Opgradering af forkahytten

Helge er fra fødslen specialapteret. Det er overvejende positivt, for der er nogle virkelig lækre løsninger især i pantry med skuffer og alting. Men Helge er så vidt vides også den eneste L23, der er apteret med gulvtæpper i forkahytten. Måske er det monteret senere, men det er tvivlsomt, at tæpperne ville kunne nå at blive så nassede på under 39 år, så de er nok originale.

Et andet problem i forkahytten var en svaghed et sted i rælingslisten, som gjorde, at der kom vand i et stuverum, hvis man havde sejlet for vildt på bagbord halse. Jeg håbede at kunne identificere svagheden bag det påklæbede gulvtæppe og evt. udbedre. Da jeg ikke kunne finde fejlen, uanset hvor mange spande vand jeg plaskede på dækket, måtte jeg udbedre, så godt jeg kunne. Det gjorde jeg med Captain Tolley, epoxy og Tec7 og ved at efterspænde alle skruer i rælingslisten lige til grænsen.

Under første stræk på sommertogtet til Sverige i 2018 oplevede jeg, at der var kommet en del vand ind i spidsen af forkahytten. Det viser sig, at miniskottet ind til ankerbrønden ikke var glasset fast foroven. Så med ankertovet i brønden kunne vandet ikke drænes helt hurtigt nok, og efter 18 timer på bidevind var der kommet måske en liter eller to ind i køjen ad den vej. Det skulle naturligvis fikses, inden jeg lukkede området til med vinylplader. Først lukkede jeg sprækken med Tec7, og så glassede jeg skottet til fra begge sider.

Forkahytten har været et mørkt og dunkelt sted, men det har vi levet med frem til nu. Men en udskiftning af gulvtæpperne har længe været på bestillingslisten fra rederiet, så jeg kunne dårligt udskyde det længere.

Førbillede. Bag tæppet løb der vand ned i stuverummet under. Kun en lille smule, men nok til at båden ikke knastør overalt efter en vild tur. 

Gulvtæpperne var monteret med dobbeltklæbende tape, og de kom af næsten uden problemer. Det rå glasfiber var kun malet lidt i kanterne, så her bagefter med vinyl monteret kommer der svagt lys ind gennem skroget i solskin. 

Der skulle laves en del skabeloner i dagens løb for at få vinylpladerne til at passe

Endelig kom det sidste stykke på, og jeg fik fuget i samlingerne. 

Jeg er tilfreds med resultatet. Med næste projekt, hvor jeg satte en rude i forlugen, er forkahytten blevet et virkelig dejligt og lyst sted. Og med de to strukturelle forbedringer, er det også blevet et tørt sted.

Stuverum 

Det nu tørre stuverum var bare slet ikke til at komme til. Det strækker sig en armslængde frem, så der var en del uudnyttet plads her. Selvfølgelig kan man tilgå det ovenfra, men så skal man lige flytte eventuelle børn, habengut, en madras og en plade. Usmart. 

Jeg borede ud med det kopbor, der måske anes i baggrunden. Kopboret var størrelse 165 mm, det største fra Biltema. Jeg synes, det passer meget godt med åbningerne til stuverummene i salonen. 

Her en skitse over alle stuverummene under madrasserne i forkahytten.Kun det tomme rum helt fremme kan ikke udnyttes uden at løfte madrasserne. Men det er også småt på grund af forskibets udformning.