torsdag den 3. august 2017

Sommertogt 2017 Fra Horsens til København syd om Fyn og Sjælland

Sommertogt 2017

Rødvig - Danmarks bedste havn?
Lad det være sagt med det samme: Sommeren 2017 vil ikke blive husket for det bedste sejlervejr. Faktisk var juli måned historisk dårlig vejrmæssigt. Men man kan godt have en god sejlerferie det til trods. Vi havde stort set kun gode og behagelige sejladser, og vi blæste ikke inde, som vi gjorde de andre år, for vi sejlede, når vejret var til det.

1. Etape: Horsens - Juelsminde
Der var gråvejr denne dag også.
Vinden var vendt 180 grader, så den igen var stik imod, da vi skulle mod Snaptun. Men for motor gik det fint med en enkelt rolig grundstødning på en sandbanke. Fra Snaptun fortsatte vi til Juelsminde for sejl. Det skulle blæse op dagen efter, så turens overliggerdag skulle tages i Juelsminde.



Her nyder vi live Jazz-musik i et øltelt på havnen.
2. Etape: Juelsminde - Middelfart
Agten for tværs men lidt for lidt vind bragte os gennem den snævre del af Lillebælt til Middelfart Marina.
Vi mødte dette smukke skib fra Strib Sejlerskole på turen.
Den ene side af instrumentbrættet. Her vises kortplotter, Marine traffic, farvandsoversigt og Navionics.
Et eller andet bliver womansplained her.
Der var gratis udlån af vaders på havnen i Middelfart.

3. Etape: Middelfart - Bågø
Der var god vind fra Middelfart. Lidt for god, så vi udsatte afgangstidspunktet til kl. 14, hvor det var løjet lidt, og så gik det ellers i god fart til Bågø. Vi kunne have valgt flere havne på ruten, men vi valgte Bågø på grund af det fine gamle fyrtårn lige ved havnen, som man ifølge Havnelodsen skulle kunne gå op i. Desværre er fyrtårnet blevet solgt til en ny ejer, som ikke ønsker besøg.

Ja, fyrtårnet findes skam, og det er meget smukt.
Den ene kirke på Bågø.

Den gamle landsby på Bågø er bestemt et besøg værd.


Den anden kirke på Bågø, en russisk ortodoks kirke.
4. Etape: Bågø - Ærøskøbing

Vinden var svag, men vi kunne dog holde fire knob det meste af vejen.


Havnen var sådan nogenlunde fyldt, men som vanligt var der plads på jollebroen.
Ærøskøbing er en fantastisk hyggelig by, og havnen er bestemt også dejlig. Vi valgte dog at sejle dagen efter, for der skulle komme vind, og vi ville gerne nå at krydse Storebælt, inden det skulle blæse op.

5. Etape: Ærøskøbing - Vejrø
Vi havde alle slags vinde på turen. På Fynsiden af Bæltet listede vi os afsted gennem snævre løb og mellem grunde og flak, til vi endelig nåede ud i afmærket farvand og kunne sejle for halv vind langs med Langeland.

Vi kunne sejle for skæringsspileren langs det meste af Langeland, til det pludselig blæste op, og vi måtte få spileren ned i en rygende fart.

Man kan godt hygge i salonen, selv om der ikke er ryddet helt op.

'Skipperly' på Vejrø.


Vejrø har vi besøgt tidligere, og vi har været meget begejstret for den. Øen som sejlerhavn er kontroversiel, fordi havnepengene er på hele 350 kroner. Til gengæld er toiletfaciliteterne helt i top, og der bliver gjort meget på øen, så jeg synes ikke, man kan sige, det er optrækkeri. Men holder konceptet? Som sidst vi var her, virkede internettet ikke. Det holder jo ikke, når stedet slår sig op på 'luksus'. De fleste af cyklerne til gratis udlån var punkterede. Der var masser af tjenende ånder på øen, men hvorfor lappede de ikke cyklerne? Et andet irritationsmoment var øens eneste vaskemaskine. Den var, som alt andet, gratis. Men hvad sker der, når der er begrænsede mængder af noget gratis? Kødannelse! Og det er jo bare ikke særlig eksklusivt eller luksuriøst. Jeg prøver ikke at tale øen ned, for vi havde bestemt et godt ophold. Men øen har sine plusser og minusser.

Plusser:
- Toiletforhold af hotelstandard på hoteller med tre eller fire stjerner.
- Gratis cykler, wifi, vask, brænde
- Fantastisk legeplads
- God restaurant
- Fantastisk natur
- Spændende koncept med Væksthuse og grissebasser, man kan besøge. Unikt i Danmark og sjovt for børn og voksne

Minusser:
- Punkterede cyker
- Internettet virker stadig eller igen ikke
- Meget få danske børn
- Ingen adgang til fyrtårnet
- Intet 'havnemiljø'
- Afmærkning af sten i havnebassinet er for dårlig. Vi ramte en sten uden for afmærkningen, da vi anløb. Jeg har aldrig oplevet noget ligneden i andre havne. Få det fikset!

Tyskere og hollændere blandt det grå guld i store både synes at være dem, der har taget bedst imod konceptet. Det med havnepengene bør man ikke lade sig irritere over. Øen er noget andet end andre havne, så det giver ikke mening at sammenligne. Jeg vil anbefale øen som et godt stop midt på sejlerferien, hvor man måske har lyst til at forkæle sig selv. Men ikke til overliggerdage for de eventyrlystne.

6. Etape: Vejrø - Vordingborg
Billeder kan bare ikke gengive de smukke solnedgange, man ser på en fugtig dansk sommer. Men de kan tjene til at hjælpe hukommelsen på vej.
Vi havde planlagt to dage på Vejrø, men søsigøjnerblodet i årerne bruste, og vi tog om eftermiddagen af sted mod Vordingborg for at komme mere under land, når vinden skulle tage til dagen efter.

På Vejrø fik vi vasket tøj, ryddet op og gjort rent i hele skibet, så et enkelt ophold i opryddet salon kunne det blive til. Og ovenikøbet med ferskvandsvasket hår :)
Udsigt fra havnen.
Udsigt fra Gåsetårnet. Havnen ses i baggrunden
Trods min alder var besøget i Vordingborg mit første. Og det er en stor fejl, for både by og havn er helt fantastiske. Havnen er en naturhavn mod øst, hvorfra der er spændt en masse broer ud i en kaotisk orden. Havnen har gæstesejlere, fastliggere, store flotte kapsejlere og motorbåde, små hyggelige og gamle både, lokale små fiskebåde og vrag og hyggelige ældre herrer med kasket og pipe - Alt det der skal til for at skabe et godt havnemiljø, hvor man naturligt kan falde i snak med andre søfolk og sejlere.

Selve byen har en fantastisk historie, der er synlig lige fra havnen i form af det gamle borganlæg prydet med Gåsetårnet. Bestemt et besøg værd. Her kommer vi igen, næste gang vi er på de kanter.

7. Etape: Vordingborg - Kalvehave
Det skulle blæse op med middagstid dagen efter, og vi ville gerne sikkert til Rødvig inden da, så vi tog en kort tur til Kalvehave for at ligge klar til en tidlig tur nordover gennem Bøgestrømmen dagen efter. Der var rigtig god vind, men vi lå godt i bølgelæ og blæste af sted i fuld fart.

Flot L23 i Kalvehave. Er fribordet blevet malet?
Som så mange andre dage denne sommer havde DMI lovet regn hele dagen. Så bliver man jo glad, når det klarer op ved 14-tiden. Det gode vejr holdt hele eftermiddagen og aftenen.
8. Etape: Kalvehave - Rødvig
Vi havde planlagt turen, så jeg skulle stå op klokken 0400 og sejle os for motor gennem Bøgestrømmen. Så skulle vinden bliver til Genuasejlads eller mere motorsejlads over Fakse Bugt.

Et massivt regn- og tordenvejr ramte os frem mod Nyord, men stadig uden vind. Fra Nyord og frem blæste det op, og store søer ramte os i Fakse Bugt fra Øst. Der var skumtoppe overalt og også skum ned ad bagsiden af bølgerne. Jeg ved ikke, hvad vinden var, men meget over de 4 - 6 m/s,  vejrudsigten havde forudset. Moralen? Man kan ikke regne med vejrudsigten, hvis der er risiko for torden.


På førstedagen i Rødvig besøgte vi Stevnsfortet, på andendagen Faxe Kalkbrud.
Hyggelig havn.
Rødvig havn er havnen, der har det hele. Et virkelig hyggeligt miljø på havnen med lokale butikker, gode spisesteder, attraktioner, fastliggere og gæstesejlere. Vi tilbragte to hele døgn i Rødvig denne gang, men vi kommer helt sikkert tilbage. Både beliggenheden og hyggen i havnen lokker.

Ja, Rødvig er nok Danmarks bedste havn.

9. Etape: Rødvig - Lynetten
I ingen vind havde vi en udramatisk tur for motor hele vejen hjem.

Inklusiv udturen.
Vejret var virklig imod i denne sommer. Men med godt regntøj og et cockpittelt at tørre det i gik det. Sommeren betød, at vi med omhu skulle vælge, hvornår vi ville sejle. Overliggerdage skulle planlægges i god tid. Nogle dage sejlede vi meget tidligt, andre meget sent. Dog ikke meget i mørke. En anden konsekvens ved en dårlig sommer er de mange ledige pladser i havnene. Kun i Vordingborg havde vi svært ved at finde plads og måtte, da vi ankom kl. 22, lægge os på en rød plads og forhale om morgenen til en grøn.

Vigtigst af alt: Man kan have en supergod sejlerferie i det værst tænkelige sommervejr, så tag glad af sted, uanset vejret.







mandag den 17. juli 2017

Sommertogt 2017 - Transportsejlads til Horsens

Her ligger jeg godt og trygt i Mårup efter en lang tur på kryds fra Anholt.
København - Hven - Gilleleje - Anholt - Mårup - Horsens
Det årlige sommertogt skal i år afgå fra Jylland mod København. Derfor måtte jeg selv sejle båden til Jylland. En i princippet overkommelig opgave som dog blev besværet af, at vinden var imod hele vejen bortset fra første lille stræk til Hven, som blev gjort fra kl. 19 samme aften som jeg cyklede fra arbejde for sidste gang inden ferien.

På et 196 sømil langt togt var der faktisk medvind på det første lille stræk til Hven. Vinden var svag og ren plat, så jeg satte den store spiler op.
Jeg havde oprindeligt tænkt mig at gå til Helsingør første aften, men kl. 23 døde vinden totalt, så jeg sejlede ind til Kyrckbakken på Hven, som jeg netop lå ved. Havnekontoret var lukket, og det åbnede først kl. 8 næste morgen. Jeg sejlede kl. 5 videre mod Gilleleje, så jeg skylder en billet. Men turen derop var god, og jeg kunne sejle hele vejen for den store spiler. Jeg var nødt til at skære lidt mod Hven, men i stedet for at bomme måtte jeg gå i havn.

Jeg stod tidligt op, for kl. 13 skulle vinden friske til 10 - 12 m/s og blive der i 24 timer, og med den lige imod var det bedst at være i havn på det tidspunkt. Mens jeg krydsede mod nordvest, var jeg fristet af at gå til Mölle, men min erfaring siger mig, at man ligger meget dårligt der i hård vind fra vest, så jeg gik over stag og forcerede videre mod Gilleleje.

Op ad Øresund var der halv vind, så jeg monterede min nyindkøbte kasteblok i rælingslisten, for at eksperimentere med at skøde genuaen bedre.




Kasteblokken har jeg monteret med en skødekrog med gaffel-svirvel som denne her. Skødekrogen sættes så i rælingslisten og kasteblokken klikkes på skødet.
Helt nede i bunden af Gilleleje havn er der altid ledige jollepladser. Men kom ikke for tæt på sivene; der er grundt vand! Flere andre solosejler havde indfundet sig på de billigere rækker i deres små både, så vi hyggede, mens vi ventede på opklaring.
I Gilleleje lagde jeg mig på en af jollepladserne helt i bunden af havnen. Jeg blev der til kl. 13 dagen efter, hvor vinden skulle løje lidt. Herfra gik det videre mod Anholt på hård skæring. Men selv om vinden var passende, var søen det ikke. Det havde jo rusket løs i 24 timer, så der stod en irriterende gammel sø, og da vinden så løjede, kunne jeg ikke forcere søen de sidste sømil ind, og jeg måtte starte hjælpemotoren. Anholt er den mest isolerede danske ø, og fra Gilleleje er der 45 sømil i lige linje. Det er så langt, at man selv i klart vejr når derud, hvor man ingen landkending har. Den sidste landkending jeg havde, var Kullen, eller Kullaberg, som svenskerne siger. Tre timer senere dukkede Anholts forbjerg frem i horisonten. Selv i godt sejlervejr er det en både befriende og skræmmende fornemmelse at have horisonten fri for land og skibe og være helt alene i en lille båd og uden mobildækning. 



Anholt skulle kun have været et hurtigt stop inden min videre færd nordpå. Jeg havde lagt mig i yderhavnen for anker, for min erfaring siger mig, at Anholt kan være slemt fyldt i juli måned, særligt sent om aftenen. Og de andre gange jeg har været der, har folk ligget med hækankre ude. Så da jeg ankom i mørket, lod jeg krogen gå i yderhavnen. Det blev en urolig nat, hvor jeg måtte flytte ankeret og lægge mere kæde ud. Havnefogeden var så elskværdig at komme forbi min ankerplads i sin gummibåd og vække mig kl. 7, så jeg ikke skulle ligge der og have dårlig samvittighed over mine manglende havnepenge.

Mit mål for togtet var et besøg på Hirsholmene, som er Danmarks nordligste øgruppe. De lå endnu en dags sejlads nordpå, og vinden var gunstig. Men vejrudsigten lovede ikke mulighed for at komme sydpå igen, så besøget må jeg udskyde til en anden god gang. Jeg har en hel liste over interessante danske øer, jeg vil besøge, når vilkårene tillader det. Turen til Anholt og natten i yderhavnen havde været anstrengende, så jeg tog mig en overliggerdag på øen. Til min store overraskelse var havnen halvtom med mange ledige pladser. Tænk sig, på en dag midt i juli. En af de lokale fortalte mig, at folk søger mod øen, når vejrudsigten lover godt vejr i flere dage i træk. Det er en lang tur til øen, men det er turen værd, for øen er fantastisk, særligt hvis man har lidt tid derovre.

Ørkenvandring på Kattegat. Turen gennem ørkenen var smuk og udsædvanlig for danske forhold. Men også anstrengende, for det var svært at finde ordentligt fodfæste i de løse sand.
Ørkenblomster.


Øen har to hovedattraktioner, Fyrtårnet og sælreservatet. Desværre ligger begge dele en 10-11 kilometer lang gåtur gennem ørkenen i den stik modsatte ende i forhold til havnen. Så er den dag gået!

Sæler på Anholt. Flere har jeg aldrig set på en gang før. Heller ikke På Hallands Väderö.
Fyrtårnet på Samsø var under renovering, så det var ikke muligt at komme op og nyde udsigten.
Næste morgen stod jeg tidligt op for at sejle til Samsø/Tunø. Turen derned var ca. 60 sømil, men den blev forlænget en del af, at jeg skulle krydse hele vejen. Vinden var svingende i styrke, så jeg måte skifte sejl flere gange og også starte motoren undervejs. Efter 17 timer nåede jeg endelig Mårup på Samsø. Mårup har en udfordrende udgravet indsejling, og med vinden fra vest er der medvind ind, hvilket aldrig er særlig fedt. Jeg havde netop dagslys nok til at se kostene i indsejlingen, så selv om Helges kortplotter netop forinden var definitivt stået af, gik det fint.

Som på Anholt var vejret fint til en tur videre dagen efter, men jeg var helt udkørt efter en lang dag på havet, så jeg valgte at blive i havn. Samsø er skabt til at opleve på cykel, så sådan en lejede jeg på havnen, da jeg endelig over middag var kommet ud af køjen. Her cyklede jeg til Issehoved, Kanhave Kanal og så Beyergården i Mårup.


Kanhave Kanal. Samsø på det smalleste sted. Man kan se vand på begge sider, og det er ikke svært at forestille sig, at man kunne grave en kanal her. På hver side af kanalen er der en naturlig havn i form af en beskyttet bugt, så det har været et godt sted at samle rigets flåde inden et togt.
Om aftenen fik jeg besøg af min gode ven Fendersejleren, som var på vej hjem fra sin store rundtur på Kattegat. 
Her koger jeg lidt Samsø-kartofler til min ven Fendersejleren, som har tilbagelagt et langt stykke for at kigge forbi.
Dagen efter var vinden omkring 10 m/s fra vest, og det havde jeg ikke mod på at krydse i, så det blev til endnu en nat i Mårup. Mårup er en virkelig hyggelig lille havn og kan klart anbefales. Den overskygges måske lidt af Tunø, som ligger lige ved siden af og som i sandhed er et sejlerparadis. Men Mårup har andet at byde på som lidt mere hyggelig stemning, cyklture på Samsøs smukkeste del, Kanhave Kanal, Nordby og så selvfølgelig Beyergården. Havnen minder mest af alt om en lille version af Kyrckbakken. To hele dage på øen bliver dog hurtigt for meget. Men en dag er den bestemt værd. Kan anbefales som supplement til Tunø.

Endelig fremme i Horsens efter knap 200 sømil fra København.
Sidste stræk på turen i denne omgang var til Horsens. En tur på kun 25 sømil, som igen blev forlænget af, at vinden var stik imod. Jeg gik ud, da vinden skulle være løjet til 8 m/s. Men der stod nogle grimme søer ind i sejlrenden, så jeg måtte stå op helt agter for at holde skruen i vandet. Med god motorkraft lykkedes det mig at komme ud på det åbne, og så gik det vilde kryds mod Horsens Fjord. Først for fokken, hvilket var perfekt sejlføring til vejret. Båden gik godt gennem søerne, og jeg havde en god fornemmelse for højden. Senere løjede vinden, og jeg måtte skifte til genuaen. Ved indsejlingen til fjorden var vinden løjet fuldstændig, så jeg kunne tøffe ind for motor. Horsens Fjord er meget smuk, så selv motorturen var en fornøjelse.

Den lidt takkede rute fra København til Horsens.

En ny gadget. På det åbne hav holder jeg kun udsigt hvert kvarter og døser ellers resten af tiden.

En anden gadget, bluetooth-højtaleren, nu monteret om bøjlen til sprayhood'en.