søndag den 29. juli 2018

Sommertogt 2018, 11. etape, Fjällbacka - Vrakevik

Vrakevik.
Vi er på vej hjem fra underskønne Bohuslän. Men vi er ikke ude af det endnu, heldigvis. Et par dage i aktive havne havde givet os lyst til igen at opsøge en øde ø. Vrakevik ved øen Gåsö blev valget, mest fordi den lå i en passende afstand på 25 sømil syd for Fjälbacka.

Vi stod tidligt op og sejlede ud kl. 0700. Både fordi yngste besætningsmedlem helst sover sig gennem sejladsen, men også for at få en god plads på den ankerplads, vi skulle frem til. Selv øde øer er velbesøgte her. I hvert fald dem der er beskrevet i vores guidebog.

Først passeres Sotenkanalen ...

... 1½ sømil senere er vi igennem smutvejen Pinan.

Kort efter Pinan vågnede matrosen, så vi gjorde for anden gang på turen holdt ved Bensinön, hvor der kan købes is. Det er svært at håndhæve reglen om minimum én is om dagen, når man sejler mellem øde øer, men også denne dag lykkedes det.
På ruten mødte vi kajaksejleren, jeg hilste på i Bua. Det møde har gjort stort indtryk på mig, på grund af den mangel på komfort man kan udholde for at tage ud i naturen. Vi nyder vores komfort på Helge i fulde drag.

Pladsen vi lå på var ikke afmærket i kort eller guidebog, og jeg havde svært ved at få ankeret til at bide. Bunden bestod udelukkende af tang, som ankeret kunne glide på. Til sidst måtte jeg fylde en vandtæt pose med redningsveste og med den pølse som opdrift svømme ankeret helt ud i ankertovets længde og dykke ned og tvinge det til at bide. Det er den slags underholdning, der nydes i de andre både på ankerplasen. "Hvorfor gør de der sydskandinaver ikke bare som os?". 
Matrosen får her anvist, hvordan man banker bjergkiler i klipperne. De to næste tog hun selv. 

Vel ankommet til Vrakevik blev der hygget på klipperne med læsning og fiskeri af rejer og krabber inden den obligatoriske opdagelses- og klatretur på øen. I baggrunden ses fire både, der lå langskibs ved en meget lille ø midt i bugten. Der lå kun to, da vi ankom, og vi kunne fint have ligget der. Men den ø er kun omkring 1000 kvadratmeter stor, så vi forsøgte os i stedet med 'hovedøen'. Her lå vi bedre, men det tog også måske en time at komme på plads. Men det arbejde var jo ikke meningsløst, for det var god underholdning for tilskuerne.




Gåsö er større end de andre øer, vi har besøgt. Men den del vi nåede at udforske var virkelig smuk. 

Budskaberne på klipperne på Gåsö er ikke så svære at afkode som dem i Tanum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar