Centerløft

Båden hænger!

Centerløft er en genial modifikation, som man kan lave på de fleste kølbåde, hvis de de ikke allerede er født med det. Idéen med centerløftet er, at man løfter direkte i kølboltene. På den måde kan man selv løfte båden fra sin trailer og ned i vandet (I Danmark må man betjene kraner op til 5.000 kg uden certifikat).

Løsningen er primært brugt af kapsejlere, som har bil og trailer, så båden kan trailes til stævner eller bare stå på land til daglig og spare havnepladsen (og begroningen). Men for mit sejlmønster, hvor båden er i vandet året rundt, er løsningen også god, for med båden hængende i en kran kan jeg vaske og male båden på et par timer og smide den i vandet igen. På den måde bliver jeg helt uafhængig af havnepersonalets kalender, og jeg behøver ikke tage fri to formiddage for at hjælpe med at få båden på land og i vandet igen.

På en L23 kan man desværre ikke løfte båden i bare én kølbolt, fordi der ikke er nogen af dem, der sidder centralt nok. Derfor løfter man i to kølbolte, hvis løftestropper samles i et åg over lugegaragen.

For at få skruet de oprindelige møtrikker af, skulle jeg først indkøbe en fastnøgle i mandestørrelse, 30 mm! 69 kroner.

Jeg skulle også bruge to øjemøtrikker og en studs, som er lavet til påfyldning af en vandtank. I alt 277 kroner.

Først gør vi klar til operationen ...

Så fjernes dørkbrædderne. En L23 er født med kølboltene glasset fast. Ikke super smart, men sådan er det. Jeg var lidt bekymret over den rustløber, der ses på billedet, men der var intet at se, da jeg fik lukket op til kølboltene.

Så gør vi klar til at bore fri med kopbor, hvorefter møtrikkerne befries med stemmejern.

Med gode råd og kyndig vejledning fik jeg møtrikkerne af. Jeg gjorde det, mens båden lå i vandet, og ikke, som flere havde foreslået, mens båden stod på land. Der er tre gode kølbolte, og to af dem kan godt holde båden.

Så er vi klar til løft. Eller, i hvert fald sidder øjemøtrikkerne på!

Der skulle også lige bores en hul i ruftaget, som den forreste kølboltes løftestrop kan glide igennem. Jeg HADER at bore huller i skibet. Men som altid gør jeg det efter tunge overvejelse

Studsen fra før blev modificeret lidt og sat fast i hullet.

Ekstraudstyr: Åg med to tons-sjækler og løftestropper behøver man sådan set ikke, for man kan næsten altid låne sig frem. Men muligheden bød sig for at tilegne sig et brugt sæt. Det deler jeg nu med en L23-ven.

Jeg fik ikke et godt billede af det, men man kan måske forestille sig, at der går en løftestrop fra hver ende af åget og ned til hver sin kølbolt.

Hvis nogen tænker, at det da er vanvittigt at løfte sin båd, sit kæreste eje, i en skrue(!), så forstår jeg dem godt. Jeg gøs ved tanken og havde regnet på det på fire forskellige måder, og hver gang kom jeg frem til, at systemet er overdimensioneret en fire-fem gange. Desuden stress-testede jeg det ved at flå båden op og ned i kranen lige over vandet.

Læs også L23-klubbens beskrivelse af operationen her.