Siden jeg tog mit duelighedsbevis i 1997 i Hundige i en L23, har jeg haft lysten til at eje min egen. Hvorfor? En bedre sejlende båd har jeg ikke prøvet. Jeg har dog hverken sejlet H-båd eller flyvepap.
Men selv om båden er lille og hurtig, må den også gerne være komfortabel. L23'eren repræsenterer et godt kompromis. Mellem tur- og kapsejlads. Samtidig er den billig og håndterbar.
Min gamle sejllærer, Lars fra Hundige, prisede den også højt, og frarådede one-off-både på det kraftigste, mens han kaldte en Maxi 77 for en kummefryser.
Han havde flere gode anekdoter, blandt andet denne: mig: "er der aldrig nogen af dine elever, der falder i vandet, når din båd ikke har søgelænder?" Ham: "nej, men jeg har samlet to strandvaskere op, plus en dame, der var sprunget over bord fra en færge".
Hvis nogen af mine trofaste læsere ved, hvor Lars fra Sejlerskolen Mallorca i Hundige og hans L23 er blevet af, så skriv i kommentarerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.