mandag den 25. juli 2016

Sommertogt 2016, 12., 13. & 14. etaper - Horsens - Korshavn - Kyholm - Langør

Fyns Hoved - en af Danmarks absolutte perler.
Efter en uge på Rømø i sommerhus blev det tid til at sejle Helge hjem. Kabysmesteren fra De fem brødres togt har nu kommandoen over det gode skib Havfruen af Bogense. Kabysmesteren og resten af besætningen fra den gang skulle jeg mødes med i Korshavn på Fyns Hoved. Vinden var som vanligt stik imod men dog meget svag, så jeg sejlede hele vejen fra Horsens for motor. Der er ikke noget at berette fra den sejlads.


Korshavn er en populær havn, men også en god ankerplads. Folk ser først, om de kan få en ledig plads, og ellers må de ankre. Vejret var da også perfekt til ankring, men jeg skulle jo møde min gamle besætning. Kabysmesteren var ankommet først og havde fundet mindst dårlige plads mellem to store både til Helge. De store naboer blev ikke begejstrede for min determinerede vilje om at lægge mig mellem dem. Havde de rykket lidt (der var plads på hver siden af dem), havde det gået helt uden, de havde behøvet flytte rundt på deres kæmpe fendere.
Det er svært ikke at blive lidt ængstelig, når man sejler ind og ser alle ankerliggerne. Men en lille båd kan altid finde en plads. Jeg har i hvert fald endnu ikke oplevet ikke at få plads.
Der var ikke meget vind, da vi sammen gik ud af havnen.

Solen tæskede ubarmhjertigt ned hele dagen.
Efter lidt tid kom der vind, og vi kunne sætte sejl.
Jeg havde rigget til med den store rumskødsspiler, men jeg kæmpede meget for at holde højde.
Efter noget tid opgav jeg, og skiftede til den fladere og lidt mindre skæringsspiler. I baggrunden kan man skimte en flok vindmøller på Samsø. Ved hjælp af dem kunne jeg på afstand forudse vinden bedre og vælge kurs og sejlføring.
Endelig rejsens mål - øen Kyholm. Som det ses, har jeg taget sejlene ned. Vinden løjede til sidst, så jeg ikke kunne holde spileren ude. Til gengæld var der 1½ knobs medstrøm, så det føltes som om, jeg sejlede ind i spileren.
Havfruens besætning gjorde straks klar til landgang.

Et af formålene med dagens tur var at tage en metaldetektor med for at undersøge området. Den undseelige og øde ø Kyholm har en facinerende og lang historie, som bedst læses andre steder, eksempelvis på Wikipedia. Nok er det her at nævne, at øen har været befæstet af hundredvis af soldater under englandskrigene og fungeret som karantænestation ad flere omgange. Derfor ville man med en metaldetektor snildt kunne finde tykke lag af guldmønter og antikke våben lige under overfladen. I dag fandt vi dog ikke andet end et stykke sølpapir, som kunne stamme fra en Toms chokoladeskildpadde. Vi efterlod øen renere, end da vi gik i land.
En del får bebor øen. Et øjeblik opstod der lidt forvirring om flokkens hensigter, da den kom stormende.


Øens eneste seværdighed er dette kors rejst til ære for de hundredvis af folk som levede og døde her.
Farvel til Kyholm for denne gang.

Så gik turen ellers til Langør, som dog kun ligger en sømils penge fra Kyholm, så der er vel dårlig nok tale om en etape. Nuvel, landgang er landgang.

I havne er der tit nogle hjørner, som er svære at udnytte, fordi man ikke kan komme derind for folks fortøjninger. Men da mine svensker naboer så mig søge efter en plads, gjorde de tegn til mig om at sejle hen, så fik de åbnet en vej til mig. Der lå ellers allerede 32 både for svaj lige udenfor havnen. Mange af dem nok selvvalgt.
Således godnat fra Samsø.


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar