mandag den 11. august 2014

Hvorfor skal man vælge en L23?

For en oversigt over andre små kølbåde, se venligst denne oversigt.

Jeg oplever ofte, at folk har besluttet at købe en båd, men efterlyser bud på, hvilken de skal vælge. Der findes mange gode både på markedet i størrelsen 22 - 25 fod. Her er nogle argumenter for, hvorfor man bør give L23 sejlbåden en chance.

L23-klubben har sin egen liste, som kan læses her.

1) Båden har klassens største cockpit. Det er vigtigt, fordi det er her man opholder sig, både når man sejler, og når man er i havn. Cockpittet er endda stort nok til to gode sovepladser, som hvis man har et cockpittelt, er de bedste på båden.

Bemærk dørkens bredde. Her kan man virkelig komme forbi hinanden. Man skal op i meget større både for at finde cockpits i samme størrelse.

Også på langs er der god plads. Forfatteren af denne blog (185 cm) kan ligge udstrakt.


2) Båden er fortrinligt indrettet om læ, hvor seks voksne snildt kan sidde om bordet.

Selv om der snildt kan sidde seks i salonen, er det sjældent man er mere end fem på togt.
3) Båden har blykøl, som noget helt unikt for en båd i den størrelse.


Blyet og kølens udformning giver god stabilitet og alligevel stikker den kun 1,30 m.
4) L23 sejlbåden er en aktiv klassebåd. På den måde kan man altid sejle med mere erfarne skippere som gast til kapsejlads og ad den vej lære mere om sin egen båd.



Selv tursejlere, som forfatteren af denne blog, kan snildt få en gasteplads på en L23 kapsejler og mærke suset fra et DM under Dansk Sejlunion.
5) Båden har en meget aktiv klub og en Facebook-side, hvor både nye og gamle kan få svar på hvad som helst. Man er således aldrig alene med sin L23 sejlbåd.

Gennem klubben kan man købe alverdens L23-dimser. Her har en ejer produceret en løjgang tilpasset L23-mål.
... og her en 'tangskærer' til at sidde foran roret.


Her har en dedikeret medlem fået lavet et vedhæng i logo. Lidt corny måske, men sigende om entusiasmen.
6) Båden har et fladt agterspejl, hvorpå man kan montere en påhængsmotor centralt, og hvor den samtidig er til at nå fra cockpittet uden man skal til at balancere på hækken. Mange bådtyper er runde bagtil eller har et ror helt agter, der gør, at motoren skal monteres på den ene side. Det er helt fint, bare ikke i hårdt vejr ...
Motoren sidder centralt og har altid skruen i vandet, også ved hård krængning.
7) Båden har meget smukke linjer. Det er naturligvis subjektivt, og jeg lader læseren bedømme selv ...











Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.