lørdag den 1. april 2017

Flakfortet x 3 og La Banchina

Flakfortet har de sidste tre sæsoner været vores hyppigste udflugtsmål, både fordi det er dejligt, men nok mest af alt fordi, det er tæt på.

En weekend i marts ved La Banchina, en af de københavnske caféer, man kan lægge til ved.
Det koster 100 kroner for et dagsanløb ved Flakfortet og 200 for en overnatning. Derfor har vi de sidste to år købt årskort, som koster 1000 kroner. Så slipper man også for at gå op og betale, når man ankommer. Årskortene er i virkeligheden runde klistermærker til bådens mast med fortløbende numre. Hver båd og tilhørende nummer registreres, så man kan ikke nuppe et klistermærke fra en anden båd.

Nuvel, der er naturligvis prestige i at få et lavt nummer (eller er det mon bare mig, der går op i det?). Sidste år fik min ven og jeg nummer 3 & 4, kun fordi to andre sejlere kom ind lige før os på den lørdag, hvor der var åbent.

Men i år skulle det være! Nu skulle vi have nummer 1 & 2, koste hvad de ville. Det betød to forgæves ture til Flakfortet i marts måned, den første af dem d. 12. marts. De andre år har vi haft held til at besøge Flakfortet, inden det var muligt at betale og således at få øen for os selv. Sådan skulle det ikke gå i år.
STÄNGT. Jamen altså!
Men tredie gang er lykkens gang. i hvert fald havde pålidelige efterretninger fortalt mig, at kæden var taget af indgangen 31. marts, så vi tog en tur derud 1. april. Her kommer lige en samling billeder fra årets første ture:

En af de forgæves ture til Flakfortet. For fok i genuavejr.

Matrosen er vild med det nye koøje

En god ven på havet i marts.


Fisketur på Øresund.

Når man ikke fanger fisk, kan man parkere ved Mastekranen og gå på restaurant på Lynetten.

Tur fra Mastekranen og hjem til bro 6.
Nå, men endelig kom dagen, hvor Flakfortet faktisk havde åbent.

Det var en stille dag med vestenvind. Lige til en spilertur, så jeg gik straks i gang med at rigge til. Desværre havde jeg endnu ikke fået en spiler ombord. Eigh!! Nå, men ud og ind gik det fint for sejl i den svage vind. Det må være første gang jeg er sejlet ud og hjem hele vejen til bro 6 for sejl, men vinden var også gunstig.

Matrosen kunne underholde sig selv, selv om det gik langsomt.

Vi sejlede i lang tid for kun et sejl for at vente på vores ven, Fendersejleren.

Fendersejleren var gået ud af havnen for sin genakker. Et flot syn.




Ung smilende blondine på fordækket.

Svanerne må have savnet os.

Jeg kom jo efter #1, men måtte igen i år tage til takke med #4. Fordømt!






Vinterprojekter, træarbejde

Det bedste billede jeg har af skydeluge og stikskot fra 2016.
Stikskottet og skydelugen har siden vi overtog båden for tre år siden været noget af det grimmeste på båden. Men jeg har ind til denne vinter udskudt beslutningen om, hvad der skulle gøre ved det. Højt på ønskelisten har været en løsning i mørk plexi fra det køgeske firma Plexifix.dk.

Her er et eksempel fra Plexifix.
Særlig lyset indefra og ud kan jeg godt lide ved Plexifix' løsning.

Nuvel, Plexifix' løsning er også dyr, så jeg lod lidt tid gå, inden jeg besluttede mig. Efter tre lange og gode sæsoner i Helge har jeg fundet ud af, at mit behov ikke er til den 5.000+ kroner dyre Plexifix-løsning, simpelthen fordi vi, når vi er på ferie, altid har teltet på og stikskottet afmonteret.



Det gamle stikskot var ødelagt, og mere og mere vand kom ind i det, nu hvor maling og lak var blevet blotlagt. Selv om jeg ikke behøver et fuldt gennemsigtigt stikskot, så har jeg dog haft stor glæde af det lille vindue, en tidligere ejer har lagt i i det gamle stikskot, så en ny løsning skulle også tilfredsstille det behov.

Med lidt besvær fik jeg målt  og tilpasset et stykke østenfiner.
Før lakering kunne begynde, måtte jeg få bestilt et passende koøje hjem, så jeg kunne tage mål af det på stikskottet. Det gamle stikskot havde en rude, som vi brugte meget. Så et krav varm naturligvis en eller anden form for gennemsigtighed i stikskottet

Efter mange lange forsøg med bejdsning og mange lag lak nåede jeg til sidst til et acceptabelt resultat til skottets forside. En vigtig lektier: Biltemas bejdse koster kun en trediedel af Jotuns. Men Jotuns er ti gange mere effektiv!

Efter lidt bejdse og en del lak endte jeg med blive mere glad for den side, jeg havde tænkt skulle være bagsiden.
Videre til skydelugen:
En tidligere ejer havde malet det meste af skydelugen i samme lortebrune nuance som stikskottet. Jeg forestillede mig, at der under malingen skjulte sig en skade i det øverste lag finer.
Da vi overtog båden, var der en lang luftlomme under lakken mod cockpittet. Med tiden kom vi til at trykke hul på den.
Jeg kastede mig ud i det med båndsliberen. Det var hårdt arbejde. Lak og maling sad meget hårdere fast end det øverste lag finer, så det røg med under slibningen. Nu gjaldt det om ikke at tage et lag mere med.
Helt ubehandlet, og støvet skylles af.

Efter at have rettet op på den værste slibeskade med 10 - 20 tynde lag lak i hullet for skaden, kunne jeg give en gang eller to af min yndlingsmikstur af 10 % Jotun Mahogany Restorer, 45 % fortynder og 45 % lak, begge fra Epiphanes fik lugen yderligere 12 lag lak.

Til sidst skulle jeg montere koøjet og låsen i skottet
Efter montering i båden viste det sig dog, at stikskottet ikke er symmetrisk, så jeg var nødt til at vende det tilbage, så den pæneste side kom inderst. Pyt.

Den opmærksomme læser har nok i baggrunden af mit kælderrum opdaget nogle andre projekter. Blandt andet har mahognikistebænkslugerne fået en opfrisker.

Jeg skal skåne læsren for detaljerne i arbejdet. Men det tog lang tid.
Et af de sværere projekter var at få lavet pyntelister til handskerummene. En tidligere ejer af D217 (Helge) har monteret handskerum i cockpitkarmene, og det er særdeles nyttigt under sejlads. Men jeg har altid syntes, at udtrykket var lidt råt. Man kan se det øverst oppe på forsidebilledet.

Jeg tog nogle mål på rummene, og det vist sig, at enderne af hvert rum udgøres cirkler med diameteren 12.5 cm. Mine flittigste læsere har naturligvis fulgt konstruktionen af teakdørkristen. Den er konstrueret af de bredeste teak-planker, som BILTEMA kan levere, nemlig 14.5 cm brede. Kunne jeg lave nogle pyntere af sådan en planke ville jeg have netop én cm hele vejen rundt om hullet til at fæstne på, og det var netop, hvad jeg havde tænkt mig, før jeg målte hullet op.

Først skæres et stykke ud. Man kan lige skimte de cirkler, jeg har lavet målene efter.
Så saver man inderstykket ud, så man får en krans.

Med overfræseren runder man hjørnerne af.
Der er sikkert en smartere måde at tage bagsiden på, men som altid prøver jeg at tage udgangspunkt i det værktøj, jeg lige har ved hånden. Selv bagsiden blevet stemmet ud med håndkraft, er arbejdet nøje opmålt.
Efter de obligatorisk 8+ gange lak, var de klar til montering. Dog måtte jeg vente på foråret. Næsten al arbejdet i dette indlæg er fra januar måned.
Jeg er tilfreds med det 'udtryk' handskerumspyntelisterne giver cockpittet. Det er sat fast med noget marine-snask fra BILTEMA, men de er lavet på mål, så de kunne trykkes ind og sidde godt fast helt uden snask.

Så langt, så godt. Nu fik vi lavet nyt stikskot, opdateret skydelugen og kistebænkslugerne og produceret handskerumspyntere.

Nu kommer turen så til dørkristen. Jeg fremstillede den tilbage i påsken 2014, og siden har den set trættere og trættere ud. Den er konstrueret på en måde, hvor stokkene, der holder det hele sammen, har fået skruerne sat i nedefra af æstetiske årsager. Det har gjort, at der kun er 2 mm at give af, så hvis jeg nogen sinde skal slibe på dørkristen, så bliver det sidste gang. Jeg planlagde derfor at slibe den ren og lakere den sammen med al resten.

Sådan så den ud efter at have ligget til tørre i et par måneder.
Et par timers knofedt og teak-cleaner til 49,- fra BILTEMA fik ristens glød tilbage uden slibning.
Efter endnu en måneds tørring ...
Og efter ny oliering. Måske skal den lakeres en dag, men ikke i år. Nogle vil mene, at det er en fejl at lake en dørkrist, fordi man kan komme til at glide på den. De øvrige projekter i dette indlæg har dog lært mig, at jeg sagtens kan lakere med ru finish.


Agterliste, stikskotglidelister og håndlister fik ved sæsonstart samme behandling som dørkristen. Alle dele var blevet meget mørke af snavs, i den tid vi har haft båden. Snavset drev ned ad båden, som jeg fik smurt teak-cleaner på.
Således fik jeg opfrisket alt udendørs træværk til sæsonstart.
Matrosen vender tommelen op for arbejdet!
Et andet vinterprojekt vil vi vende tilbage til i et senere indlæg.