lørdag den 21. maj 2016

Smuttur til Hven


Efter en pinse med dårligt vejr, var det i denne weekend nogenlunde, så matrosen og jeg gjorden endnu en weekendudflugt til Hven i vores yndlingshavn Bäckviken.

Turen til Hven var meget rolig, så der var mulighed for at tegne lidt på vejen.

Vi passerede dette skib tæt på på udturen.
Om udturen kan siges, at vinden var svag og vandet roligt. Jeg overvejede at gå ind for sejl, for jeg kender efterhånden havnen ret godt. Men som så ofte før når jeg sejler sent aften, var vinden løjet helt inden ankomst, og jeg måtte sejle de sidste sømil ind for motor.

Da vi vågnede om morgenen, var der tåge og ingen vind.

Havnen var så godt som forladt, da vi ankom ved 22-tiden, så jeg tillod mig at lægge Helge langskibs ved siden af pælepladserne. Ved middagstid dagen efter havde et væld af motorbåde fulgt mit eksempel og lagt sig langskibs på pælepladserne, så de til sidst ikke kunne være der for hinanden.
Vi forlod ikke havnen, for der var nok at kigge på.
Vi kom for at købe is "Ven Glass" på havnen. De er gode, og så gav det mig muligheden for at komme af med nogle svenske sedler, der snart bliver forældede. Efter isen var det tid at vende hjem. En hel flok motorbåde bad mig rykke lidt, så de kunne ligge sammen. Jeg valgte at fremrykke afgangen.

Sejlturen hjem til København var udfordrende, for vinden kunne ikke bestemme sig hverken for styrke eller retning. Jeg gik ud for sejl (fok), men jeg måtte snart opgive at sejle for fok, så jeg skiftede til genua. Det tog lidt tid, og da jeg var færdig med den manøvre, var det blæst op til fokkevejr. Jeg blev dog med genuaen lidt, og det skulle vise sig at være fornuftigt.

For at komme hjem måtte jeg krydse hele vejen i modstrøm. På den ene halse blev jeg mødt af en meget grum sø, og det gjorde ikke sagen bedre, at jeg ikke havde skalket forlugen godt nok.

Vinden var virkelig utilregnelig. En Maxi 95, som jeg var kollisionskurs med, lagde sig side om side med os. Den kunne følge os på farten, men ikke på højden og efter et par kryds var den langt bagude.
I stedet for at tage direkte hjem til Lynetten tog vi til den nye café La Banchina på Refshaleøen. Hven-færgen Jeppe havde nær sejlet mig ned, da jeg sejlede for genua og storsejl i Københavns havn (i den ende hvor det er tilladt, skal jeg måske tilføje), så jeg måtte lave en undvigemanøvre i form af et par kryds mere. Caféen var velbesøgt, men Rederen havde sørget for, at vi kunne glide ind på en ledig plads.


Dåseøllen tilhører fotografen.

Helge parkeret lige ved caféen. Det er ikke mange caféer, man kan sejle til i København.



Se hele turen på Keepsailing.net her





søndag den 8. maj 2016

La Banchina & Trekroner

Der er ved Caféen 'La banchina' parkeringsplads til én mindre sejlbåd, her den gule Maxi 77 (jeg tror ikke, der er flere end den ene).
Der var i dag så godt som havblik på Sundet, vi sejlede i stedet en lille tur for motor i København. Inden vi kom helt ud på Lynetten, gjorde vi holdt på den nye café 'La Banchina', der ligger på Refshaleøen kort før Lynetten. Jeg tager besøget med her, for det var en meget hyggelig café med adgang fra søsiden.

Udsigten fra Caféen. Mere gul Maxi. Jeg beklager ...



Fra søsiden.

Udvalget på Caféen er lækkert men sparsomt.

Efter besøget på caféen sejlede vi til Trekroner for første gang i år. Fortet er lige åbent for sæsonen og ligber sig selv, og det er ubetinget godt.



Som vanligt er fortet ret forladt. Tur-båden sejler endnu kun derover hver tredie time, så det er ikke mange turister, der bliver hængende. En del kajakker havde dog gjort ophold på øen. Ellers kun os og så den gule Maxi igen.


Efter hjemkomsten til Lynetten mødte vi Helges nye smukke nabo, D361:





lørdag den 7. maj 2016

Kr. Himmelfart på Øresund


Efter et koldt forår bød Kr. Himmelfartsferien endelig på sommervejr. Flakfortet var på selve Kr. Himmelfartsdag velbesøgt og flere steder lå folk i lag.


Matrosen fandt en kollega på Flakfortet, som satte pris på iPad'en. Mest legede de dog på land.
Efter en dag på Flakfortet, spiste vi aftensmad og sejlede mod Bäckviken på Hven.

Så er der pasta!
Efter en dag på Flakfortet var batteriet faretruende dødt. Voltmeteret viste så lavt som 8,1 V. Det undrer mig, for jeg ved af erfaring, at jeg normalt kan holde 1½ døgn uden opladning med køleboksen i gang og alting. Måske er forbrugsbatteriet ved at være færdigt? Jeg har nok kommet til at dybdeaflade det nogle gange i de par år, jeg har brugt det. Læg gerne en kommentar herunder, hvis du har et input.

For at kunne bjærge genuaen hurtige og uden at gå på fordækket har jeg eksperimenteret med et nedhal til forsejlet. I denne mini-ferie var forsejlet udelukkende genuaen. Jeg har monteret en blok ved halsbarmen og en blok ved en scepterfod og så ledes nedhalet ellers tilbage til et barberhalsfrølår.

jeg sejler oftest med fortøjninger klar på dækket, når jeg sejler alene. Det er måske ikke helt kosher, men praktisk og sikkert.


Jeg foretrækker helt overordnet at have alting liggende i BB side, så jeg kan gå i SB side og lægge til med SB mod kajen, hvis jeg skal ligge langskibs. Spilerstagen ligger i BB, så der skal forsejlet også ligge, når jeg kommer i havn. Når jeg anduver en havn, sætter jeg derfor genuaen hårdt til BB (SB halse), hvorefter jeg bakker den, så den kommer ind over dækket. Lige når det sker, bjærger jeg den ved at lade faldet gå og trække den ned med nedhalet. Med smurte slæder kan jeg også få storsejlet ned meget hurtigt.

Når man har tilbragt en hel dag i læ på Flakfortet i 20 - 25 grades varme, så er det svært at forestille sig, at det er koldt på bidevind på Sundet om natten. Men det er det! Vandet er ca. 7 grader stadig, og båden bliver hurtigt kold. Så vidt jeg ved, kan man ikke bruge Helges potente elektriske varmeblæser på Flakfortet, og det var medvirkende til, at vi sejlede til Hven.

Bäckviken på Hven, som er min yndlingshavn på øen, lå stik mod vinden fra Flakfortet, så der skulle krydses noget. En svag medstrøm gjorde dog krydsbenene pænere. Kort før øen løjede vinden kraftigt, og jeg måtte starte motoren for at komme det sidste stykke ind.


Bäckviken er som altid hyggelig. Og så føler jeg mig ærlig talt meget velkommen, når prisen kun er 100 SEK for 'ett dygn'.

Efter sigende en god vegetarrestaurant og et godt kafferisteri. Desværre har de lukket om fredagen, og selv om jeg har været her en del gange, har jeg kun været her på fredage.

Fra Hvens butik. Måske er denne her god at have i lommen, hvis man skal besøge restauranten ovenfor?
Hven har et mylder af caféer, isboder, gallerier og kunsthåndværksboder. Alt sammen selvfølgelig på grund af den 'endagsturisme', der kendetegner øen i sæsonen. Det er dog de færreste, der er så åbenlyst turistede som denne bod lige ved Tycho Brahe-museet (Frem til 2004 øens kirke).
Der skulle krydses for at komme til Flakfortet. Senere på dagen var vinden vendt, så det blev igen kryds til Hven. Jeg kan godt lide kryds, så det er helt o.k.
Siden sidste opdatering har jeg fået sejlet et par gange. Her vikarierer Helge som skolebåd i Lynettens sejlerskole.