lørdag den 31. maj 2014

Hven

Kr. Himmelfartsferien startede tidligt for Helge. Allerede onsdag aften ved syv-tiden stævnede vi ud. Vi havde oprindeligt tænkt på at sejle til Flakfortet og bruge det som trædesten til Hven. Men efter at have sejlet godt derudaf måtte vi konstatere, at vinden lå bedre til Taarbæk, som i øvrigt også ligger meget bedre til Hven, som var turens mål. Vi hang ellers mere end godt på vores nye nabobåd, en Bavaria 33 Cruiser, fra 2006, som også var på vej mod Flakfortet.
Vinden var ca. 7 m/s fra øst, og det gav en del bølger og høj fart. Men en L23 bjærgrer sig fint, og yngste besætningsmedlem, herefter matrosen, håndterede det fint. For 5,5 - 6 knobs hastighed indfangede vi en hornfisk i det blink med silkekrog, styrmanden altid har ude. Det var rart at se, at fiskene kan hænge på i farten uden at falde af. Vi har haft en del bid i løbet af sæsonen, men uden fisk. Fiskestangen sidder i en holder, jeg monterede tidligere på sæsonen på agterpulpitten. 

Fisken blev behørigt aflivet i styrmandens kill frenzi. Matrosen fandt det hele meget spændende. Særligt aflivningen og cockpittets rødfarvning krævede en del forklaring fra Helges officerer. Fisken blev stegt af skipperen og tilberedt af styrmanden, da vi ankom til Hven dagen efter.


Men først ankom vi til Taarbæk havn kort før soldnedgang. Taarbæk er en hyggelig lille havn, og folk var flinke til at pege os i retning af en ledig plads og tage mod fortøjninger. Der var masser af liv på havnen i form af børn og unge, der legede med vand. Kun fem sømil fra vores hjemhavn på Christianshavn, og dialekten er markant anderledes. I den hyggelige havn lå et par spækhuggere, IF'ere og en H-båd. Af lidt større både kan nævnes BB10'er, Luffe 37 og en Ylva. Man finder ikke mange Bavaria'er og Benetau'er i denne havn. Jeg overlader til læseren at drage sine egne konklusioner om havnen og dens brugeres stil.


Hyggelig havn, Taarbæk
Efter en nats søvn gik vi en tur i Dyrehaven, provianterede og drog mod Bäckviken på den skønne ø, Hven. Det gik forrygende for bidevind indtil vi nåede Hvens sydspids, hvor vinden næsten lagde sig, og vi startede jerngenuaen. Selv om vi var der ved 12-tiden, var moleræset allerede i gang uden for havnen, hvor to både fra svenskesiden var på vej. Vi var klart tættest på indsejlingen, men de to andre fyrede max op for deres motorer, så da de ankom samme tid som os, og da vi skulle vige, kom vi sidst ind. Altså. Nå, men der var nu plads i havnen til alle. Det lykkedes os ikke at finde havnekontoret, men havnefogeden kom forbi ved syvtiden og indkrævede beskedne 100 SEK for 'ett dygn'.
Øen er fantastisk, men der er ikke de store indkøbsmuligheder. Ikke fra østsiden i hvert fald. Der er masser af caféer, men de lukker alle kl. 17. På samme måde med iskioskerne. Men et gedeosteri havde åbent til 17.30, så aftensmaden stod på gedeost på knækbrød. Frokosten bestod naturligvis af stegt hornfisk.
Hygge i havnen
Kalechen var oppe for første gang siden overdragelsen i Stege for to måneder siden
 Da vi skulle hjem til Christianshavn dagen efter, havde vinden løjet, men var dog god nok til sejllads for sejl. Inden ankomsten til Christanshavn to en halv time senere var det blæst op til 6-7 m/s, men denne gang fra vest, så næsten ingen bølger.

Matrosen fik lov at styre for motor i stille vejr
Gæsteflaget blev behørigt luftet. Øverste sejlpind trænger til 'tapering'

Til mine trofaste læsere, som har undret sig over, om Helge slet ikke har været ude at sejle siden sidste opdatering, kan jeg berolige: Helge har været ude hele tre gange i mellemtiden. En tur uden sin vante skipper, en tur i 8 m/s med en god ven og hele den sædvanlige besætning og en tur med matrosens mormor og mormorfar.

Findes der en café i Danmark med bedre udsigt?
På havnerundfart i en af de mange kroge til husbåde på Refshaleøen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar