onsdag den 31. juli 2019

Sommertogt 2019, hjemturen

Vang - Kåsaberga - Smygehamn - Skåre - Höllviken - Lynetten

Ales Stenar ved Kåsaberga.
De sydsvenske gästhamnar ligger som perler på en snor og byder sig til til den danske sejler på vej hjem fra Bornholm. Men strækket på 25 sømil over Bornholmsgattet skal naturligvis forceres i et stykke.

Bag os på vej ud fra Vang havn så vi et sidste glimt af Hammershus Borgruin. I besøgscenteret gør de en dyd ud af at fortælle, hvor forhadt denne kirkens fæstning var. Herfra udsprang den kirkelige undertrykkelse og den lidet skånsomme inddrivelse af tiende. I morgenlyset ligner den det, den var, en slags Tengilsborg. 

Vi sejlede ud af den hyggelige havn ikke meget efter solopgang. Vejrudsigten havde lovet stabil østenvind på 8 m/s de næste seks timer, så intet ondt skulle kunne ramme os over det ellers frygtede Bornholmsgat. Men allerede efter den første halve time syntes vi at kunne høre en svag rumlen i det fjerne. Var det mon bare sejlet? Eller ankeret i ankerbrønden der slog sig i bølgerne? Så kom regnen. Og lyn og torden som man kun oplevet det på havet.

Her tæller jeg sekunderne mellem lyn og torden. Det kom aldrig nærmere end tre sekunder, altså én kilometer. Men der var masser af det.


Vi ankom til første stop for vores hjemrejse, Kåsaberga, kl. 11 kun en time forsinket. Kåsaberga er det oplagte første stop, når man kommer fra Bornholm, for det er den nærmeste havn på svenskersiden. Yderligere ligger Kåsaberga havn kun 500 meter fra Ales Stenar, som er Nordens største skibsstensætning. Forventeligt måtte denne lille hyggelige havn være propfuld her i højsæsonen.

Nej. Ikke fuld. Ingen andre gæstende både end Helge havde fundet vej. Senere på eftermiddagen kom dog en enkelt dansk båd mere.
Kåsaberga er et virkelig hyggeligt lille sted. Her er fiskerestauranter og et ismejeri foruden selvfølgelig must see-seværdigheden Ales Stenar.

Der var et mylder af andre turister ved Ales Stenar i dagtimerne, så vi tog endnu en tur derop om aftenen. Det er stadig meget omdiskuteret, hvem der har bygget monumentet og hvorfor. Jeg henviser til læseren til at søge litteratur om emnet på egen hånd.

Som et kuriosum har Kåsaberga en strand, der består af de pureste smutsten, så jeg kom derfra med ondt i skulderen af at slå smut. Her har matrosen lavet en blomst af de flade sten.
Vi stod igen tidligt op for at begive os til næste stop, Smygehamn, der ligger på spidsen af den næste pynt. Smygehamn er Sveriges sydligste punkt, så man kommer lige forbi, hvorfor det ligger godt på ruten til et stop.

Sidste billede af Ales Stenar i denne omgang. Monumentet kan anes på toppen her, og har siden vikingetiden været brugt som sømærke. Grundet sandfygning er pynten blevet 1 1/2 meter højere med tiden, hvorfor nu kun halvdelen af stenene stikker op.

I første omgang havde vi tænkt os kun at sejle til Smygehamn, men det blev kun til frokost og is i denne omgang.

Vinden var løjet siden turen over Bornholmsgattet, så vi fik en stille nat i Kåsaberga, der ellers ikke er særlig godt beskyttet mod østlige vinde.

Vinden var plat, og da den blev for svag, beordrede rederen en spiler op. Den sejlede vi så med et stykke tid, til det løjede så meget, at det var meningsløst.
Solen kom frem, og det blev varmt, så vi valgte at tage et formiddagsstop med bad på åbent hav.


Matrosen havde længe ønsket sig at svinge sig rundt i spilerfaldet og ud over båden. Det blev gentaget utallige gange, inden vi kunne komme videre. Jeg forsøgte mig også selv nogle gange, men båden krængede voldsomt, fordi dens kølvægt er for lille. Ja, det er bådens størrelse, den er gal med. Bådens.

Vel fremme i Smygehamn ved Sveriges sydligste punkt. 
Smygehamn var hyggelig med små spisesteder. Vi spiste frokost og ledte forgæves efter statuen af Uma Thurmans mormor, der efter sigende skulle pryde dette punkt. Yngste besætningsmedlem insisterede dog på, at vi skulle sejle videre, fordi der var en kraftig lugt af bundvending i havnen. Hermed advaret. Men Smygehamn ligger perfekt på ruten, havnen er godt beskyttet, der er masser af ledige pladser og OK spisesteder, så vi anbefaler det som et stop på ruten med eller uden overnatning. Der er også en ruin af en stenovn og et fyrtårn, man kan besøge, hvad vi dog ikke nåede.

Vi sejlede straks videre til Skåre, som vi anløb efter endnu et badestop på åbent hav. Der var nu havblik, så sidste stræk blev tilbagelagt udelukkende for motor.

Endnu en gästhamn med god plads. Her lå kun én anden gæst foruden os - et dansk par på vej til Bornholm.
Skåre havn er en havn i forfald. Der er to havnebassiner, et mindre indre og et større ydre. De fleste af pladserne i det ydre kan på grund af sandflytning ikke bruges, så de pladser er markeret med advarsler. Der er ingen grund til at holde pladserne frie for sand. Her kommer jo ikke nogen alligevel. Der er i hvert fald masser af plads til de få både, der faktisk kommer i højsæsonen. Måske en dag der kan komme så mange som tre både på samme dag?

På trods af at gæstesejlere synes at have fravalgt denne havn, forsøger de lokale at holde en vis standard. Der er en hyggelig sejlerstue, toilet og bad er af standard og rengøringsniveau over middel, og der er en lille biks bemandet af lokale, som sælger is, selv om det på ingen måde kan svare sig til de få turister, der finder vej hertil. Havneguiden har ikke helt fulgt med forfaldet. Der er ikke, som oplyst, røgeri, café og butik på havnen.

Men hvad sker der så i Skåre havn? et opslag fra de svenske toldmyndigheder gav en del af svaret. Her var en opfordring til at anmelde smugleri. Jeg fik desværre ikke taget et billede, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der selvfølgelig er en grund til, at skiltet hang der. En forfalden og delvis forladt havn med motor- og fiskerbåde som ligger tæt på Polen? Hvad der smugles hertil eller fra, ved jeg ikke.

Falsterbo kanal.
Skåre havn var sidste havn inden Falsterbo kanal. Måske er det derfor, den er så forladt? Kanalen er i hvert fald et mere oplagt sted at gøre holdt, hvis man alligevel skal der igennem. Og sejler man udenom Falsterbo/Skanör, kommer man ikke forbi Skåre.

Broen over kanalen ligger i kanalens nordlige ende, hvor også havnen Höllviken ligger. I selve kanalen er der masser af muligheder for at lægge til. Dog kan man ikke gå i land fra pladserne. Snarere ligger man langskibs på nogle bitte små betonøer med brædder på. Det er altså mere et supergodt alternativ til ankring end til en havn.

Pr. juli 2019 åbner broen hver hele time mellem 06 og 22, dog ikke kl. 07, 09 og 11. Brovagten kan kontaktes på kanal 11.

Også i Höllviken havn lige ved broen over Falsterbo kanal var der masser af plads.
Vi tog et kort stop i Höllviken for at tanke og for at spise frokost hos Annas bageri 400 meter fra havnen. På vej tilbage så vi havnefogeden patruljere. Det gav om bord anledning til den sædvanlige snak om, hvor længe man kan tillade sig at ligge i en havn uden at betale.

Tankningsanlægget i Höllviken tager KUN imod svenske sedler. Ikke kort af nogen art.

Turen hjem til København gik dels for sejl, dels for motor, og vi havde en behagelig medstrøm det meste af vejen.

Denne sommerfugl holdt et kort hvil på det ikke-satte storsejl, lige inden vi kom frem. Da vi ankom, sluttede feriens gode vejr. 


lørdag den 27. juli 2019

Sommertogt 2019, 9. etape, Rønne - Vang


Vang stenbrud.
Sidste stop på Bornholm i denne omgang var Vang, for vi havde booket klatring i Vang stenbrud.

Turen til Vang var en smule hård i vind af måske 9 - 10 m/s foran for tværs. Men bølgerne var ikke slemme, så for fok og storsejl gik det fint.

Vel ankommet til Vang gik vi straks i gang med at udforske området. Naturen omkring Vang står ikke tilbage for Hammeren, så det var rart lige at få en sidste god bornholmernaturoplevelse, inden vi vender stævnen mod København.

På havnen mødte vi den lokale bornholmerskipper på S/Y Pinta, og vi blev her budt på klokken ølve-øl. 
Naturen og historien i Vang er speciel. Her er et gammelt anlæg til udskibning af sten fra det lokale
stenbrud.

Klatring i det nedlagte stenbrud kræver stærke nerver. Her er det matrosen, der klatrer til tops.




Vang havn er ikke en kommunal havn, og stor er den heller ikke. Underligt nok er den ikke overfyldt. For den er da virkelig en perle. Der er lidt mere miljø på havnen end ved Hammer havn, og afstanden til borgruinen er ikke meget større herfra. Faciliteterne i Vang er ikke helt i top, men sådan er det jo med små hyggelige havne. Vi betalte 160 mod 198 i de andre havne.




Sommertogt 2019, 8. etape, Svaneke - Dueodde - Rønne



Dueodde - Danmarks sydøstligste punkt med det fineste sand. I baggrunden ses Helge.

Svaneke var fantastisk, men vi skulle videre til Rønne i vores travle ferieprogram. Nu her ved feriens østligste punkt var vinden netop slået over i øst, så der var halv vind hele vejen til Dueodde.


Kysten fra Svaneke til Dueodde er smuk og med mange sammerhuse ned til vandet. Nexø sejlede vi forbi. Den har vi til gode til en anden gang.

Matrosen havde fra ældre familiemedlemmer hørt om det sagnomspundne sand fra Dueodde. Legenden fortæller, at det er så fint, at man i gamle dage brugte det til at fjerne overskydende blæk fra papiret, når man havde skrevet med fyldepen. Yderligere fortælles det, at sandet er så fint, at det knirker, når man går. Desværre findes der ingen havn i miles omkreds af Dueodde, så vi valgte at ankre op ud for Dueodde og sende en ekspedition i land til at samle en æskefuld af det mytologiske sand.

Hele bunden omkring Dueodde er selvfølgelig det fineste sand. Revler der flytter sig meget. Trofaste læsere vil vide, at jeg har respekt for den slags, så vi bevægede os forsigtigt frem og kastede anker på 1,8 meter vand.
To svømmere og en vandtæt pose med diverse remedier begiver sig ind til kysten for at fylde en lille beholder med sand. Selv om vi lå på 1.8 meter, hvor jeg netop kunne bunde, måtte vi svømme over flere dale på vej ind. Vi halvvejs gik, halvvejs svømmede ind til stranden.

Endelig fremme til høstning af sand.

Efter sandhøstningen svømmede vi tilbage til Helge og skibsrederen, som henset til anker-fadæsen i Sandvig nogle uger tidligere, valgte at blive på sit skib, mens det lå opankret.

Tilbage i båden gik det nu i medvind til Rønne. Der er kun én kølbådshavn på hele sydkysten, nemlig Arnager. Men vi havde brug for en havn med legeplads og faciliteter, så vi sejlede et par sømil længere og nåede Nørrekås havn i Rønne.

Og faciliteterne i havnen ER gode. Både og bade- og vaskefaciliteter er helt i orden, i modsætning til i Gudhjem og Svaneke.

Rønne er en hyggelig dansk provinsby. Med det mener jeg, at den, bortset fra den charmerende dialekt, er mere dansk end bornholmsk. På torv/gågade finder man "Din Tøjmand", "Bog & Idé", "Sport Master", et apotek osv.

Ud for Rønne tog vi en guidet tur på fossiljagt. Bornholm var, i modsætning til resten af Danmark, oven vande i Dinosaurernes tid.  Vi fandt forstenede snegle og et enkelt stykke fra en 140 millioner år gammel skildpadde på det sted, hvor den første tand fra en dinosaurus i Danmark blev fundet i år 2000.

Forklaring af fund.
Turen hjem fra fossilgraven gik gennem en flot skov.

Denne flotte tyske nål af en båd, en Skerry, mødte vi i Hammer havn, i Svaneke og igen her i Rønne.

onsdag den 24. juli 2019

Sommertogt 2019, 7. etape, Nørresand (Gudhjem) - Svaneke


Brunch på hyggelig udendørsrestaurant på havnen.
Vinden havde lagt sig, så efter at have tanket benzin gjorde vi klar til en motortur de otte sømil til Svaneke.

Hvorfor ikke gøre sig det lidt behageligt, mens man lader sig transportere til Svaneke.
Vel fremme i Svaneke fandt vi hurtigt en god plads.
Svaneke er i mine øjne meget bedre end Gudhjem. Den er også turistet men på en mindre turistfældeagtig måde. Og så er der i yderhavnen et dejligt havbademiljø med udspringstårn i med ca. 2-, 3- og 4-metervipper.

Vi nåede at udforske byens bolcheri, Svaneke bryghus, Bülow-lakrids og mange andre lækre bornholmske specialiteter.

Restauranten ved havnen var bare helt fantastisk. Om aftenen fik børn og barnlige sjæle lov at grille skumfiduser og poppe popcorn.
Der er ikke så meget at sige. Svaneke er bare Bornholm, når det er bedst. Fantastisk smuk natur og by. Lokale og gæster er hyggelige og rare, butikker og spisesteder gode og ærlige. Nårh ja, og så de bedste havbadefaciliteter siden Fjällbacka.

Sommertogt 2019, 6. etape, Hammer havn - Nørresand (Gudhjem)

Sol(nedgang) over Gudhjem.

Sejlturen fra Hammeren var virkelig smooth sailing for sejl hele vejen. Efter de første to sømil rundede vi spidsen af Hammeren, og som da jeg sejlede der to uger tidligere, forsvandt bølgerne. Så bommede vi og tog de resterende otte sømil for halv vind.

Vi sejlede ud i tåge, der dog lå ret højt. Toppen af Hammerknuden og Borgruinen kunne ikke ses.

Gudhjem har to havne, en stor og en lille, som ligger meget tæt på hinanden. Vi lagde os i den lille havn, der lå lige ved byens udkant og var meget hyggelig. Desværre var der ingen faciliteter i havnen. Wifi, bad og toilet var beliggende ved den anden havn. Det behøver ikke være et problem, men for 40+-segmentet er det irriterende at skulle gå flere hundrede meter for at tisse om natten. Selv strøm var 100 meter væk. Det er selvfølgelig ikke i orden og heller ikke velbeskrevet i guidebøgerne. Men heldigvis ligger Nørresand havn i den ikke-overrendte del af byen. I den 'rigtige' havn er der virkelig tant og fjas til langt ud på aftenen, hvor der her i den nordvestlige del af byen er mere fredfyldt.

Gudhjem selv er utrolig charmerende, men her i højsæsonen er den direkte overrendt af turister på den ikke så charmerende måde.

I havnen ligger to fastliggende sejlbåde og nogle små fiskerjoller. Helge var den eneste gæstesejler. Da vi ankom, blev vi taget godt imod af skipperen fra de to andre både og anvist en god plads.  Gæster er sjældne men velkomne.

Vi udforskede Karamelleriet og et glaspusteri og badede fra havnen. Om eftermiddagen gik vi på Oluf Høst-museet, der var flot og med en spektakulær have.

Museet havde også et lille udhus, hvor man selv kunne slippe kreativiteten løs.

mandag den 22. juli 2019

Sommertogt 2019, 5. etape, Simrishamn - Hammerhavn, Bornholm

Matrosen og Helge med Hammershus Borgruin i baggrunden.

Efter at have ligget stille i ti dage i Simrishamn fik Helge hele sin besætning om bord. Vi provianterede, hyggede, spiste aftensmad og gjorde skibet klar til afrejse tidligt næste morgen. Målet var sat: Hammeren på Bornholm. Vi sejlede kl. 0600 om morgenen til Hammer havn. I starten var vinden for svag til at sejle for sejl, men senere luftede det lidt op til genua og storsejl.

Vel ankommet til havnen kl. 11 gik vi straks i gang med at udforske Hammershus borgruin og derefter gik vi en tur omkring Opalsøen, der ikke uden grund er blevet kaldt Danmarks smukkeste sø.


Det er gratis at besøge både ruinen og det informative besøgscenter. Hammershus er Norden største borgruin, og et besøg får virkelig tankerne til at løbe tilbage til middelalderen. Tilbage på båden læste vi om Leonora Christina og hendes liv og skæbne.


Opalsøen. I må tage mit ord for det, men et besætningsmedlem hænger her i tovbanen, Danmarks længste, med en tur på 290 meter og en højdeforskel på 48 meter. Det lykkedes os ikke at tale hende fra at prøve en tur. Opalsøen er et gammelt granitbrud, der med tiden er blevet fyldt op med ferskvand.

En glad fastbesluttet pige på vej mod sin første tur med Tovbanen.

Opalsøens klare badevand var en lækker forfriskning ovenpå stroppeturene på det nordlige Bornholm.
Udspring tilladt!
Tovbanen var et tilløbsstykke, men der var ikke mange, der ville tage turen ud over klippen og ned i det blanke vand. Faldet er ca. syv meter, men det er lodret ned, så man behøver ikke at tage tilløb. For at komme tilbage til land skulle man svømme 100 meter uden om tovbanens landing.

Efter de oplevelser gik vi tidligt i seng for at se mere på øen næste dag.

Bortset fra Rødvig, der også er en helt fantastisk havn, tror jeg ikke, vi nogensinde har taget en frivillig overliggerdag i en havn. Men der var mere, vi skulle udforske på Bornholms nordvestspids. Vi startede dag to med en lang vandretur hele vejen rundt om Hammerknuden.

Her bygger man varder. Beviseligt.

Vi har gjort vores.

Salomons kapel. Kapellet er anlagt ved en fersvandskilde og en nu nedlagt havn. Som med Hammerhavn  er der ingen by her. Kun et for længst nedlagt kapel. 
Naturen turen rundt ved Hammeren er virkelig spektakulær. En sjov blanding mellem Kullen og Rømø. Klipper og hede.

Helleristninger.

Matrosens belønning efter en dags vandring var klatring på klipperne og yderligere to ture på tovbane og to udspring fra klippen. Efter dagens lange stroppetur og en pause på båden, sendte rederiet os på jagt efter helleristningerne, som der er en del af på stedet. Helleristningerne i området er ikke optegnede, og der bliver løbende opdaget nye, så det er lidt et detektivarbejde. Mange af klipperne i området er dækket af bevoksning, så der er utvivlsomt store mængder af Helleristninger lige under overfladen.

Bornholms helleristninger står naturligvis noget tilbage for dem i Tanum Hede i Sverige. Det skyldes naturligvis, at de kortlagte helleristninger dér er langt flere og prægtigere. Men også at de er bedre præsenteret for turister. At der er flere i Tanum Hede er tilfældigt, men der kan som sagt være mange flere gemt her på Bornholm, som bare ikke er kortlagt. Og den måde de præsenteres på her, gør det svært at finde dem og forstå dem. Helleristningerne i Tanum Hede ligger også langt fra havet på grund af landhævningen siden bronzealderen. Bornholm ligger, hvor den ligger. Og den flytter sig ikke, så ristningerne ligger tæt ved vandet, hvor folk boede og stadig bor.

Vi vil klart anbefale denne havn og at udforske dens omgivelser. Men stedet er ikke for alle. Her er ingen indkøbsmuligheder og lækre caféer og restauranter og ikke meget 'miljø', som man for eksempel ser det i Rødvig. Men for den eventyrlystne, som er godt gående, er her Danmarks smukkeste sø, Opalsøen, med badning, syvmeterudspring og tovbane, Borgruin, helleristninger og landets bedste vandring.


onsdag den 10. juli 2019

Sommertogt 2019, Utklippan - Hasslö - Lindö

Sommertogt 2019, 3., 4. og 5. etape, Utklippan - Hasslö - Lindö - Simrishamn, 12 + 42 + 25 sømil

Broen ved Lindö.

Efter tre dårlige nattesøvne ved Bornholm og på Christiansø og Utklippan havde jeg brug for en klassisk solosejlerhavn. En rolig og kedelig havn uden for meget tant og fjas, hvor man kan sove, få landstrøm og tanke ferskvand. Nu undskylder jeg lige på forhånd til dem, der kender Hasslö. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om der sker noget spændende 50 meter væk fra havnen, for der kom jeg ikke. Men havnen lå godt beskyttet for vindens rasen, og jeg fik mig en god nats søvn for første gang på turen.

Om turen til Hasslö er der ikke andet at berette, end at det var smooth sailing hele vejen. Stabil halvvind og genua. Hasslö ligger lidt inde i den Karlskronaske skærgård, så der skulle navigeres lidt, men ikke noget, vi ikke har oplevet før i Bohuslän.

Hasslö havn, Garpahamn. Bemærk den gode store kaj og sivene, der hver især sørgede for at eliminere den vind, der rasende blot 100 meter væk.

Efter Hasslö var min plan at ankomme til Simrishamn inden to dage, så Helge der kan ligge klar til rederiets sommertogt, som i år skal gå til Bornholm. Men Simrishamn ligger langt fra Hasslö, så der skal et stop til på vejen. Jeg har længe haft Hanö på min liste over øer, jeg gerne vil besøge. Og nu lå den som det mest oplagte trin på ruten. Kunne det være bedre? Guide-bogen skriver om Hanö, at "her er altid plads til en til!". Det lyder på mig som en proppet og opreklameret havn. Så jeg besluttede mig for at sejle forbi øen og i stedet udforske et øde område ud for Sølvesborg. En lille skærgård i sin egen ret, om man vil. Her findes masser af småøer og hundredvis af skær. Kun en af øerne har en anløbsbro, nemlig Lindö. Derfor besluttede jeg mig for at anlægge den et besøg på trods af en udfordrende navigation mellem grunde og skær. Anbefales ikke for nybegyndere.

Hanö i Hanö-bugten. 

Sejlturen fra Hasslö til Lindö var ikke specielt behagelig. Vinden var for det meste stik imod, og selv om jeg søgte godt ud i Hanö-bugten for at fange den, var den for det meste faretruende svag. Jeg vekslede mellem at sejle for store og genua og så for store og jern-genua. Da der var 15 sømil tilbage, kom der en voldsom front med regn og blæst. Når vinden er svag og midt imod, så bliver man glad for en front, for på den anden side er vejret anderledes, og er man i svag modvind, tager man gerne en tilfældig vind. Jeg fik lidt ekstra luft, men det var en kort fornøjelse.

Men turen var fin, og vejret også. Efterårsvejr. Og det er jeg faktisk begyndt at sætte pris på. Når man sejler mange timer i træk, så er høj sol et forfærdeligt vejr. Man bliver solskoldet, får solstik og bliver dehydreret. Gråvejr er bedre.

Broen ind til Lindö.


Guide-bogen skriver, at Lindös lille bro er bygget af Christiansstad Segelsällskap, og at broen er privat, men at man kan spørge, om man må lægge til, alternativt tage en ankerplads lige ved siden af, som også er god. Jeg havde forberedt mig på at smigre mig ind hos svensken, så jeg kunne få lov at ligge ved broen. Det gælder om at virke tilforladelig. "Tycker ni om dansk öl?", var en replik, jeg havde forberedt. Men jeg kunne have sparet mig. Der var ingen andre. Og det kunne jeg måske have regnet ud, for jeg så kun en anden sejler på turen fra Hasslö. Måske var det efterårsvejret, der holdt folk væk?

Broen på Lindö er det eneste sted i denne lille naturpark, hvor man kan lægge til.
Da regnen var overtstået, gik jeg på opdagelse på øen. Her er ikke andet end natur at se. Midt på øen har har sejlklubben bygget en lille hytte, som dog var aflåst.

Om Lindö selv? Hvis man godt kan lide tant og fjas og gode faciliteter, så skal man vælge et andet sted. Hvis man gerne vil være helt alene i et kæmpe naturområde og uforstyrret høre et fantastisk fugleliv, så kan jeg ikke finde på et bedre sted. Folk kommer til Utklippan for at opleve et øde sted. De burde måske tage til Lindö i stedet. Eller i hvert fald nogle få af dem. Jeg priser mig lykkelig for at have oplevet begge dele.

Et øde og stille sted. Kun fuglelivet kunne man høre.
Efter en meget rolig nat ved Lindö var det tid til at vende tilbage til civilisationen. Helge skal ligge klar til et Bornholmertogt om en uges tid med fuld besætning. Til det formål passer Simrishamn som sagt. Derfra er turen over Bornholmsgattet så kort, at man kan se Bornholm fra havnen.

Der er ikke meget at berette om de 25 sømil fra Lindö. Jeg klarede den besværlige navigation i naturparken ved at følge mit spor fra dagen før. De 24½ næste sømil var 5 m/s stabil halvvind på styrbord halse, fladt vand, medstrøm. Perfekt. Sådan forestiller man sig enhver sejlads, når man om vinteren drømmer sig til sommerens ture.
Her ligger en båd på 0 - 14 meter, som der står på billetten.