torsdag den 26. juli 2018

Sommertogt 2018, 8. etape, Kungshamn - Bensinön - Pinan - Sodekanalen - Munkholm

Den lille ø Munkholm.
Ved 9-tiden afgik vi fra Kungsholm for at nå videre nordpå. Vejret var fint, men vinden meget svag og dagens navigation udfordrende. Så vi gjorde, som altid, klar til at sætte sejl, men sejlede for motor.

Dagens første stop var på den lille ø Bensinön, som ligger lidt uden for Kungshamn. Her kan man ikke overraskende købe benzin. Indehaveren hjælper med fortøjningen og byder også på andre nyttige ting i sin lille butik.

Flere øer på ruten burde være benzinøer, når man tænker på alle de benzinslugere, der fræser rundt her.

Kort efter Bensinön tog vi en passage kaldet Pinan, der kun er tilgængelig for både med lav dybgang.



Her er vi igennem det smalleste af Pinan.
Kort efter Pinan er et lille område med masser af muligheder for at ligge langskibs til små øer og holme. Her er det "Andante" fra Christianshavns kanal, der har fundet vej.
Kort efter Pinan kom vi til Sodenkanalen, som er en delvist udgravet/spængt kanal gennem en halvø. Segling, hvilket vil sige sejlads for sejl, er forbudt i kanalen.


Sodenkanalen er et meget smukt stykke at besejle. Og fartbegrænsningen på fem knob er en herlig afveksling fra de store brølende benzinslugere på ruten, som gør livet surt for små sejlbåde.

Jeg havde på forhånd udset nogle egnede pladser for natten i søkortet. På førstepladsen var øen Munkholm, hvor der skulle være en rigtig god plads. Desværre var pladsen optaget af en Dehler 34 sejlet af tre tyske damer. De var dog flinke til at hjælpe, og efter lidt trækken rundt med Helge fik vi ham placeret på en helt fantastisk plads. På begge sider af båden kunne vi gå i land, og jeg kunne stå i kabyssen og servere middagen direkte over rælingen til indtagelse på klipperne.

Her bliver frokosten indtaget på de varme klipper.
Som fod i hose. 20 cm vand under kølen.
Matrosen havde bestilt en øde ø, hvor vi dog ikke skulle være helt alene. I Dehleren er der de tyske damer og de to større både er svenske venner.
Vi ankom ved Munkholm allerede ved middagstid, og resten af dagen gik med læsning, rejefiskeri og med at gå på opdagelse og at klatre på klipperne.

Øen var fyldt med smukke klippeformationer.
 
På hver side af Helvedesgabet.

Der blev klatret igennem dagen lang. Bedsteforældre kan være helt rolige. Det var næsten ikke farligt. Overhovedet ikke. Nej! 
Dødningehovedklippen.

Stolthed efter at have forceret en stejl klippe. Ikke spor farligt!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar