Sommertogt 2014, 4. etape, Hallands Väderö - Viken

En smuk svensk båd havde lagt sig i Kappelhamn om natten.

I  dag er det onsdag 2/6, 2014. Vejrudsigten har lovet hårdt vejr i morgen, torsdag. Så vi foretrækker enten at være væk fra det hårde vejr, eller være et sted, hvor vi vil kunne klare en overliggerdag. Det ny mandskab skal påmønstre i Helsingør på lørdag, og vi vil gerne være der allerede fredag, så vi kan få set Kronborg og det nye museum. Det er også snart tid til at få provianteret, for vi har ikke haft mulighed for at købe andet end is, de steder vi er kommet frem. Vi er altså nød til at sejle til en by af en hvis størrelse i dag. I skrivende stund (0745) er kun skipperen oppe, så dagens destination er endnu ikke fastlagt.

Mens jeg venter på mandskabets opvågen, lister Eva sig af sted gennem skærerne.

Vi har nu sejlet 356 sømil i år. Én mere end den tidligere ejer nåede at sejle siden han købte kortplotteren.

Valget faldt på den idylliske by, Viken. Her vil vi tage en overliggerdag i morgen, torsdag.

En observation jeg har gjort, er, at mange sejlskibe sejler rundt for motor. Måske en trediedel eller mere. Her er det en sejlerdrøm af en søstærk Grinde for motor i perfekt sejlervejr ud for Kullen.

Matrosen bad mig tage et billede.

 Viken er en idyllisk by. Det er ikke bare noget, Havnelodsen (Komma's) beretter. Til gengæld beretter den (2014-udgaven), at der er planlagt en udvidelse af havnebassinet. Sverige er ikke som Egypten, hvor der er langt fra planlægning til udførsel. Havnen er totalt lavet om, og Havnelodsens kort er værdiløst at navigere efter.

Opdateret (2014) kort over Viken Hamn.

Havnen har dog mange ledige pladser til både i alle størrelse. Men sejlere skal tage sig i agt for optimist- og andre joller, der farer rundt, som var havnen skabt for dem. En stor hollandsk oceankrydser på 52' lagde sig ind efter os. Den kan glæde sig over, at der er enhedspris i havnen, uden hensyntagen til størrelse. Måske derfor, at der i Viken fortrinsvis er store både.

Sommertogt 2014, 3. etape, Arild – Hallands Väderö (Kappelhamn)

Der er god plads til to i køjerne på e L23

Inden vi begav os ud i ødemarken, havde jeg sikret mig, at batteriet var ladt fuldt op med landstrøm. Køleboksen havde jeg proppet med vandflasker i bunden, så mest muligt materiale kunne 'holde på kulden'. Antageligvis kommer der en konstant mængde energi i form af varme ind i boksen per time, uafhængigt af indholdets evne til at opsuge energien. Jo mere indhold, jo bedre kan vi således holde kulden i boksen. Vil man gå til yderligheder, kan man jo skrue termostaten ned til 2 grader C aftenen inden, og så op til 5 ved afrejse, så kølekompressoren ikke skal kæmpe med de første tre graders 'kuldetab'.

Fra Arild til Hallands Väderö i god vind.

Turen var ca. ti sømil og tog omkring et par timer. Vi stævnede ud klokken 09.30 1/7, 2014 mod Hallands Väderö. Øen havde vi fået anbefalet fra flere sider, og den skuffer ikke. Ikke den sydlige del vi besøgte, i hvert fald. Barndomsminder fra tur i den rigtige skærgård vælter op. For Hallands Väderö er meget skærgårdsagtig, selv om den ligger et stykke derfra. Øen og anduvningen er grundigt beskrevet andetsteds, så det skal jeg ikke trætte mine læsere med. Helges anduvning kunne dog have været bedre, om end det aldrig blev farligt.

Anduvning af Kappelhamn. Der er skær overalt. Hold tungen lige i munden.

I sikker havn. Hækankeret er kontrolleret af en snorkler fra skibet.

Helge ligger nu side om side med en Skaw 35, ved navn Eva af Skive. Skaw 35 er et sjældent syn i Danmark, men jeg genkendte den straks. Jeg tilbragte nemlig et par uger i en Skaw 35 i mine unge dage, - det gode skib med det mundrette navn 'Song and Dance'. Efter lidt snak med den snakkesagelige og hyggelige gast ,blev det klart, at Eva tidligere hed netop 'Song and Dance'. I mellemtiden har skibet været med sin nye ejere i Middelhavet i en årrække, men er nu hjemmehørende i Skive igen. Jeg vil lade det op til læseren selv at vurdere, om 'Eva' eller 'Song and Dance' er det kønneste navn til en ældre motorsejler fra Østtyskland.

Det gode skiv Eva af Skive. Gensyns glæde.

Gasten på Eva fortalte, at de havde lagt sig ind til Hallands Väderö, fordi de havde sejlet i syv timer fra Anholdt med meget rullen. Og nu var der ikke strøm på batteriet. Præcis sådan husker jeg båden, - dårlig i søen, ruller, kan ikke gå hårdt mod vinden og altid med elektriske problemer. Men rummelig. 

To meget forskellige skibe. En med god komfort, og en med gode sejlegenskaber. Skawen er god til det, de fleste sejlbåde bliver brugt til, nemlig at ligge i havn.

Senere på aftenen kom en Granada 27, det gode skib Granat, hvis besætning vi havde mødt i Mölle et par dage tidligere. Den bliver lystigt sejlet af tre unge mænd. Efter dialekten at dømme er de fra Aarhus. I det hele taget møder man mange unge mennesker og børnefamilier på sejlerferien. I hjemhavnene er det mere det grå guld, der har overtaget.

Ved 2030-tiden observerede vi mindst 29 sæler på et rev øst for øen. Rundt om øen, og særligt på revene, fandtes et overflødighedshorn af fugle i forskellige arter. Havde man været fuglekigger, ville man sikkert kunne have nydt opholdet endnu mere. Vi oplevede til gengæld den sjældne glæde, at matrosen faldt i søvn før officererne, så det blev en stille aften.

Til de af mine læsere, som først læser dette i 2050, skal jeg minde om, at Sverige rejser sig med en centimer eller to om året. Hvad der var en god ankerplads med 30 cm under kølen i 2014 kan derfor være en sikker grundstødning i 2050.

I øvrigt er Kappelhamn beliggende på et skær, og ikke på selve Hallands Väderö. For at komme ind til hovedøen, skal man vade et lille stykke gennem vandet. Jeg har afsøgt området snorklende, og fundet, at ruten med laveste maksimumdybde går fra de runde klipper på nordsiden og så i lige linje mod museet, som er bygningen med den hvide trekant på gavlen. Tro mig, den bygning vil du kende, hvis du først er ankommet til havnen ...

Sommertogt 2014, 2. etape, Mölle - Arild

Vind i håret. Det er så skønt.

Kullen er da bare for sjov!

Turen rundt om Kullen fra Mölle til Arild tog ganske kort tid, og forløb udramatisk. Men bølgerne var meget høje. Den ene vej rundt imod os, den anden med os. På de sidste sømil havde vi strøget fokken, så vi lænsede alene for det rebede storsejl. Vinden og bølgerne drev os frem med ca. fem knob.

Det er hyggeligt at sejle. Og man sover bare så godt på dørken.

Kunstværker af Lars Vilks.

Helge netop ankommet til Arild. Hos de blinde er den enøjede konge, og i Arild er Helge et kæmpe skib.

Arild er en lille havn, det vidste vi fra Havnelodsen, og fordi jeg tidligere har besøgt den fra landsiden. Her er, ifølge min kvittering fra 'hamnfogden' 2 – 6 gæstepladser. Det skal nok passe, men vi ligger her helt alene. Eller det vil sig, som de eneste gæster. Her er masser af liv på havnen, bestående af lokale sommerhusejere og deres børn, der sejler optimistjolle både i og uden for havnen og et mylder af lystfiskere.

Det smukke skib Helge tiltrak sig opmærksomhed fra de lokale. L23 sejlbåde findes ikke i Sverige, og i denne havn kommer få udlændinge.

Det er hyggeligt med optimistjoller i havnen. Hvis de dog bare ikke hele tiden bumpede ind i 'de store skibe'.

Havnefogeden fortalte mig, at henne i en kasse på siden af et skur var nøglen til brusebadet. Meget svensk. I Mölle Hamn fik man ingen kvittering, og der kom ingen havnefoged og opsøgte en.

 Kun 2 - 6 gæstepladser!

Helge var blandt de fire største både i havnen. Den allerstørste var en Drabant 24. Da vi vågnede, havde vi fået en nabo, - endnu en gæstesejler. Så var der også ved at være fyldt op.

Selve byen er meget idyllisk, og det på den gode måde. Det vil sige, at den bare er idyllisk uden at være påtaget idyllisk. Det er ikke en turistfælde i vanlig forstand. Ganske vist kommer folk her for at holde ferie. Men det hele virker meget afslappet. Måske ejer folk deres egne sommerhuse. Stemningen kan sammenlignes lidt med Lakolk på Rømø. Her i Arild er der dog lidt mere stil over det. Stedet lugter af gamle penge.

Under skovturen på Kulle var der mange gode udsigtspunkter til vandet.

Skipperen og matrosen kigger på marsvin.

Der er så fuld af sjov, ude i en skov.

Vi spiste eftermiddagsmad på en hyggelig restaurant der ligger umiddelbart op ad bakken fra havnen. Lidt dyrt, men absolut pengene værd.

Arild fra restuarantens tagterasse.

Havnefogeden fortalte, at det var helt normalt, at her kun var få gæster, for havnen ligger for langt fra 'ruten'. Således er det mere naturligt at gå ind i Mölle eller Torekov. Hermed anbefalet.