fredag den 19. april 2019

Opgradering af forlugen


Med nye vinylsider i forpeaken og min erkendelse af hvor meget lys man kan få i kahytten med bare en smule lys fra oven, besluttede jeg mig for at finde en løsning til at få lidt lys ind ad den vej.

Da jeg lavede centerløftet i 2018, slog det mig, at der faktisk kommer vildt meget lys ind af blot sådan et lille hul i ruffet.
Jeg har længe leget med tanken om at få monteret en eller anden form for lysindfald i forlugen. Men jeg har holdt mig tilbage, for hvad nu hvis det går galt? Jeg købte derfor i efteråret forlugen fra den nu skrottede D82. Så har jeg da den som reserve, og den kunne så passende sidde på, mens den båden var født med, var hos Plexifix.

Her er lugen tilbage fra Plexifix. Så spændende! 
Forlugen på en L23 har nogle klodser, som dens hængsler er monteret i. Det er ikke en super smart løsning, og jeg har bøvlet med den svaghed nogle gange. Mine tidligere reparationer med gelcoat og en enkel med polyester-padding faldt fuldstændig fra hinanden, da jeg begyndte at skrue i det for at få lugen af. Så inden lugen kunne sendes til Plexifix i Køge, skulle den udbedres.


Her ses de to klodser, da jeg lige havde afmonteret lugen. At fikse dem skulle vise sig at være det største arbejde i det her projekt.
Erfaringen siger mig, at det ikke er godt nok bare at bygge op i gelcoat og polyester-padding. Så jeg valgte at bygge op med glasfiber og polyester.


Først slibes ned og renses op.
Så på med seks lag glasfiber og polyester.




Lad hærde. 


Slib til.

Så på med noget polyester-ferring compound.


og slib til igen.

Til sidst gelcoat i L23-farven, 8012. I denne lille gennemgang er kun vist bagbord klods. Styrbord var lige så medtaget.

Som nævnt er klodserne på lugen en kendt svaghed på L23'ere, og jeg har gennem tiden brugt en del arbejde på at udbedre dem. Med gelcoat. Denne gang med glasfiberarmeret polyester, så nu burde det kunne holde. I stedet for at skrue skruer ned i glasfiberklodserne besluttede jeg mig for at bore hele vejen igennem, så jeg kunne sætte en bolt i hver med en låsering på undersiden. Det kunne desværre kun lade sig gøre med de forreste to, da de agterste ville komme til at sidde lige der, hvor lugen rammer selve båden. Men i det mindste er boltene af en kraftigere kaliber, så det burde kunne holde.
Som billedet viser, er det kun med hiv og sving, at den forreste bolt kan være der.

Godt med snask og butyl er blevet trykket igennem. Nu burde det være vandtæt. Ellers er der mere arbejde på lugen. Jeg kender turen.
Ja, man kan da også kigge ud, hvis man da har lyst til at kigge op i himlen. Men det afgørende er det lys, der kommer ind i forkahytten. Sammen med forkahyttens opgradering er det nu et meget lysere sted.

Ja, bådens udtryk bliver ændret en smule af lugen. Men det er acceptabelt, synes jeg. Det kommer rigtig meget lys ind af det lille vindue. Og nu ved jeg jo fra mit arbejde med stikskottet fra Plexifix, at det går hurtigt med at polere det op igen, når det er blevet ridset.

Opgradering af forkahytten


Helge er fra fødslen specialapteret. Det er overvejende positivt, for der er nogle virkelig lækre løsninger især i pantry med skuffer og alting. Men Helge er så vidt vides også den eneste L23, der er apteret med gulvtæpper i forkahytten. Måske er det monteret senere, men det er tvivlsomt, at tæpperne ville kunne nå at blive så nassede på under 39 år, så de er nok originale.

Et andet problem i forkahytten var en svaghed et sted i rælingslisten, som gjorde, at der kom vand i et stuverum, hvis man havde sejlet for vildt på bagbord halse. Jeg håbede at kunne identificere svagheden bag det påklæbede gulvtæppe og evt. udbedre. Da jeg ikke kunne finde fejlen, uanset hvor mange spande vand jeg plaskede på dækket, måtte jeg udbedre, så godt jeg kunne. Det gjorde jeg med Captain Tolley, epoxy og Tec7 og ved at efterspænde alle skruer i rælingslisten lige til grænsen.

Under første stræk på sommertogtet til Sverige i 2018 oplevede jeg, at der var kommet en del vand ind i spidsen af forkahytten. Det viser sig, at miniskottet ind til ankerbrønden ikke var glasset fast foroven. Så med ankertovet i brønden kunne vandet ikke drænes helt hurtigt nok, og efter 18 timer på bidevind var der kommet måske en liter eller to ind i køjen ad den vej. Det skulle naturligvis fikses, inden jeg lukkede området til med vinylplader. Først lukkede jeg sprækken med Tec7, og så glassede jeg skottet til fra begge sider.

Forkahytten har været et mørkt og dunkelt sted, men det har vi levet med frem til nu. Men en udskiftning af gulvtæpperne har længe været på bestillingslisten fra rederiet, så jeg kunne dårligt udskyde det længere.

Førbillede. Bag tæppet løb der vand ned i stuverummet under. Kun en lille smule, men nok til at båden ikke knastør overalt efter en vild tur. 



Gulvtæpperne var monteret med dobbeltklæbende tape, og de kom af næsten uden problemer. Det rå glasfiber var kun malet lidt i kanterne, så her bagefter med vinyl monteret kommer der svagt lys ind gennem skroget i solskin. 

Der skulle laves en del skabeloner i dagens løb for at få vinylpladerne til at passe

Endelig kom det sidste stykke på, og jeg fik fuget i samlingerne. 
Jeg er tilfreds med resultatet. Med næste projekt, hvor jeg satte en rude i forlugen, er forkahytten blevet et virkelig dejligt og lyst sted. Og med de to strukturelle forbedringer, er det også blevet et tørt sted.

Stuverum 

Det nu tørre stuverum var bare slet ikke til at komme til. Det strækker sig en armslængde frem, så der var en del uudnyttet plads her. Selvfølgelig kan man tilgå det ovenfra, men så skal man lige flytte eventuelle børn, habengut, en madras og en plade. Usmart. 

Jeg borede ud med det kopbor, der måske anes i baggrunden. Kopboret var størrelse 165 mm, det største fra Biltema. Jeg synes, det passer meget godt med åbningerne til stuverummene i salonen. 
Her en skitse over alle stuverummene under madrasserne i forkahytten.Kun det tomme rum helt fremme kan ikke udnyttes uden at løfte madrasserne. Men det er også småt på grund af forskibets udformning. 


fredag den 5. april 2019

Plexifix skydeluge og stikskot

Originalt Plexifix-grej.

De trofaste af mine læse vil huske, at jeg længe har ønsket mig et sæt Plexifixstikskot og -skydeluge. Jeg har dog syntes, at de 5100 plus moms plus forsendelse var i overkanten, så da muligheden bød sig for at skaffe et sæt brugt, slog jeg til. Sættet er fra den nu hedengangne D82 Dream Machine, som jeg selv har haft fornøjelsen af at gaste på, og som var den mest kapsejladsriggede L23, der fandtes.

Den smukke og navnkundige L23'er, D82 Dream Machine. Hvil i fred.

I kapsejlads handler det om at presse materiellet til det yderste. Det handler mindre om at tage hensyn til materiellet. Både stikskot og skydeluge var godt medtagne, men det afspejlede prisen også, og efter at have lånt sættet til granskning besluttede jeg mig for, at det ville jeg godt kunne fikse.

Det værste var listerne på siden af skydelugen. De sad fast i selve skydelugen med for store skruer fra Plexifix' side, så jeg måtte finde nye mindre skruer som erstatning for de gamle for at skåne lugen for flere skader og for at få listerne til at sidde godt fast.

Ellers var sættet beskidt og skulle poleres op, for det var fyldt med små ridser. Større ridser er der også en del af i skottet, ikke i lugen, men dem må man leve med.

Til sidst monterede jeg en lås.

sådan så sættet ud i annoncen. Det var svært at afklare standen ud fra billedet, men sælger gav mig dem i udlån. Så kunne jeg også kontrollere, om de nu passede i vores båd, hvilket der i øvrigt ingen garanti er for. 

Jo. De passer. Så kan vi gå i gang.

Her har jeg vasket og poleret det ene skot. Det andet er kun vasket. Polering foregik med Hempel's Rubbing, derefter Hempel's Custom Marine Polish ved brug af en almindelig polermaskine.



Det er selvfølgelig rart at kunne kigge ordentligt ud. Men kahytten føles også meget lysere og ikke så huleagtig. Med min mobiltelefon målte jeg lysniveauet i lumen fra gammelt og nyt setup. Der kommer samlet ca. dobbelt så meget lys ind (og rammer bordet i salonen, hvor telefonen lå) med Plexifix i forhold til det gamle setup med træ + koøje, henholdsvis 49 og 100 lumen målt.

Genbrug er det nye sort!