søndag den 28. august 2016

Løjgang og skødevogn.

Opdateret skødevogn monteret i regnvejr.


 
Oprindeligt system på Helge. Både løjgang og skødevogn er så vidt jeg ved fra 1979. Gad vide, hvor mange kilometer den skødevogn har kørt frem og tilbage der.
Jeg har længe tænkt over, om hele systemet på løjgangen ikke kunne løses lidt bedre.

Først og fremmest kørte skødevognen meget trægt, og systemet kunne ikke betjenes med en hånd. Det dur ikke til solosejlads. Trægheden kunne skyldes flere ting:

1) For lidt udveksling
2) Udvekslingens blokke er dårlige
3) Skødevognen kører for dårligt

Det ser så klart og nedbrudt ud, men i virkeligheden blev det først klart for mig hen ad vejen, særligt da jeg til sidst i processen konstaterede, at de to blokke, der ikke sidder fast på skødevognen, overhovedet ikke kunne dreje rundt. Undervejs forsøgte jeg uden held at skifte skødevognens hjul, men ingen af de to mulige reservehjul syntes at passe. Heldigvis var det uden betydning. Den kører fint med de gamle hjul.

Frølårene er her drejet ca. 45 grader, så det er lettere at sætte skødet fast.
Endnu et problem var, at fordi der ikke var nogen vinkel på frølårene, skulle man trække skødet direkte i forlængelse af løjgangen for at sætte det fast. Så det skulle naturligvis også fikses. Alternativt kunne man flytte løjgangen tættere på, hvor man sidder, så trækket naturligt blev direkte i forlængelse af løjgangen.

Her er så det færdige system. Udvekslingen er en højere end før, men tester i meget blandet vejr har vist, at det er passende til mit behov. Fordi Helges løjgang ikke er rykket tilbage, skal der lidt ekstra udveksling på. Og så kører det bare smooth. Men selvfølgelig, når man starter med to blokke, der ikke kan køre rundt ...
Komplette systemer af skødevogne og løjgange koster tusindvis af kroner, så jeg er tilfreds med, at det kunne lade sig gøre at modificere det gamle system og genbruge nogle stumper, jeg havde liggende. Nogle få stumper og et nyt langt skøde var jeg nødt til at købe, men den samlde pris blev holdt på nogle få hundrede kroner.

Det nye skøde skulle jeg bruge, både fordi jeg skulle have mere udveksling og dermed længere skøde, men mest af alt fordi jeg ville lave det i ét langt skøde, så man altid har fat i læ skøde, når man som det naturligste trimmer i luv. Jeg har testet det grundigt, men jeg er ikke sikker på, hvor smart det med et langt skøde er i praksis.

Således blev projektet færdigt. Forud havde jeg gjort mig mange tanker om det. Placering af løjgang er et sted med forskellige meninger i små kølbåde, og der er stor opfindsomhed at trække på.

Løsningen på D99 som jeg så det i Kerteminde. Løjgangen er, hvor jeg bedst kan lide det, nemlig helt oppe ved skottet.
Under sidste års togt, så jeg i Kerteminde D99. Jeg tænkte ikke meget over det på det tidspunkt, men D99 har en interessant placering af løjgangen. Flyttet bare få cm agter og rykket lidt ned, så man kan bruge området til at sidde på eller til at sætte ting af på fra pantry. Det problem, altså den dårlige siddeplads, fik jeg ikke løst. De to beslag, trælisten under løjgangen sidder på, koster i øvrigt 400 stykket.



Nordisk Folkebåd? Dette billede har jeg taget med på grund af placeringen af blokken på forsiden af løjgangens bom frem for oven på. Sådan ville jeg nok have lavet udvekslingen, om jeg havde flytte løjgangen til, hvor den er placeret på D99. Og så Folkebåden to små skødevogne, så bommen står i center på kryds på begge halser, uden man behøver flytte vognen.

Her løsningen på D288. En 'klassisk' og smuk lille centerløjgangsløsning. Skødevognen har markant kortere afstand at køre på og endda 1/3 længere bom-radius. Men det er nok til at holde bommen korrekt placeret på kryds. Jeg har overvejet samme løsning. Men jeg har observeret mig selv under sejlads, og jeg bevæger mig ganske enkelt for meget rundt i cockpittet til, at løjgangen ikke ville være i vejen. Jeg sidder ofte lige der, hvor den er og flytter benene først til den ene side, så til den næste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar