fredag den 18. maj 2018

Ny rorpind

Spidsen af den nye rorpind. En sandwich af teak-bambus-teak.
Den gamle rorpind var efterhånden noget gennemhullet og med vandindtrængen under lakken flere steder. Men værst af alt, så var den lidt for kort for min smag. I mine øjne bør en solosejler kunne nå alt i cockpit og samtidig have mulighed for at have en hånd på roret. En L23 har et stort cockpit, så det kræver sin rorpind.

Efter at have grublet nøje over dette spørgsmål gennem sæson 2017, kom jeg frem til, at en ideel rorpind skulle være 8½ cm længere end den gamle.

Først skar jeg tre stykker træ ud i passende parallelogrammer.
Jeg har set flere moderne sandwich-rorpinde som endda har fine buer. Buen har jeg ikke brug for, så jeg kunne gå efter noget mere simpelt. Men helst ville jeg også så vidt muligt bruge noget træ, jeg havde på lager. Fra sidste vinters træarbejde havde jeg en god halv teaktræsplanke på lager. For at få den rigtige tykkelse skulle jeg blot finde et stykke træ på 8 mm. På Christiania fandt jeg en bambus-brædde til en tyver.

Så kunne de tre stykker limes og trykkes sammen med alt hvad jeg havde af skruetvinger.

Så skal der høvles! Pinden spidser frem mod spidsen og skal også være rundere og rundere, jo længere man kommer frem. Så lige dele mål og øjemål behøves.

Endelig færdig med slibearbejdet. Så skal der lakeres.

For at undgå, at den skulle ligge ned mellem lagene af lak byggede jeg en juletræsfod til den. I mit kælderrum er der om vinteren kun 15 grader, så jeg byggede også et lille hus med en varmekilde i form af en gammel bærbar computer, som blev sat til at knuse tal med en effekt af 72 W.
Otte lag lak senere.
"Man kan ikke lakere teak, fordi det indeholder for mange olier" er en sætning, man ofte hører i sejlerkredse. Men det kan man, og det holder, hvis man sørger for at tørre træet grundigt af med acetone.
For ikke at efterlade skruehuller i lakken hvor vand kan trænge ind, borede jeg først nogle store huller, fyldte dem op med epoxy, og så fastgjorde jeg monteringsskruerne i epoxyen.
Også hullet fra juletræsfoden fik en klat epoxy, så der heller ikke her kom en svaghed.
Jeg er tilfreds med resultatet, omend det skuffede mig lidt, at det ikke var tydeligere, at der var brugt forskellige træsorter. Men pyt, det var ikke på grund af æstetikken, jeg havde valgt forskellige sorter.

I sollys er farveforskellen mellem de to sorter dog meget tydelig.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.