søndag den 17. august 2014

De fem brødres togt. Samlet

Efter talrige opfordringer fra mine læsere har jeg indvilget i at samle 'De 5 brødres togt' i en samlet postering ...

Helges vanlige styrmand og skibsreder sejler os sikkert ud på togtet.
Helges vanlige Matros nyder Kullen, der da bare er for sjov!
Første etape: Helsingør - Gilleleje
5 brødre klar til årets togt.
Efter at have sejlet i en uge med den sædvanlige styrmand og matros skiftede jeg i Helsingør mandskabet. Matrosen og styrmanden blev fulgt til stationen, og da jeg spadserede tilbage til havnen, var det nye mandskab allerede ankommet. Vi gjorde straks klart skib, for at tage en aftentur til Gilleleje.

Turen til Gilleleje gik for storsejl og krydsfok. Vinden var halv, og der var ingen bølger. Så det var den mest rolige sejllads skipper har haft på dette års togt.

I Gilleleje havn kom vi til at ligge tre pladser fra det gode skib Stoppenålen af Lynetten, sejlet af Helges skippers kapsejlerskipper.
Mandskabet hygger sig under dæk efter sejlladsen til Gilleleje.



Anden etape: Gilleleje - Grenå

Kabysmesteren har tid til at kigge op.
Vi stævnede ud klokken 0900 for plat læns med genua og storsejl i sommerfugl.
Helge fotograferet fra Stoppenålen.
Efter os havde vi det gode skib Stoppenålen, som efter to timer og tre kvarter overhalede os. Stoppenålen sejlede alene for gennaker, og så ud til at kæmpe lidt med at holde den ud I plat læns. Stoppenålen havde også kurs mod Grenå. Efter Stoppenålen skiftede halse på gennakeren strøg den forbi.

Nu er der ingen tvivl. Det er stoppenålen


Stoppenålen passerer

Fra da af gik det stærkt. To timer senere var hun kun en plet på horisonten.
Da vinden løjede, var der kun to muligheder tilbage. Motor eller spiler. Vi valgte spileren, og håbede at kunne hale lidt ind på Stoppenålen igen. Det var dog for sent, og hun forsvandt stadig længere ud i horisonten. Havde vi sat spileren fra start, kunne vi nok have holdt lidt længere.


Vinden var skiftende, og vi måtte have spileren oppe ad to omgange.

Skipper og kabysmesteren havde lovet mandskabet, at vi ville komme så langt ud på havet, at vi ikke ville have landkending. Inden vi mistede Sjælland af syne fik vi landkending med Hesselø. Kort derefter var Stoppenålen det eneste på horisonten, for til sidst at forsvinde, og vi var helt alene. Midt i Danmark.


Helge har et tørkloset. Og alle i besætningen er velkomne til at bruge det. Der er bare en regel. Ham der bruger det først på en tur, er også ham, der tømmer det. Derfor ønsker ingen at gå først. En mulighed er, at hænge efter båden og ordne, hvad man skal.

En matros hænger i badestigen og bliver skyllet godt igennem. Et godt middel mod søsyge, siges der.
Efter 11 timers sejllads ankom vi endelig til Grenå. Stoppenålen anviste os en plads over VHF'en. Inden vi kom derind, var der også tid til en lille grundstødning i havnen.

Tredie etape: Grenå - Anholt
En matros havde fået til opgave at føre dagens logbog
I dag, søndag d. 6/7, 2014 ville vi til Anholt. Desværre var vinden svag og bidevind. Så vi kunne ikke sætte spiler som i går, men måtte klare os så godt vi kunne. En stor vindmøllepark lå i vejen, så vi måtte krydse lidt, for at komme fri af den. De sejlmæssige detaljer fremgår i øvrigt af den vedhæftede log.

I Grenå så vi dette smukke skib.
Jeg forsøgte at finde en butik, hvor jeg kunne købe søkort over Sveriges vestkyst. Efter en overliggerdag i morgen vil vi nemlig gerne til Sverige og tage turen derfra ned mod Christianshavn. Efter anvisninger fra en lokal sejler fandt jeg butikken, men den havde søndagslukket.

Grenå havn byder på andre kulturelle tilbud end det overrendte Kattegatcenter.
Moralen er høj og stadig stigende.

Mandskabet havde det bedre i dag, end på det lange stræk over Kattegat i går.

En matros sejler her skibet, mens resten af mandskabet, inkl. kabysmesteren, sover.
Vel ankommet til en fyldt Anholt Havn ved 19-tiden, benytter vi os af lille-bådstricket, og klemmer os ind mellem to større både.
Find Helge!
Fem sovepladser i en L23 Sejlbåd?
Flere af mine læsere har spurgt til, hvordan man kan tage fem mand på tur i en båd med kun fire sovepladser. Af uudnyttet plads havde jeg fordækket og cockpittet.

En hængekøje er monteret på den udspændte spilerstage.

Spilerstagen hænger både i sit stageophal og i sit fald, der er monteret modsat masten. Stagen er fastgjort til forstaget. Køjen er placeret højt nok til, at den øvrige besætning kan komme i land uden at vække den sovende.
Idéen om en hængekøje på fordækket blev allerede i vinter luftet af Helges sædvanlige styrmand, men blev skudt ned, da afstanden mellem forstag og mast ikke er lang nok. Med udspændt spilerstage går det lige. Hængekøjen skulle være vandtæt, men systemet er endnu ikke testet i regnvejr.

Som de flittigste af mine læsere vil vide, så fik Helge en ny dørkrist i foråret. Ved at hæve den, så den bliver plan med kistebænkene, skabes et stort plant område under cockpitteltet, hvor en madras kan rulles ud.

Aller agterst på dørkristen sidder en af de otte egetræslister på tværs. Rebet herover er køjeophalet, der skal gribe fat i listen. Rebet føres derefter via en fortøjningsklampe op til et spilerspil på cockpitarmen, og man har derefter en trimfunktion til sin sovestilling.

Forrest i cockpittet monteres køjebommen på to stykker skumplast.
Her er dørkristen monteret på køjebommen.
køjebommen stuves i kistebænken sammen med sit skumplast.
Dørkristen er hævet, og sovning kan påbegyndes. Sovestillingen skal dog lige trimmes på spillet til køjeophalet.
Action shot af søvnen. her ligger kabysmesteren i bb side, mens en matros sover i sb side.
På den måde har Helge op til syv køjepladser: to i forpiggen, to i salonen, to i cockpittet og en på fordækket.

Overliggerdag på Anholt
Den smukke ø, Anholt. I baggrunden ses havnen.
Selv om havnen synes fuld, lod havnefogeden mig vide, at her kun ligger 320 både mod maksimalt 600. Det største ryk-ind er fredag og lørdag aften, når weekendgæsterne kommer. Her kan man med fordel holde sig væk, hvis man alligevel har ferie i et par uger. Ud af de 320 både, ligger her Helge (L23 Sejlbåd), en IF'er (vores nabo fra Grenå), en H-båd, en Spækhugger og en enkelt Maxi 77. Resten er meget større både. Helge er således den mindste båd i havnen. Dette i skarp modsætning til Arild.

I havnen mødte vi også Helges nabo hjemmefra, Oda af Christianshavn.
Da jeg var her i firserne i en LM 28, var dét en båd i den store halvdel. Den gang var en Maxi 77 standarden. I dag vil jeg skyde på, at gennemsnitsbådstørrelsen er lige knap 40 fod. Og det er flotte både! Her ser man især mange X-Yachts, Luffer og andre store havkrydsere. I sagens natur er man jo også havkryser, hvis man ligger her.

Det er svært at forestille sig, at en allerede proppet havn kan huse op mod dobbelt så mange både. Det skyldes, at her ikke er pæle til agterfortøjningerne. I stedet smider man hækanker ud. Det giver mulighed for, at bådene kan ligge helt op og ned ad hinanden uden spildplads. Det giver også mulighed for, at man kan stikke stævnen ind mellem hinanden. Samtidig giver det også fin underholdning, for folk kommer uvægerligt til at få hinandens ankerliner i skruerne. Det sker, fordi folk enten sejler for tæt på, lægger ankeret for langt ud, eller bruger flydeline til ankeret, eller en kombination. Nationaliteterne i havnen er dansk, tysk, svensk og norsk i næsten ligelig forening, og der findes næppe en hyggeligere anledning til at komme sine broderfolk ved, end ved en meningsudveksling om ankerliner i skruerne.
Mens jeg sidder og skriver dette, har en norsk båd fået en ankerline i skruen. 
Vi planlægger at sejle mod Sverige i morgen tidlig kl. 0400. Vejrudsigten siger 6 m/s fra N. Vi skal sejle VSV, så spilergrejet er pakket øverst i kistebænken.
Fjerde etape: Anholt - Hallands Väderö
Udsigt fra Hallands Väderös nordside.
Vi stævnede ud fra Anholt Havn kl. 0415, for at ankomme tidligt til Hallands Väderö. Jeg havde gjort fokken klar, og det passede perfekt med fok og urebet storsejl. Havnemanøvren var kompliceret af store både og deres ankre, men forløb planmæssigt, og vi satte begge sejl i yderhavnen. Vejrmeldingen viste, at vinden skulle dreje mod Ø, så forventeligt ville vi komme til at krydse op ad dagen. Derfor satte jeg en nordligere kurs end nødvendigt, så der var lidt at falde af på. Desværre gik det ikke helt som planlagt, for vinden løjede, dog uden at skifte retning. Men var vi gået yderligere mod nord, ville vi have kunnet sætte spileren, da vinden løjede. I stedet satte vi genuaen, så snart det blev opportunt.

Inden jeg opgav at sejle de sidste sømil for sejl, kæmpede jeg forgæves med at holde spileren oppe i ingen vind fra skiftende retninger.
En matros styrer os sikkert gennem disen.

Kabysmesteren er stået tidligt op for at sejle os fra Anholt.

Her passeres 500 loggede sømil i Helge. De første 355 er fra den tidligere ejer.
Vel ankommet til Kappelhamn sad vi og nød en velfortjent frokost oven på vores ti-timerssejllads, da vi så en smuk lyseblå Bianca 28 på vej mod de i naturhavnen opankrede skibe. Problemet er bare, at i oplagte mellemrum, skal man ikke sejle ind, for der er grundt vand. Som mine læsere vil være bekendte, så skal der udvises allerstørste forsigtighed ved anløb af naturhavne i den svenske skærgård. Nuvel, den stakkels Bianca sejlede direkte mod skæret med det forventede 'klaaang' til følge. En motorbåd trak Biancaen fri, hvorefter dens skipper gjorde en nyt forsøg, denne gang i højere fart. Det udløste et højere 'klang', hvorefter Biancaen hoppede over forhindringen og ind til os andre. Det fik straks folk i havnen på dæk med fendere klar.

Et undervandsbillede af Biancaens køl.

Herunder: To letmatroser låner undervandskameraet.





Kabysmesteren har modificeret sit Riskspil, så det passer præcis til bordet i Helges Salon.

Femte etape: Hallands Väderö - Helsingborg

Kappelhamn. I baggrunden ses en Bianca 28 med skadet køl.
Dagens tur gik fra Hallands Väderö til Helsingborg. Vinden var 8-10 m/s. Det kan man snildt sejle i, særligt når den er agten for tværs, som vejrudsigten forudsagde. Men at komme ud af havnen var langt værre. Der var nemlig også der kraftig vind, og et mylder af ankerkæder foruden de sædvanlige skær, som jeg dagen igennem havde set motorbådene støde på.

Vinden kom fra siden hele natten, men vi kunne heldigvis ligge trygt ved siden af en stor Maxi.
Vi lagde en slagplan og fulgte den, så vi i fin stil kunne bevæge os ud af havnen og væk fra de store 'indeblæste' både. Vel ude på havet gik det fint. Dog drejede vinden, så vi gik på bidevind det meste af vejen. Efter Kullen løb vi ind i kraftig modstrøm. Vi loggede 33 sømil gennem vandet i dag, men ruten er kun på 25.

Bidevindssejllads!

Sjette etape: Helsingborg - Helsingør
Mand overbord!

I går tog det os betydeligt længere tid at ankomme til Helsingborg end planlagt på grund af modstrømmen. Alle matroser mere end opbrugte deres 10 klips kvote af 'hvornår er vi der' og 'hvad er klokken'. Måske derfor hastede de i land, så snart vi var ved havnen. Det resulterede i en tilskadekommet og en mand over bord.

Vi er derfor sejlet til Helsingør for at få den tilskadekomne efterset på en skadestue. 

Smukt 29-fods sejlbåd i Helsingør havn.

Smukt 23-fods sejlbåd i Helsingør havn.
Vi havde valgt Helsingborg, fordi mandskabet havde efterspurgt 'en rigtig svensk by' med mulighed for at købe lös-godis. Alternativt, og i alle andre tilfælde, bør mine læsere afholde sig fra at gå ind i Helsingborg havn, der er jævnt kedelig og dyr.

Sejlladsen over Sundet var udramatisk og tog ca. 30 miniutter plus havnemanøvrer.

Syvende etape: Helsingør - Norreborg (Hven)
Den hyggelige Norreborg havn på Hven
Efter matrosen og kabysmesteren var kommet tilbage fra skadestuen, var det tid til at komme til Hven. Matrosen havde heldigvis ikke brækket noget, men fik armen i gips med påbud om at beholde gipsen på en uge. Ventetiden i Helsingør brugte jeg på et par småreparationer på Helge.

På havnen så jeg dette flotte skib. Stigen ser jeg som et tegn på aktivitet. Lad os håbe på at se hende på søen snart.

Overfor Helge lå denne flotte gamle spidsgatter, som ejeren var ved at sætte i stand. Han var kommet langt siden jeg var her for en uge siden. Jeg faldt i snak med ejeren, som viste sig at være ingen ringere end Peter Bruun.
Ingen har villet bruge tørklosettet efter skippers formaninger om, at første mand på tønden tømmer, når vi er i havn. Her er det kabysmesteren, der afprøver Øresunds sanitære forhold.

Vi valgte at gå til havnen Norreborg på Hven. Havnelodsen havde ellers advaret om, at der kun er 'ganske få' gæstepladser. Ikke desto mindre var der masser af pladser i havnen til en L23 sejlbåd. Jeg vil tro, at der snildt kunne ligge 4-5 L23'ere inden man skulle til at ligge i lag. En L23 sejlbåd er i øvrigt gennemsnitsbådstørrelsen i denne havn. Havnen er meget hyggelig, og jeg glæder mig til vi får mulighed for at udforske omgivelserne i morgen. Kabysmesterens magiske '4G i hele verden'-dims virker ikke lige nu, så det bliver rigtig udforskning i morgen, hvor vi blandt andet vil forsøge at finde byen Tuna. Havnen minder mest af alt om Arild, men er måske en tand mere hyggelig.

Af bådene i Norreborg kan siges, at der er flere uden rulleforstag end med. Jeg overlader til læseren at drage sine egne konklusioner. En 30 fods sejlbåd vil i øvrigt nok være noget af det største, der ville kunne finde plads her.
Her ligger han så. S/Y Helge på sidste stop inden hjemturen mod Christianshavn.
Ottende og sidste etape: Norreborg - Trangraven (Christianshavn)
Tysk spidsgatter i havnen.
Norreborg havn.
Jeg ved, at de fleste af mine læsere brænder efter at læse sidste etape om togtet. Men tillad mig at skrive et par ord først om den skønne ø Hven. Hven lider ikke af den udkantsundergang, der synes at ramme mange danske småøer. I stedet klarer den sig ved turisme. Men nu ligger den jo også lige ved siden af København, kunne man anfægte. Men størstedelen af turismen er svensk. Øen er ret pusse-nusset, men ikke på en industriel turistagtig måde. Flere af mine læsere vil vide, hvor galt det kan gå, hvis man ikke styrer udviklingen på en turistø, så turismen på selvdestruktiv måde får lov at ødelægge den hygge, der tiltrak den (turismen) i første omgang.

Fra Norreborg lykkedes det mig at finde Hvens by, Tuna. Det kan undre lidt, at på en ø med tre havne, to store og en lille, ligger byen ved den lille hav. Lidt uden for byen, i retning mod midten, fandt jeg 'supermarkedet'.


Hvens butik. Isboder, caféer, smykkeforretninger og gallerier findes til overflod. Men her er en rigtig butik.
Selve byen Tuna er meget idyllisk. Den minder mest om en mellemting mellem Emils Lönneberg og Bilbos 'Sherredet'.

Bondegård på Hven.
Jeg nævnte på mit tidligere indlæg, at havnen Norreborg havde god plads til flere L23 sejlbåde, selv klokken 22, da vi kom ind. Nu, hvor vi har været der om fredagen, kan jeg konstatere, at den er mere fyldt i weekenden. Allerede fredag kl. 14, da vi forlod havnen, havde en H-båd meget svært ved at finde plads. Vi kaldte den over og rykkede lidt sammen. Men forventeligt, vil det være svært at finde en plads om aftenen i weekenden. Norreborg er hyggeligere end Bäckviken (jeg har ikke anløbet Kyrkbacken), og klart anbefalelsesværdig i mindre både. Men ikke nødvendigvis i weekenden i højsæsonen. Vi måtte slippe 200 SEK. Det er det dobbelte af Bäckviken, som også er en hyggelig og anbefalelsesværdig havn.

Skipperen fra H-båden fortalte mig, at der var god vind derude, men at det stadig ville være genuavejr for os. Så vi gik ud for genua. Det var magsvejr, og helt perfekt til en sidste tur på Øresund. Vinden var halv, men ret svag, og der var modstrøm. Pludselig lagde vinden sig. Men det så ud til, at der var vind rundt om os. Vi lå altså i en vindlomme og drev tilbage mod Hven. For at kapitalisere på den vind der trods alt måtte være, satte jeg spileren. Efter en halv times hård kamp, måtte jeg opgive. Vi startede motoren og sejlede 200 meter hen til vinden, og satte spileren igen. Denne gang kunne jeg få den fyldt ud, men ikke nok til at spilerskøderne gav mine sarte kontorfingre mærker. Efter endnu en halv time døde vinden totalt, og vi måtte starte motoren for ikke at drive tilbage mod Hven.

Øresund is a bitch i ingen vind fra skiftende retninger og modstrøm.
Klokken blev mange, inden vi var hjemme fra det, der burde have været en sejlads på tre timer.
Hjemme på pladsen.
Efterskrift

Det smukke skib, L23 D217, S/Y Helge i Norreborg havn på den skønne ø Hven.
Om nære kyster.
Min blog hedder S/Y Helge, kurs mod nære kyster. Egentlig var det lidt et svar til S/Y Havana, Kurs mod fjerne kyster, som kørte på TV i foråret. Men jeg synes efterhånden, at det begynder at give mening i sig selv. Der er faktisk meget at opleve på selv nære kyster. Tag for eksempel Øresunds øer, Saltholm, Hven, Flakfortet og Trekroner. Dér findes oplevelser og forskellighed, som man ikke finder på fastlandet. Og alligevel er det så tæt på storbyen. Smukke og unikke øer som Hallands Väderö og Anholt kan nås på en dag fra København.

Om komfort til søs.
Flere af mine læsere har udtrykt undren over mit projekt med fem mand ombord i en uge i en lille bitte sejlbåd. Min filosofi er, at komforten til søs er elendig, uanset hvad. Besætningen bestod af folk, der normalt bor på en stor bondegård, store provinsbygmestervillaer og en stor bylejlighed. Selv hvis vi havde sejlet rundt i en 50 fods Bavaria, ville komforten i sammenligning med vanlig landkomfort have været elendig. Jaja, der er måske ingen grund til at pine sig selv, men det er vigtigt at huske på, at livet til søs handler om sejllads, oplevelser og fællesskab, og ikke om komfort.

Mere om bådens størrelse.
Det har sine fordele at kunne gå ind i en hvilken som helst havn på et hvilket som helst tidspunkt, og altid kunne finde en plads. Jeg er holdt op med at planlægge efter at komme i god tid, for der er altid plads til en L23. Det er også muligt at sejle med spiler for selv en uerfaren skipper, når båden ikke er større. Det ser man ikke på større turbåde. Jeg tror, at jeg i alt har set fem spilere oppe på hele turen. Helges kan snildt sættes af en mand med begrænset erfaring + en rorsmand.

Helge fik en skade på stævnen, som her er udbedret. Der er ikke noget førbillede, for det er meget svært at fokusere linsen, når ens øjne løber i vand.
Om årets prank.
På overliggerdagen på Anholt faldt en af matroserne i en dyb søvn. Da han noget groggy vågnede op et par timer senere, bildte de to andre matroser ham ind, at han havde sover i 26 timer. Han beklagede sin nød til officererne med ordene, "hvorfor vækkede I mig ikke", hvortil svaret var "du sov så godt, at vi ikke nænnede at vække dig!". (Vi vidste ikke, at han lige var blevet bildt ind, at han havde sovet i 26 timer, og svarede derfor kun på, hvorfor vi ikke havde vækket ham i de to timer han faktisk sov). Således overbevist om søvnens længde følte den søvndrukne matros sig pludselig meget sulten og dødtørstig, - han havde jo sovet en 3 - 4 måltider væk!

Om brug af tørklosettet.
Som tidligere beskrevet, havde jeg lavet den regel, at den første der bruger toilettet på et stræk, også er ham, der tømmer, når vi kommer i havn. Det ledte til det forventede udfald, at ingen brugte toilettet.

Om regler ombord.
Jeg indførte de regler, der er beskrevet i befalingen herunder. I fremtiden vil jeg overveje en kvote af 'hvornår er vi der?'-spørgsmål på 5 dagligt pr. besætningsmedlem, samt forbyde enhver snak om, om vi ikke skal starte motoren, hvis sejlene ikke giver os den ønskede fremdrift. Som enhver sejler ved, er det frustrerende, når vinden driller. Og det bliver ikke bedre af, at folk konstant spørger om ankomsttidspunktet og kigger bedende på motoren. Et besætningsmedlem mente, at spileren måtte være det langsomste sejl, for hver gang den var oppe, gik det langsomt ...

Befaling vedr. påmønstring til togt på Helge

Kære ...

I indkaldes hermed til togt i det gode skib Helge fra lørdag d. 5. juli til lørdag d. 12. juli.

Her følger nogle informationer.

Skibet er ret lille til fem personer. Derfor har jeg indført nogle regler i håb om at kunne forhindre, at vi går hinanden på nerverne.

Hver officer og hvert besætningsmedlem får tildelt en køje og et stuverum til sine personlige effekter. På et hvert givent tidspunkt, hvor en personlig effekt ikke er i brug, skal den stuves af vejen. Når man skal sove, tager man sin sovepose frem. Når man står op, stuves den af vejen.

Det er irriterende at blive bedt om at fjerne sit grej, og irriterende at bede om det. Sørg derfor for, at dit grej altid er stuvet af vejen. Fem mand på fem kvadratmeter giver ikke plads til den luksus, det er at vente lidt med at rydde sine ting væk.

Her er en liste over ting man skal medbringe:

Tøj, men ikke for meget. Og kun praktisk tøj. Regnjakke, regnbukser og gummistøvler er absolut nødvendige. Badetøj og håndklæde er også et krav.

Alt fodtøj bør have lys sål. Det er ikke et krav, men en bøn fra kaptajnen. Mørke såler sætter nemlig aftryk på dækket.

Hvis man har en sovepose, tager man den med. Elektronisk underholdning er godt at have med, hvis man har det.

Ethvert besætningsmedlem skal medbringe mindst en ting eller god idé til underholdning under dæk i tilfælde af dårligt vejr.

Knob:
For at kunne fungere som besætningsmedlem på Helge, er man nød til at kunne følgende tre knob, der er absolut minimum: ottetalsknob, pælestik og dobbelt halvstik med slip. Det var minimum, som man vil blive hørt i. I det hele taget kan det ikke undgås at blive opdaget, hvis man ikke kan de tre, for de bruges hele tiden ombord. Ønsker man at lære flere nyttige knob, er fx Dick Turpins knob i serie fornuftigt, ligesom sammenføjning af liner, trodser og øvrigt tovværk kan være nyttigt

Det er endnu ikke afklaret, hvorfra vi sejler. Men vi sejler til Christianshavn, skibets hjemhavn. Det bør under alle omstændigheder efterlade muligheder for et kort visit i Sverige, hvor slik er meget billigt.

Øvrige regler ombord:

- Rebning og fjertning er ikke tilladt
- Der må ikke nydes alkohol ombord
- Enhver officer og ethvert besætningsmedlem fastsætter sine egne sovetider, dog under hensyntagen til øvrige ombordværende
- Jeg vil tilstræbe en fri tone ombord til søs. Men når vi skal lave havnemanøvrer, er der ikke tid til at diskutere. Dér gælder det om at virke professionel, mens alle har øjnene rettet mod båden.

Velkommen ombord på det gode skib Helge!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar