Vang stenbrud. |
Turen til Vang var en smule hård i vind af måske 9 - 10 m/s foran for tværs. Men bølgerne var ikke slemme, så for fok og storsejl gik det fint.
Vel ankommet til Vang gik vi straks i gang med at udforske området. Naturen omkring Vang står ikke tilbage for Hammeren, så det var rart lige at få en sidste god bornholmernaturoplevelse, inden vi vender stævnen mod København.
På havnen mødte vi den lokale bornholmerskipper på S/Y Pinta, og vi blev her budt på klokken ølve-øl. |
Naturen og historien i Vang er speciel. Her er et gammelt anlæg til udskibning af sten fra det lokale stenbrud. |
Klatring i det nedlagte stenbrud kræver stærke nerver. Her er det matrosen, der klatrer til tops. |
Vang havn er ikke en kommunal havn, og stor er den heller ikke. Underligt nok er den ikke overfyldt. For den er da virkelig en perle. Der er lidt mere miljø på havnen end ved Hammer havn, og afstanden til borgruinen er ikke meget større herfra. Faciliteterne i Vang er ikke helt i top, men sådan er det jo med små hyggelige havne. Vi betalte 160 mod 198 i de andre havne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.