lørdag den 1. april 2017

Flakfortet x 3 og La Banchina

Flakfortet har de sidste tre sæsoner været vores hyppigste udflugtsmål, både fordi det er dejligt, men nok mest af alt fordi, det er tæt på.

En weekend i marts ved La Banchina, en af de københavnske caféer, man kan lægge til ved.
Det koster 100 kroner for et dagsanløb ved Flakfortet og 200 for en overnatning. Derfor har vi de sidste to år købt årskort, som koster 1000 kroner. Så slipper man også for at gå op og betale, når man ankommer. Årskortene er i virkeligheden runde klistermærker til bådens mast med fortløbende numre. Hver båd og tilhørende nummer registreres, så man kan ikke nuppe et klistermærke fra en anden båd.

Nuvel, der er naturligvis prestige i at få et lavt nummer (eller er det mon bare mig, der går op i det?). Sidste år fik min ven og jeg nummer 3 & 4, kun fordi to andre sejlere kom ind lige før os på den lørdag, hvor der var åbent.

Men i år skulle det være! Nu skulle vi have nummer 1 & 2, koste hvad de ville. Det betød to forgæves ture til Flakfortet i marts måned, den første af dem d. 12. marts. De andre år har vi haft held til at besøge Flakfortet, inden det var muligt at betale og således at få øen for os selv. Sådan skulle det ikke gå i år.
STÄNGT. Jamen altså!
Men tredie gang er lykkens gang. i hvert fald havde pålidelige efterretninger fortalt mig, at kæden var taget af indgangen 31. marts, så vi tog en tur derud 1. april. Her kommer lige en samling billeder fra årets første ture:

En af de forgæves ture til Flakfortet. For fok i genuavejr.

Matrosen er vild med det nye koøje

En god ven på havet i marts.


Fisketur på Øresund.

Når man ikke fanger fisk, kan man parkere ved Mastekranen og gå på restaurant på Lynetten.

Tur fra Mastekranen og hjem til bro 6.
Nå, men endelig kom dagen, hvor Flakfortet faktisk havde åbent.

Det var en stille dag med vestenvind. Lige til en spilertur, så jeg gik straks i gang med at rigge til. Desværre havde jeg endnu ikke fået en spiler ombord. Eigh!! Nå, men ud og ind gik det fint for sejl i den svage vind. Det må være første gang jeg er sejlet ud og hjem hele vejen til bro 6 for sejl, men vinden var også gunstig.

Matrosen kunne underholde sig selv, selv om det gik langsomt.

Vi sejlede i lang tid for kun et sejl for at vente på vores ven, Fendersejleren.

Fendersejleren var gået ud af havnen for sin genakker. Et flot syn.




Ung smilende blondine på fordækket.

Svanerne må have savnet os.

Jeg kom jo efter #1, men måtte igen i år tage til takke med #4. Fordømt!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar