mandag den 9. juli 2018

Sommertogt 2018

Sommertogtet 2018, udturen, 1. og 2. etape
Svenskerhygge i Bua. I baggrunden ses noget så svensk som et atomkraftværk.
Som dreng blev jeg ufrivilligt slæbt med på sejlerferie år efter år med masser af søsyge, kedsomhed og brok til følge. Disse ulykker til trods husker jeg dog især et togt til Bohuslän ,eller Skærgården, som de voksne sagde, som et særligt smukt område. Men turen dertil er lang, uanset hvorfra i Danmark man starter. Fra København er der ca. 130 sømil til Göteborg, hvorfra man siger, Skærgården starter.

Som sidste år sejler jeg båden alene den første uge, for det handler om at få båden derop, så den er klar til noget hyggesejlads med familien, inden turen igen går mod København. Problemet var bare, at i dagene op til var der lovet modvind hele vejen. Jeg har forceret Kattegat på kryds de seneste to år også, og det gad jeg ikke igen.


Første etape, Lynetten - Glommen 87 smil
Vi startede hårdt ud med at gå ud for storsejl og genuaen klar på dæk. Det var lidt uklart, om dagen ikke også skulle byde på fokkevejr.
Der skulle være hård vind midt imod efter Hallands Väderö, så jeg tog fuglebogen med til skibsbiblioteket og forberedte mig på en eftermiddag og nat der.

Jeg var kommet fra arbejde om fredagen og brugte aftenen på at vande blomster hjemme, gøre klart skib og proviantere. Vejrudsigterne havde været lidt skiftende, så jeg besluttede mig for at sejle deropad og for at se, hvordan det skulle gå. Der er havne med mellemrum hele vejen, så det var bare med at komme af sted.

Gennem Øresund var der ret hård skæring og modstrøm. Men det gik helt problemfrit for genua og store. Mellem kl, 0445 og kl. 1000 har man det næsten for sig selv.

På vejen passerede jeg den smukke ø, Hven. Hvor mange gode weekender har jeg dog ikke tilbragt der?
På vej gennem tragten blev vinden midt imod, som strømmen, og der skulle krydses hårdt for at komme ud. Men det gik, og så snart jeg var igennem, kom en kæmpe rummer, og jeg kunne sejle videre på bidevind på bagbord halse de næste 40 sømil.

Det obligatoriske Kronborg-billede. Man ved, at når man passerer det til bagbrod, så er man rigtigt af sted. Passerer man det til Styrbord, så er man ved at være hjemme.
Den fantastiske ø, Hallands Väderö kom jeg til kl. 17. Men da var jeg stadig frisk og sejlede mellem fem og seks knob, så jeg valgte at fortsætte i hvert fald hen over den næste bugt. Øen har ellers en god og beskyttet naturhavn/ankerplads, hvor jeg snildt kunne have ligget og ventet på bedre vejr.
Kort efter Hallands Väderö kom et frontsystem mod mig. Jeg så det fire-fem minutter inden det skete, så jeg rebede fluks storsejlet, hvilket skulle vise sig rigtigt. Der kom en ordentligt skylle, inden det klarede op. Jeg måtte rebe ind og ud nok en gang.

Hen under aften kom den lovede midt-imod-vind som dog hurtigt løjede. Jeg måtte tøffe for motor det sidste stykke ind til nærmeste havn, Glommen. Men faktisk havde jeg da sejlet 40 sømil på bidevind næsten på kursen. Og det er jo meget bedre end 40 sømil med vinden lige imod.

Findes der noget smukkere end en solnedgang på Kattegat? Det skal i hvert fald opleves for virkelig at påskønne det. Skønheden overstråler surheden over manglende vind.
Vel ankommet til Glommen havn kunne jeg omsider smide mig på køjen efter 18 timer ved roret på bidevind. Jeg havde overvejet muligheden for at sejle videre gennem natten. Når man har prøvet at sejle gennem to nætter, så føles tanken om en enkelt ikke længere så fjern. Men da jeg først skulle til at gå til køjs, opdagede jeg trætheden efter en hård dag på vandet. Godt jeg kom i havn.

Landstrømstoast og velskæket dåseøl til natmad :)

Hyggelige Glommen havn.
Glommen har også et fyrtårn, som dog var lukket.
Glommens eneste turistattraktion er denne sten, Glumstenen, der fra gammel tid har været brugt som sømærke. 
I Glommen lå jeg ved siden af en kæmpe motorbåd fra Göteborg. Han var på vej til Christianshavn og spurgte meget ind til det og København i almindelighed. Men han og fruen undrede sig lidt over, at jeg var sejlet på togt i sådan en lille båd. Jeg forsikrede dem om, at jeg havde alt, jeg behøvede.

Anden etape, Glommen - Bua 25 sømil
Kl. 1200 var vinden kommet tilbage, og jeg sejlede ud. Der skulle være halv vind, så det var helt perfekt. Desværre skrallede vinden, så jeg skulle krydse mellem skærene. Da vinden havde taget lidt til, valgte jeg at skifte til fokken. Fokken er alt andet lige bedre at krydse med.
Klipper, skær og borge. Her er det Varbergs fæstningsværk, der passeres.


Skær her og der og alle vegne. Jeg håber, søkortene er mere pålidelige i Sverige end syd for Møn.
De 25 sømil forløb problemfrit, om end jeg var endnu mere smadret efter nok en dag på bidevind.

Bua havn? Den er nok lidt over middel hyggelig. Både Bua og Glommen er gode beskyttede havne, hvis man kommer forbi. Og det gør man jo, for de ligger lige på ruten. Mölle havn længere sydpå er hyggeligere, men den er ikke godt beskyttet. Og man har jo brug for en god nats søvn, når man er på transportsejlads. Bua har en ICA-butik 650 meter fra havnen. Og en hæveautomat, så nu har jeg svenske penge, så jeg ikke længere, som i Glommen, skal betale med danske kontanter.

Svenskere er altså bare hyggelige
Bua er en mellemstor havn, som ligger i en kæmpestor naturhavn.
Et kig ud af naturhavnen.
Som i Glommen holder også her en masse husbilar på havnen. Og hvorfor ikke? Faciliteterne vi skal bruge, er jo de samme. Og campisterne kan jo også lide at være tæt på strande og iskiosker.
Efter at have lagt mig på en almindelig plads, blev jeg henvist til denne del af havnen, som er Gästhamn. I Sverige er en plads enten fast plads eller gæsteplads. Dette i modsætning til i Danmark, hvor alle pladser er gæstepladser, hvis ejeren ikke lige selv bruger den.
På den gæstebro jeg ligger ved, ligger kun én anden båd, hvis besætning jeg ikke har mødt. Kortvarigt lå kajakken, som er vist på billedet over. Den sejles af en dansker fra Hornbæk. Han klagede også lidt over, at der havde været modvind hele vejen. Han fortalte, at han kan sejle 30 kilometer på en god dag. Ja, han sagde kilometer. Så har han et telt med, som han må finde et sted til hver aften. Det største problem, fortalte han, er vand. Han kan kun have vand med til to døgn.

Kajaksejleren spurgte interesseret ind til, hvor rart det mon måtte være med al den komfort, der jo er i sådan en sejlbåd. Køjer, kabys, læ mod vind og vejr o.s.v. Jeg tænkte på svenskeren i den kæmpe motorbåd, jeg havde mødt dagen før. Set fra en kajak kan det jo komme ud på et, om man sejler i et flydende sommerhus af en motorbåd til to millioner eller en L23.

Sommertogtet kan følges live her.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar