søndag den 1. juni 2014

Saltholm, Barakkebro

Dagens tur gik til Saltholm. Jeg havde læst om øen i bladet Sejleren og i bogen 'Danmarks dejligste øer' af Bent Lyman.
Men øens havn er ikke særlig godt beskrevet nogen steder. Lyman sejler de danske farvande tynde i det gode skib Ghoster. Men Ghoster har en dybgang på 2,45, så Lyman har næppe selv været i havnen. Ghoster har i øvrigt tilbragt vinteren på Skandinaviens mest anerkendte træbådeværft.

Findes der et bedre kort over havnen Barakkebroen?
Selv Den Danske Havnelods har ikke noget kort over havnen, Barakkebroen, men beskriver, at sejlrenden er 1,6 meter dyb og havnen 1,5. Det er dog overordentligt få steder i havnen, der er så dybt.

 At en havn kun fire sømil fra København ikke har sit eget kort i den ellers autoritære 'Komma's havnelods',- Det er simpelthen en skandale. Skulle nogen blandt mine læsere finde et bedre kort, end det jeg har indsat herover, så post gerne om det i kommentarerne.

De af mine læsere, der har både, som stikker dybere end Helges 1,30 meter frarådes hermed at anduve. Øvrige bådejere anbefales at rådføre sig med tidevandstabeller inden anduvning. Følg båkerne nøje ved indsejlingen!


Båker og GPS'en var ikke helt enige. Styrmanden sejlede efter båkerne
Dagens mission var kun at undersøge mulighederne for anduvning og at kortlægge havnen til en senere landgang. Men alene området omkring havnen var meget spændende med dyreliv af heste, harer, svaner, gæs, ænder, fisk og en snog.

De sanitære faciliteter er upåklagelige. Men indkøbsmuligheder er der ingen af. Det eneste der forstyrrer øens fredelige idyl, er de utallige fly til Kastrup.

Vi mødte ingen andre folk på øen og fik således ikke svar på, om overnatning i egen båd er tilladt. Information om dette modtages i kommentarsporet herunder.
Båden kunne komme helt ind til broen med stævnen. Men ikke med hækken! Båden ved siden af var den eneste anden 'civile' båd vi mødte, - det gode skib 'Lille tut' af Kastrup
Das!
Tyren er løs?
Jeg har kun set et hjørne af Saltholm. Men hvilket hjørne! Sjældent har jeg ærgret mig over ikke at have bedre tid. Jeg er, som flere før mig, forundret over, at der ligger en så øde og så idyllisk naturskøn perle så tæt på København. Om jeg begriber, hvorfor her ikke er overrendt.
 

5 kommentarer:

  1. Barakke bro har fået nyt havneanlæg, som folk på Saltholm ynder at meddele nyankomne sejlere, anlægget er betalt af ejerlauget og det koster kr. 100,- pr. døgn at overnatte....idet man henviser til postkasse eller mobilpay..hvortil penge kan transporteres.'
    Med venlig hilsen
    Steen Andersen, Kastrup
    23. juni 2016

    SvarSlet
  2. Barakke bro har fået nyt havneanlæg, som folk på Saltholm ynder at meddele nyankomne sejlere, anlægget er betalt af ejerlauget og det koster kr. 100,- pr. døgn at overnatte....idet man henviser til postkasse eller mobilpay..hvortil penge kan transporteres.'
    Med venlig hilsen
    Steen Andersen, Kastrup
    23. juni 2016

    SvarSlet
  3. Det er rigeligt nok med betaling, selvfølgelig.

    Hvad koster det for et anløb uden overnatning?

    SvarSlet
  4. Enig, meget mærkeligt at Havnelodsen ikke har et kort. Der bliver skrevet om en sejlrende, er den afmærket (ser ikke sådan ud) eller er der en anduvnings retning (100 gr ?) ? //Kim

    SvarSlet
  5. Ahh ..... 115 gr og der er en anduvnings bøje ... set dette på Avionic's

    //Kim

    SvarSlet