mandag den 30. juni 2014

Sommertogt 2014, 30/6

I skrivende stund er det morgen. Vi har haft en hård nat. Vinden står i vest, og havnen er, underligt nok, dårligt beskyttet mod vind fra den retning. Hele besætningen må være søstærk, for vi er ikke blevet syge.

Havnen er proppet eller har god plads, alt afhængig af ens størrelse. Der er stadig tre ledige pladser i Helge-størrelse. Større både ligger i op til tre lag uden på hinanden, og et skib i størrelse 45' har lige været for at finde en plads, men er sejlet med uforrettet sag. Lad dette være en lære.

Vinden er ca. 7 m/s fra vest. Det frisker lidt op, senere på dagen, for senere at løje. Så vidt vejrudsigten. Det er lidt hård vind at sejle ud i. Men på den anden side har vi haft en overliggerdag, og vi ligger ikke særlig godt her i Mölle Hamn. Skipperen og Matrosen tager nu en recce-tur med kikkert ...

søndag den 29. juni 2014

Sommertogt 2014. Overliggerdag i Mölle

Instant coffee? Nej tak! Vi er jo ikke dyr.
Selv om man er på sejlerferie, bør man kunne byde sin besætning på en kop friskbrygget kaffe baseret på friskkværnede bønner.


Matrosen funderer over tilværelsen i en stille stund på fridagen.
Egentlig hører en overliggerdag vel ikke til i en logbog. Men skulle nogen blandt mine læsere komme forbi Mölle, kan en sådan bestemt anbefales. Byen er hyggelig og omgivelserne meget naturskønne.

Matrosen og skipperen på snegle- og krabbejagt. I baggrunden ses Kullen.





Matrosen måtte bæres hjem efter en lang gå- og strandtur.
Et løfte om en is satte dog lidt fut i tingene.



Sommertogt 2014, 1. etape, Christianshavn - Mölle

Mölle Hamn. Hold fri en den grønne bøje i indsejlingen. Ellers ...
Efter at have proppet skibet til med udrustning, proviant, tøj og andet løsøre var vandlinjen ved at forsvinde. Kl 1130 stævnede vi ud fra Christianshavn og begav vi os mod nord. Vi have ikke faste planer for, hvor langt vi ville kunne komme, men lod det være op til vind, vejr og humør. Da alt var i top, fortsatte vi forbi først den skønne ø, Hven, og derefter Helsingør.

Styrmanden fører os ud af Trangraven på Christianshavn. Kort efter så vi vores naboer på vej mod Papirøen.
Det var fantastisk at have Kronborg om bagbord. Et sikkert tegn på, at et togt begynder.
Kronborg. Helge er på første gang på vej mod åbent vand.
Vi havde fantastisk vind hele vejen. Først plat læns, siden halv vind og til slut bidevind. Det tog i alt syv timer. Jeg ved ikke præcist, hvor langt der er. Men det gik stærkt. I lange perioder sejlede vi mellem syv og otte knob. Max fart logget på GPS'en var 9,1 knob.

I fuld fart gik det gennem Øresund
Vel ankommet til den skønne havn, Mölle, mødte vi en anden L23 sejlbåd, det gode skib Tilde af Svanemøllen. En af dens gaster er kollega til Helges skipper .
Mærkeligt fyrtårn. Er det mon beboet?

Største cockpittelt til en L23?
Tilde klar til afgang mod Svanemøllen. Flot og velholdt båd.

Mölle havn har kun 50 pladsen, jf. Komma's Havnelods. Men for en lille båd som Helge var der flere ledige pladser, som kun få andre gæster ville kunne have haft gavn af. Der virker til at være et utal af muligheder for at blive bespist på havnen til turistpriser. Havnen befolkes af lokale og turister i store mængder. Havnen og de få både er kun en katalysator for alt det liv, der er centreret dér. Langt de fleste gæstesejlere i havnen er danskere.

tirsdag den 24. juni 2014

Trangraven

På vej hjem fra succesfuld kapsejlads i det gode skib Stoppenålen blev jeg mødt af dette syn i Helges havn.

torsdag den 19. juni 2014

Rebning af sejl

Sommertogtets kabysmester kom forbi Christianshavn til en lille prøvetur i Helge.
Det gav mig lejlighed til at teste det rebningssystem, jeg havde monteret et par uger tidligere. Det virkede fuldstændig efter hensigten. Vi kunne endda rebe for halv vind. Vinden var god, og vi loggede omkring 6 knob det meste af tiden. Næsten lige så hurtigt gik det for rebet storsejl.

søndag den 15. juni 2014

Trekroner 5

Helge ligger yderst på molen. Jeg måtte endda anråbe en skipper om at flytte sin båd, der fyldte for to, så vi også kunne være der.
Dagen bød på en begivnhedsløs sejllads for motor til Trekroner. Desværre kan jeg berette, at mine tidligere opdateringer om Trekroners fredelige lyksagligheder har ledt til en sand storm af mennesker, der alle søger freden.

Derfor, kære læsere, må jeg skuffe jer med, at magien ved stedet er forsvundet. I har gjort det mod jer selv.

I respekt for Trekroner, vil jeg derfor bede om jeres forståelse af, at der ikke kommer en 'Trekroner 6'-opdatering.

mandag den 9. juni 2014

Barsebäckhamn og Tiller Tamer

Barsebäck har andet og mere at byde på, end et gammelt atomkraftværk. Værket tjener dog som glimrende landkending hele vejen fra København. Barsebäckhamn ligger kun tre timer væk fra Christianshavn, og er den nærmeste havn i fastlandssverige til København.
Tydelig landkending fra København
På grund af den uovertrufne landkending gav jeg mig tid til at gennemteste min Tiller-Tamer. Hvis den har et dansk navn, så lad mig det vide i kommentarsporet. Den er ikke, som man måske skulle tro, fattigmands selvstyrer, men snarere fattigmands vindror. Helt holde kursen, kan den ikke, for den trækker mere til luv i pustene. Kursen den holder afhænger altså også en smule af vindstyrken, som er en variabel. Men trimmer man den godt, så kan den holde kursen nogenlunde fem minutter ad gangen. Selv når jeg sidder ved roret, har jeg den slået til, for den tager det meste af trykket, så man kun selv behøver at finjustere ind imellem. Her er en Youtube-demonstration af en amerikansk sejler.
Tiller-Tamer'en ses her på et billede taget af D217's tidligere far
Trimmulighederne for Tiller-Tamer'en er 'luv interval' og 'læ interval'. Luv interval bør være mindst i en perfekt afbalanceret båd, som er en smule luvgerrig. Min erfaring er, at roret ikke skal låses, men have en mulighed for at gire. Det giver samtidig rorsmanden mulighed for at styre inden for intervallet.

Sejlturen til Barsebäck forløb udramatisk med passage af Flakfortet ret præcist på halvejen. Jeg synes selv, at vores anløbning af Barsebäckhamn var ganske vellykket. At ejeren på nabobåden diskret placerede en ekstra fender mod os, så snart vi lå stille, vidner om, at han ikke delte min opfattelse.
Naboen havde fendret godt af mod det 23-fods monster der lå ved siden af ham
Barsebäckhamn har, hvad mange danske havne mangler, nemlig en lækker restaurant. Her blev der ikke serevet stjerneskud, men lækre lokale retter. Lidt høje priser, men fuldt ud rimelige.
Af uforklarlige årsager, sank isterningerne til bunds ...
Havnen er velbesøgt, og blev anløbet hele aftenen. En enkelt vendte om, efter at have taget en runde. Til de af mine læsere, der sejler mindre både, er her et lille fif: I den nordlige del af havnen er der et sted, aller bagerst, hvor der er langt mellem pælene. Der kan en lille båd (under 2,5 meter i bredden) klemme sig ind mellem de større.

Svenskere er flinke til at tage mod danske kroner. En til en, forståes. Skibskassen bør snarest fyldes op med en nødration af 'svenska kronor'.

Hjemturen forløb uden dramatik. Med mindre man var den hornfisk, styrmanden indfangede. Matrosen fandt det igen spændende med en levende, og kort efter død, fisk i cockpittet. Hun åd det meste af den store hornfisk, da vi kom hjem.

Lazy Jack

Jeg havde i noget tid tænkt på, at Helge har behov for en Lazy Jack. For de få af mine læsere, der ikke er bekendte med, hvad det er, kan jeg fortælle, at det er et sindrigt snoresystem, som forhindrer storsejlet i at falde ned fra bommen, når man lader faldet gå, altså når man tager sejlet ned.

Spækhugger på Wilders Plads
Forleden morgen kom jeg forbi en Spækhugger, der havde sådan et system, selv om den, som Helge, havde en gammeldags bompresenning. Så måtte det også kunne lade sig gøre på Helge. Efter indkøb af 20 meter line for 50 kroner gik jeg i gang. Jeg skulle også bruge to små blokke til hver 65 kroner, men dem havde jeg liggende i forvejen.

Linerne blev monteret to steder på bommen og midt på sallinghornene og ført tilbage til en Aladdinknap på undervantet. 
Bommen er hævet, men linerne er stadig stramme

Når jeg ligger i havn, er bommen hævet. Så den ikke er i vejen forkalechen eller bare  i vejen. Når jeg sejler, er bommen naturligvis sænket, styret af kicking strap og storskøde . Drfor bør der være en mekanisme, der sikrer, at bommen kan komme ned uden at hænge i Lazy Jack'en og være stram når bommen er oppe.  Den udfordring har andre haft før jeg. Se fx denne Drabant 22, hvis ejer har løst udfordringen, ved at lave et nedhal på mastens forside. 

Den løsning forsøgte jeg at eftergøre. Men ideen med at skulle på fordækket, var ikke tillokkende. Pointen ved en Lazy Jack er jo netop, at man kan ordne alt fra sit cockpit. Jeg ville derfor trække nedhalet tilbage til cockpittet. Men det lykkedes mig ikke at lave et klaprefrit hal på masten. Derfor udtænke Jeg i stedet det elastiske hal. Her har jeg sammenføjet linerne med med et elastisk stykke tovværk ført til Aladdinknappen. Det krævede en del afprøvning at finde den rette længde og tykkelse. Men nu er det afprøvet grundigt ved sejlads i flere lande, og det fungerer.
Linen og det elastiske tovværk blev føjet sammen med et fiskerknob ...

... og ført tilbage til Alladinknappen på vantet med et pælestik. Her er lidt ekstra at justere med.
 Når sejlet kommer ned, lander det sikkert på bommen, om end i ikke i skønneste orden. Man kan derfor overveje en dyrere løsning, den såkaldte Lazy Pack. Under alle omstændigheder er mit næste storsejl med gennemgående sejlpinde, der er lidt nemmere at håndtere på bommen.




søndag den 1. juni 2014

Saltholm, Barakkebro

Dagens tur gik til Saltholm. Jeg havde læst om øen i bladet Sejleren og i bogen 'Danmarks dejligste øer' af Bent Lyman.
Men øens havn er ikke særlig godt beskrevet nogen steder. Lyman sejler de danske farvande tynde i det gode skib Ghoster. Men Ghoster har en dybgang på 2,45, så Lyman har næppe selv været i havnen. Ghoster har i øvrigt tilbragt vinteren på Skandinaviens mest anerkendte træbådeværft.

Findes der et bedre kort over havnen Barakkebroen?
Selv Den Danske Havnelods har ikke noget kort over havnen, Barakkebroen, men beskriver, at sejlrenden er 1,6 meter dyb og havnen 1,5. Det er dog overordentligt få steder i havnen, der er så dybt.

 At en havn kun fire sømil fra København ikke har sit eget kort i den ellers autoritære 'Komma's havnelods',- Det er simpelthen en skandale. Skulle nogen blandt mine læsere finde et bedre kort, end det jeg har indsat herover, så post gerne om det i kommentarerne.

De af mine læsere, der har både, som stikker dybere end Helges 1,30 meter frarådes hermed at anduve. Øvrige bådejere anbefales at rådføre sig med tidevandstabeller inden anduvning. Følg båkerne nøje ved indsejlingen!


Båker og GPS'en var ikke helt enige. Styrmanden sejlede efter båkerne
Dagens mission var kun at undersøge mulighederne for anduvning og at kortlægge havnen til en senere landgang. Men alene området omkring havnen var meget spændende med dyreliv af heste, harer, svaner, gæs, ænder, fisk og en snog.

De sanitære faciliteter er upåklagelige. Men indkøbsmuligheder er der ingen af. Det eneste der forstyrrer øens fredelige idyl, er de utallige fly til Kastrup.

Vi mødte ingen andre folk på øen og fik således ikke svar på, om overnatning i egen båd er tilladt. Information om dette modtages i kommentarsporet herunder.
Båden kunne komme helt ind til broen med stævnen. Men ikke med hækken! Båden ved siden af var den eneste anden 'civile' båd vi mødte, - det gode skib 'Lille tut' af Kastrup
Das!
Tyren er løs?
Jeg har kun set et hjørne af Saltholm. Men hvilket hjørne! Sjældent har jeg ærgret mig over ikke at have bedre tid. Jeg er, som flere før mig, forundret over, at der ligger en så øde og så idyllisk naturskøn perle så tæt på København. Om jeg begriber, hvorfor her ikke er overrendt.