søndag den 5. august 2018

Sommertogt 2018, etape 15, Varberg - Hallans Väderö

Hallands Väderös fyr i baggrunden. Vi byggede en varde, så andre også kunne finde vej. Senere viste det sig dog, at vi var gået uhjælpeligt vild.
Fra Varberg og til Hallands Väderö var endnu 43 sømil. Jeg havde givet spilerstagen en nødreperation, som kan holde, til vi finder en nyere brugt stage. Håber jeg. Men mens vindes retning var rigtig, så var styrken det ikke. Der var næsten spejlblankt på Kattegat, så det blev ni smukke men sejladsmæssigt uinspirerende timer på havet.

Alger? Eller pollen? Alger!
Så er vi der snart.
Vi har ligget flere gange ved Hallands Väderö før. Øen står ikke tilbage for øerne i Bohuslän. Der er bare kun den ene i en passende afstand fra Øresund. Vi ligger altid i det, der hedder Kappelshamn, men et par danske erfarne sejlere fortalte om masser af andre muligheder for at ligge sikkert i forskellige vinde.

Ved denne lille bro kan lige akkurat ligge tre både. Men pas på tidevandet! Det veksler 30 cm. Da vi skulle derfra om morgenen stod de to andre både op hoppede på klippegrunden, på grund af ebbe. Den ene, en Maxi 84, stikker 155. Hermed advaret!
De to erfarne danskere var begge medlemmer af Hallands Väderös Segelsällskap, der arbejder ihærdigt på at fastholde muligheden for sejlere at tilgå øen. Modstanderen i den kamp? Ingen ringere end den svenske statskirke repræsenteret ved kirken i Torekov på fastlandet. De to herrer kunne fortælle, at den lille bro, vi lå ved, tidligere havde været forlænget af en længere bro, så der kunne lige op til et dusin både. Kirken havde dog nedbrudt broen, og lige nu er status quo, at der er denne lille bro med plads til tre både. Reelt ligger broen ikke ved øen men på et skær lige ved øen. I tidligere tider har der været en dæmning over til hovedøen, som man stadig kan se resterne af. Dæmningen er dog ikke, som jeg troede, gået til af tidens tand. Nej, kirken har bortsprængt den og ønsker den ikke genopbygget.
Man skal gå et stykke i knæhøjt vand for at komme fra skræret, Kammeplshamn ligger på, og så ind til hovedøen.
Det er naturligvis fristende at melde sig ind i Segelsällskabet, men efter sigende er det ekstremt besværligt. Noget med 100 svenske i en konvolut og flere besværligheder.

Den ene af de to erfarne gutter er indehaver af denne smukke Nordisk krydser (uden motor) og denne hjemmeside, der bestemt er værd at fordybe sig i.
Som med alle andre skærgårdsøer udforskede vi øen, så snart vi have lagt til. Vi var stået tidligt op for at sejle og sov på skift, så allerede kl. 12 var vi på øen og kunne begive os mod første stop, iskiosken. Hallands Väderö er i nogen grad overrendt af endagsturister i dagtimerne. De holder sig mest omkring færgelejet, hvor der både er strand og iskiosk. Efter kl. 17 er kun sejlerne og enkelte andre tilbage. På stranden mod sælreservatet så vi et sælskelet. Vi tog en enkelt lille knogle med.

Rundtur på øen. Der var virkelig mange af den slags små broer gennem det, der alle andre somre end 2018 er vådområder.

Vandet var bare helt afsindigt lækkert. Både på turiststranden, men især i Kappelhamn. Her dykkede matrosen ned og kontrollerede, at ankeret havde bidt.
Turen fra Öckerö til Hallands Väderö vil jeg kalde 'transportsejladsen'. Det giver ikke mening at hyggesejle den strækning på 90 sømil på andre måder end i et eller to træk, uanset hvor meget jeg har rost havnene Glommen, Bua og Varberg. Fra og med Hallands Väderö og sydpå gennem Øresund er der igen havne på ruten, der er overliggerdage værdige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar