, blev jeg stålsat omkring, at jeg ville ind i havnen, koste hvad det ville! Jeg gjorde således Helge klar med tre fendere i styrbord side til at ligge langskibs uden på så mange andre, som det måtte blive nødvendigt.

Stor var derfor min overraskelse, da jeg kom ind i havnen og så, at den var tom. Mørk, regnfuld og tom! Kun færgen og et søredningsfartøj lå der! Tilbage er der kun at udforske øen.

Sommertogt 2015, 15. etape: Nekselø - Gilleleje


Hvor længe har tiden stået stille? Det føles som kun et øjeblik. Fra Nekseløs sydside.
L23 D33 Mini.
 Da jeg vågnede om morgenen til lyden af færgen og dens ensomme passager, så jeg at den ankerligger, jeg passerede ved de for mig usynlige bøjer om natten var ingen ringere end D33 Mini som sejles af en anden, eller skulle jeg måske skrive den anden, L23-blogger. Vi har korresponderet på mail tidligere, så jeg så frem til mødet mellem disse to eneste turister på Nekselø. Desværre gjorde de klart skib og sejlede ud i Sejerø bugt, mens jeg skulle på opdagelse på Nekselø.

Her forsvinder Mini i horisonten.
Nekselø har to afmærkede gangstier til de få turister, der skulle forvilde sig herover. Jeg mødte faktisk nogle få andre senere på dagen. De var kommet med færgen, så lidt sker her da. På havnen er der et rudimentært toilet, ellers er der ingen faciliteter af nogen art på øen.

Store dele af Nekselø er totalfredet. Det skyldes hovedsageligt den af biologer så forkælede klokkefrø, som lever i en flok små moser på øen. Det betyder at øen er ualmindelig smuk i al sin naturlighed.

Jo, der var da andre både, men de var lokale, og jeg så dem ikke i mørket, da jeg ankom. Helge ligger alene på gæstebroen. Hvis der ikke er turister og sejlere her midt i juli, hvornår så?
Nekselø har noget så besyndeligt som en kirke fra 1931. Her bor ikke mange mennesker, men mon ikke kirken er lige så velbesøgt som de københavnske?
En af mange moser med klokkefrøer.
Ruten gik forbi en af de mange moser med klokkefrøer. Her skulle man kunne høre de yndigste kvæk. Jeg stod stille i ti minutter i håbet om at høre bare et lille kvæk, men intet blev det til.



Nekselø har høje skrænter mod øst, og der er god udsigt.
På en skrænt hang denne rovfugl i den opadgående luftstrøm.
Øens vartegn. De fredede og forblæste fyrretræer. Hvorfor hedder de mon sådan?
Flere søer med klokkefrøer. Køerne der kan ses til venstre i billedet er ansat til at afgræsse brederne. Det skulle være godt for klokkefrøerne.
Jeg havde tænkt mig at tilbringe hele dagen på øen. Men da jeg klokken 12 havde gået begge de afmærkede ruter og læst den folder om øen, som var på havnen, besluttede jeg mig for at sejle tidligt (kl. 13).

Men øen er bestemt et besøg værd. Det er bare ikke et sted, man bør opholde sig længere end den halve dag, der er gåture til. Med mindre man interesserer sig for klokkefrøer naturligvis ...

Jeg havde ikke nogen fast plan for, hvor dagens tur skulle gå hen. Men da jeg jo er på vej hjem, måtte første waypoint være Sjællands Odde. Da jeg havde rundet den og det stadig var tidligt på eftermiddagen, besluttede jeg mig for at sejle hen over hele Hesselø bugt til Gilleleje. Det blev en lang tur for spiler hele vejen. Vinden var svag, men med spileren lykkedes det at holde en fart på ca. 5 knob i gennensnit. Jeg fik rigget selvstyreren til at sejle med spileren. Så efter at have styret selv et par timer, overtog selvstyren og styrede resten af vejen. Så kunne jeg koncentrere mig om at trimme. Jeg slap heller ikke for at bomme en enkelt gang.


Når solen går ned i en sæk ... Jo, jeg vågnede op til regn!
Aftenhimmelen var ufattelig smuk. Smukkere end dette billede kan gengive.
Klokken 2330 anløb jeg Gilleleje havn. Her lå bådene i fem lag, og det tog mig en halv time at komme ned i bunden og finde et sted at ligge.



Sommertogt 2015, 16. etape: Gilleleje - Lynetten

Sidste tur på årets togt.
Efter at have tilbragt natten i en ret overfyldt Gilleleje havn, besluttede jeg mig for at sejle hurtigt videre. Gilleleje, som jeg tidligere har besøgt, er en fantastisk hyggelig havn. Og så ligger den lige på ruten mellem øst og vest, men er også første havn på Sjælland, hvis man kommer fra nord. Derfor tiltrækker den mange sejlede, som er på vej, men også mange, som kommer for det, byen og havnen har at byde på i sig selv. Andre havne i den kattegori er Anholt og Ballen på Samsø. Det kan være overvældende at komme sent ind i en overfyldt havn, men ærlig talt, så ville en sejlerferie vel ikke være komplet uden sådan en oplevelse også.

Selv om bådene lå i fem lag, lykkedes det mig at finde en lille plads, eller snarere enden på en bro, hvor jeg med et par spring kunne fortøjre lille Helge. Der var sågar ledig landstrøm. Det var tiltrængt, for jeg havde brugt en del strøm på at have selvstyreren kørende over Hesselø bugt.

Vejrudsigten havde lovet lidt friskere vind, end jeg normalt vil sejle i, hvis det skal være behageligt. Men nu havde jeg jo lige haft en hel dag med magsvejr på vej til Gilleleje, så hvor slemt kunne det være?

Halv vind. Hele dagen :)
Jeg sejlede ud ca. kl. 10 og forventede, at sejle først i halv vind, så lidt kryds på Sundet i en times tid og så ellers halv vind resten af dagen i lidt varierende styrker.

Foran mig lå en sand armada af sejlskibe fra Gilleleje, som også var på vej mod Sundet. Jeg trimmede som en gal for at komme op til dem, men jeg måtte se til, mens de kom længere og længere væk. Også et godt stykke bag mig lå flere både, hvoraf særligt to så ud til at komme nærmere og nærmere. Nu havde jeg ellers lige sejlet de første 15 etaper uden at blive regulært udsejlet af nogen. Jeg håbede derfor på at nå Sundet før dem, så den halvvindssejlads jeg så ud til at tabe ville blive til en krydsduel, som jeg har bedre erfaring med. Da de to både kom nærmere kort før Kronborg, så jeg, at den første af dem var en lille Luffe. Fordømt! Den kan man heller ikke slå på kryds. Man kan dog sagtens opleve, at folk ikke gider sejle på kryds ... Nå, men den passerede mig lige ud for Kronborg, og i det samme vendte vinden, så vi kunne sejle halv vind gennem Sundet også.

Den anden, en stor og flot ældre Ketchrigger kom nu også tæt på, men nu var vinden virkelig taget til. Side om side med mig havde jeg en X-79, som sejlede god fart alene for fokken. Da det virkelig ruskede måtte Ketchriggeren strække våben og reducere sejl. X-79'eren holdt på et par timer endnu, mens jeg håbede, at også den ville give op i den hårde vind. Måske et naivt håb, for hvad kunne den egentlig gøre, når den allerede kun sejlede for fokken? Vinden løjede i en times tid, stadig frisk, men lidt mindre hård, og i den vind kunne X-79'eren ikke følge med kun for fokken. Havde det ikke været for X-79'eren havde jeg måske søgt læ bag Hven. Bäckviken på Hven ville i det vejr have været en udemærket læhavn.

I stedet holdt jeg på, men vinden var årsag til, at jeg ikke fik taget nogen billeder på hele turen. Jeg havde skalket kahytten af og lagt frokosten klar i cockpittet, så jeg ikke skulle under dæk på turen. Jeg havde taget mit orange fisker-regntøj på, og det var godt, for søerne stod ind over i de timer, hvor det virkelig blæste.

Kort inden jeg nåede Lynetten begyndte det virkelig at ruske. Jeg tog alligevel en tur rundt om Middelgrundsfortet for at se, om spejderne dog ikke snart skulle finde noget at bruge det til. Jeg kunne ikke se nogen form for aktivitet overhovedet. Men der sker efter sigende alligevel noget derovre.

Indsejlingen til Lynetten blev besværet af vinden, selv om vinden stod i vest. Et rulleforstag eller en gast ville have gjort underværker. Som altid, så gik det, og jeg blev fint modtaget af et gæstesejlerpar, som tidligere havde haft en L23. Nu har de børn og en stor båd.


Sommertogt 2015: Efterskrift

Hjemme igen.
Hele turen kan, så længe Keep Saling er oppe at køre, findes her. Eller bare ses på dette billede:


Om årets sommervejr
De fleste dage havde vi god vind, men der var også et par dage, blandet andet første etape, hvor vinden var så svag, at vi måtte sejle for motor for overhovedet at komme nogen vejne.

Hvad værre var, var at vi havde tre sammenhængende døgn med kuling, så vi ikke kunne sejle. ِِِAndre dage bød på vind i størrelsen 10 m/s og højere, der gjorde sejlads besværlig og ankring umulig. Jeg havde planer om ankring ved øde øer i Kattegat. Det blev kun til Romsø, og selve ankringsdelen af det besøg var ikke specielt vellykket.

Vi har sejlet mange dage i denne sæson, og det er min klare fornemmelse, at 2015 har været markant mere blæsende end 2014-sæsonen.

Om mindre kølbåde som tursejlere
Jeg har tidligere (følg evt. dette link) lavet en oversigt over mindre kølbåde, som man ser i Danmark. Af alle dem der er på listen, mødte jeg i år næsten kun Maxi 77'ere og L23'ere og det mindst fem af hver. Ellers mødte vi en enkelt H-båd, nummer D3 oven i købet, en Albin Express og en Granada 24. Retfærdigvis skal det siges, at jeg sidste år så en Spækhugger og en IF'er.

I det hele taget synes jeg, at Helge klarede turen flot, trods sin lidenhed. Er man på havneferie, kan en så lille båd ikke anbefales. Det oplevede vi særligt på Lyø, hvor vi var blæst inde i tre dage. Men sejler man meget, så opleves den ikke nær så lille. Og bortset fra under kuling og storm, så bliver vi aldrig i havn mere end en overnatning. Den er lille, men den sejler godt!


Om solbriller og telefon
Det lykkedes mig at miste solbriller og ødelægge telefonen undervejs. Jeg har derfor besluttet, at jeg nok bare ikke er typen, der skal have dyre solbriller og telefon.

Nu med telefon og solbriller til under 1200 tilsammen.

Om små-skavanker undervejs
Helge led ikke nævneværdig overlast, men flere små skader måtte han opleve, herunder en mistet knap i cockpitteltet fra Lyø-stormen og en gammel glasfiberskade, der var sprunget op igen.

Hængslerne til forlugen har været ødelagte før. Det er en svaghed i konstruktionen. Sidste år genopbyggede jeg fuldstændig klodsen på det øverste billede helt i gelcoat. Det var, selvfølgelig, for svagt, og gik i stykker igen. Nu har jeg bygget det op på ny, denne gang i polyester og med en top af gelcoat i den originale farve (8012).

Og det var så det allersidste fra dette års togt. Jeg har tømt båden og rengjort den, så den er klar til nye eventyr inden sæsonen slutter for denne gang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar