24 Listige timer på Øresund/i Østersøen

OE33 er lavet i ca. 20 eksemplarer. Dette eksemplar fremstår meget flot.

Jeg havde i weekenden fornøjelsen af at gaste på en OE33 i en 24-timerssejlads på Øresund/i Østersøen.

Konceptet er, at man sejler ud fra start, og så er der en række punkter lagt ud. Mellem hvert sæt af punkter findes i en tabel deres indbyrdes afstand. Opgaven er så at udsejle så lang en distance som muligt og så nå tilbage til start inden de 24 timer er gået.

Der er altså stort set frit valg i forhold til, hvor man vil sejle. Første beslutning er, om man skal sejle op ad Øresund (nord) eller ned ad Øresund (syd). I modsætning til andre distancesejladser som Fyn Rundt og Sjælland Rundt, er meteorologi ekstremt afgørende, for man har her friheden til at forsøge at være der på banen, hvor vinden er, og mere vigtigt, man har friheden til at holde sig fra lommer med vindstille. I Øresund er der også oftest strøm i enten nordgående eller sydgående retning, og det skal man selvfølgelig også indtænke, så man får størst mulig fordel af det.

En anden genial ting ved sejladsen er, at man ikke skal have målebrev. Bestyrelsen  for sejladsen indplacerer hver båd i en af syv kategorier, og så dyster man mod de andre i samme gruppe. Måltallet er ikke så afgørende som held/uheld og forudseenhed, så det kommer sig ikke så nøje, om man kommer i gruppe med en marginalt hurtigere båd.

For den moderne og travle familiefar har 24-timerssejladsen også den fordel, at man ved med stor sikkerhed, hvornår man vil være hjemme igen.

Så meget for fordelene ved sejladstypen. Jeg undrede mig over, at man ikke rigtig møder de andre sejlere. Man sejler bare over stregen samtidig med de andre, og når man kommer i mål, er man måske heldig at se nogle stykker, men derefter sejler man bare hjem uden nogen social sammenkomst med de andre. Jeg har således ikke mødt en eneste af de sejlere, der sejlede på de andre både. At man kan starte fra tre forskellige havne gør det ikke bedre, for bådene fra de andre havne så jeg aldrig.

Når man fortæller folk, at man har sejlet kap hele weekenden, så er det oplagte spørgsmål "hvordan gik det?". Men det kan jeg ikke svare på, for resultatet bliver først sendt rundt langt senere. Måske først om en måned.

Det handler alt sammen om at sejle så langt som muligt. Men noget lige så vigtigt er den akkumulerede distance over årene. Det er uden tvivl meget tilfredsstillende, når man har været med i årevis, at kunne bryste sig af 'Guld med emalje' eller hvad det nu måtte være. Men for nye sejlere er det ikke specielt attraktivt at være bagud med 8000 sømil inden løbet er gået i gang.

Overordnet er konceptet genialt. Desværre er der meget få både med, jeg tror, vi var ni både i alt fra de tre havne til sammen. Jeg kunne godt finde på at deltage igen, måske endda i egen båd. Men hvis sejladsen skal vinde indpas blandt de unge sejlere, så tror jeg, man bliver nødt til at forny konceptet en smule. Og måske reklamere for sejladsen. Jeg havde aldrig hørt om den, før jeg mødte skipper.