S/Y Helge - Kurs mod nære kyster: Albin Viggen

Der findes heldigvis et væld af gode både i ca. samme størrelse som en L23 sejlbåd. Alle bådene er nordiske, og det skyldes ikke panskandinavisk patriotisme, men det faktum, at den gang hvor små kølbåde blev produceret, var Danmark og Sverige førende. Nedenstående skema er baseret på oplysninger i denne bog. Hvor den ikke kunne slå til, har jeg brugt udkik.dk's bådbase. TCC-tallene har jeg tålmodigt udgravet fra websejler.dk. I øvrigt har jeg måttet finde data frem fra aktive og ikke længere aktive klubber.

Bredt og langt cockpit

god læ- ind- retning

Blykøl

Klasse- båd

Aktiv klub og Face- book

Plant agter- spejl uden ror

Smuk- ke linjer

TCC

Længde m

Vand- linje m

Bredde m

Dyb- gang m

Vægt kg

Antal produ- cerede

Albin Express

nej

1,066

7,77

6,60

2,49

1,45

1720

ca. 1400

Albin Viggen

langt

nej

0,994

7,10

6,00

2,24

1,11

1400

ca. 1350

Drabant 22

nej

0,980

6,58

5,99

2,16

1,10

1300

Drabant 24

nej

1,013

7,47

6,75

2,53

1,53

2100?

Folkebåd

nej

0,932

7,68

6,00

2,20

1,20

1930

ca. 4250

Granada 24

nej

0,979

7,14

6,00

2,50

1,25

1800

ca. 310?

H-båd

nej

1,050

8,28

6,30

2,18

1,30

1450

ca. 4500

nej

0,990

7,87

6,03

2,20

1,21

2150

3600

Junker 22

nej

0,937

6,50

5,50

2,00

0,90

1300

ca. 230

L23

1,048

7,18

6,03

2,40

1,30

1500

403

Larsen 25

nej

1,078

7,90

7,25

2,45

1,40

1600

62?

Marsvin

nej

ja*

nej

1,044

6,80

6,16

2,54

1,40

1250

30?

Maxi 68

nej

0,976

6,80

5,95

2,40

1,28

1550

1295

Maxi 77

nej

1,064

7,70

6,75

2,50

1,45

2000

3900

Solus 24

nej

1,035

7,38

6,63

2,43

1,20

1800

ca. 300

Spæk- hugger

nej

1,062

7,44

6,31

2,33

1,45

2300

ca. 500

X-79

nej

1,123

7,94

6,40

2,88

1,35

1600

470

* Grindeklubben.

Lidt om de enkelte både:

Albin Express: En meget aktiv kapsejladsklasse. Typisk sejles de af fire sejlere. Klassereglerne tillader ikke genua. Med genua, ville den sikkert have et større TCC-tal. Under DM for Expresser og L23 sejlbåde i 2014 blæste det op, og det ledte til haveri for to Expresser.

Albin Viggen: Fås i to udgaver, finne- og langkølet. Jeg har haft fornøjelsen af at være medejer af en. Båden er suverænt indrettet om læ, men den sejler dårligt. Særligt på kryds er den helt håbløs. Der findes en aktiv klub i Sverige, men i Danmark findes der ikke noget aktivt fællesskab omkring bådtypen.

Drabant 22: En nuttet og meget overskuelig båd. Efter sigende skulle sejlegenskaberne være suveræne for denne lille sejlbåd. Der er en meget aktiv facebook-side og hjemmesiden drabant22.dk er fyldt med tips til båden.

Drabant 24: Noget helt andet end 22'eren. Naturligvis er den større, men den ligner mere en Maxi, men sejler bedre. En båd jeg selv har overvejet, da den har et godt miks af fart og komfort, forstået på den måde, at den har begge dele.

Folkebåd: En klassiker. Nordisk folkebåd, som den jo egentlig hedder, tillader kun storsejl og fok i sine klasseregler. Det gør den billig, men sammen med den lange køl gør det også båden langsommere, end den behøvede at være. Den er den båd i feltet her, jeg helst ville gå på grund med.

Granada 24: Helge er nabo til en Granada 24, som dog har set bedre dage. Granada 24 prioriterer komfort i havn over sejlads. Det kan ses på dens meget lille cockpit.

H-Båd: Egentlig er en H-båd for lang til at være med i dette selskab, som jeg egentlig havde tænkt mig skulle gå op til maksimalt 8 meter. Men H-båden er svær at komme uden om. Vil man vise, at man kan producere de bedste sejl i Danmark, så er et DM i en H-båd en god start, synes mange sejlmagere at tænke. H-båden er meget 'race' og ikke så meget komfort. Jeg vil dog mene, at man sagtens ville kunne sejle på tur i en H-båd. H-bådens klasseregler tillader ikke genua.

IF Krydser: IF'eren er tung med sine 58 % af sin totalvægt i sin lange køl. Den særlige køl gør båden stabil at sejle, men det koster på farten. Båden er ret langsom for sine næsten 8 meters længde. Jeg ville vælge båden blandt feltet her, kun hvis jeg skulle på langfart.

Junker 22: Jeg havde fornøjelsen af at sejle på ferie i det gode skib Tusindfryd af Faaborg. Denne sejlbåd har et uheldigt miks af fart og komfort. Den har nemlig ikke rigtig noget af nogen af delene. Indretningen er helt håbløs, og krydsegenskaberne er ikke bedre. Vil man finde noget positivt at få ud af en Junker 22, så vil jeg anbefale denne beretning, som er hel fantastisk. Læs den, og vælg derefter en anden båd.

L23: Her er jeg naturligvis lidt farvet af mit eget valg. Men båden har nok komfort til at fem personer kan tage på togt i den. Og der sejles stadig DM. Læs i øvrigt argumenter for valg af L23 her og alle andre steder på siden.

Larsen 25: L23'erens lidt større og meget smukke kusine. Der er ikke lavet så mange Larsen 25'ere, men det skyldes nok mest, at båden kom sent i produktion. Der kan ikke siges meget godt om en L23 som ikke også kan siges om denne sejlbåd.

Marsvin: Sejlbåden Marsvinet lider af lidt samme skæbne som Larsen 25, - nemlig at den kom forsent i produktion, og dermed blev der kun lavet meget få. Marsvinet har for sin tid og sin størrelse en lang vandlinje. Nogen vil måske kalde båden overrigget. Jeg vil kalde den spændende. Denne hjemmeside gør båden ære.

Maxi 68: 77'erens billige lillebror. Båden blev lavet for dem, der ikke havde råd til den rigtige Maxi, nemlig 77'eren. Nu, hvor en god brugt 77'er kan erhverves for 35.000 danske kroner, kan jeg ikke se gode grunde til at lade sig nøjes med 68'eren. Der er særligt sparet på pladsen i cockpittet, hvilket i mine øjne er det værste sted. Har man en 68'er, bør man ikke snyde sig selv for denne Atlanterhavsberetning (på norsk).

Maxi 77: I første omgang havde jeg ikke medtaget 77'eren på denne liste, fordi jeg ikke anså den for en lille kølbåd. Men den er jo under 8 meter. Jeg udfordrer læseren til at finde en bedre indrettet sejlbåd på under 8 meter. Den sejler bedre end sit rygte, kan jeg bevidne. Den er blevet kaldt grim, med sit lidt utraditionelle udtryk. Jeg synes nu om dens udseende, som for sin tid er lidt futuristisk. Og så har den et dejlig plant fordæk.

Solus 24: En speciel båd, som trods sine kun 24 fod har dinetteindretning. Desuden skiller den sig ud med sin flade bund og blykøl.

Spækhugger: Spækhuggeren er en virkelig dansk klassiker. Den er speciel med sin spidse gat og sin eget tunge køl (58 %), som på denne liste kun matches af IF'eren. I modsætning til IF'eren, er Spækhuggeren dog meget hurtig. Særligt i let vejr sejler Spækhuggeren fra stort set alle andre både. Det skyldes, at den med sin tunge køl kan bære stor sejlføring, mens den stadig har et, i forhold til sejlene, relativt lille vådareal. Kølen gør også, at den er stabil i hårdt vejr. En spækhugger kan også sejle langt. Som kapsejler er spækhuggeren en meget aktiv klasse i Danmark. Komformæssigt kan man vælge mellem tre forskellige udgaver af båden, som alle har samme skrog og rig.

X-79: Den ekstreme sejler. Oprindeligt havde jeg ikke medtaget X-79'eren på denne liste, for det er jo en liste over kølbåde. X-79'erens hurtighed ligger i, at den kan plane, og det er jo ikke en særlig kølbådsagtig egenskab. Men båden er en eminent sejler. Let og hurtig. Men nogen familiesejler er den ikke. Den er en klassebåd, men klassen er død. Man møder ofte X-79 i havnene rundt omkring. Desværre er det oftest på land ... Jeg ville nyde at kapsejle i en X-79'er, men med min nuværende erfaring ville jeg ikke sejle den alene.

TCC i forhold til LYS: TCC er baseret på matematiske beregninger efter DH-reglerne. Det er, som med LYS, et forsøg på at få et enkelt tid-på-tid tal, man kan gange på sluttiden. Enkelte både kan være målt forskelligt ind, og alle har dermed ikke nødvendigvis det præcis samme tal. Hvor muligt, har jeg taget TCC-værdierne for 'klassede' både. Tallet er farvet af, at nogle klasser er meget restriktive med hensyn til spiler og genua, hvor andre må føre genua og stor spiler.

For en oversigt over andre små kølbåde, se venligst denne oversigt.

Jeg oplever ofte, at folk har besluttet at købe en båd, men efterlyser bud på, hvilken de skal vælge. Der findes mange gode både på markedet i størrelsen 22 - 25 fod. Her er nogle argumenter for, hvorfor man bør give L23 sejlbåden en chance.

L23-klubben har sin egen liste, som kan læses her.

1) Båden har klassens største cockpit. Det er vigtigt, fordi det er her man opholder sig, både når man sejler, og når man er i havn. Cockpittet er endda stort nok til to gode sovepladser, som hvis man har et cockpittelt, er de bedste på båden.

Bemærk dørkens bredde. Her kan man virkelig komme forbi hinanden. Man skal op i meget større både for at finde cockpits i samme størrelse.

Også på langs er der god plads. Forfatteren af denne blog (185 cm) kan ligge udstrakt.

2) Båden er fortrinligt indrettet om læ, hvor seks voksne snildt kan sidde om bordet.

Selv om der snildt kan sidde seks i salonen, er det sjældent man er mere end fem på togt.

3) Båden har blykøl, som noget helt unikt for en båd i den størrelse.

Blyet og kølens udformning giver god stabilitet og alligevel stikker den kun 1,30 m.

4) L23 sejlbåden er en aktiv klassebåd. På den måde kan man altid sejle med mere erfarne skippere som gast til kapsejlads og ad den vej lære mere om sin egen båd.

Selv tursejlere, som forfatteren af denne blog, kan snildt få en gasteplads på en L23 kapsejler og mærke suset fra et DM under Dansk Sejlunion.

5) Båden har en meget aktiv klub og en Facebook-side, hvor både nye og gamle kan få svar på hvad som helst. Man er således aldrig alene med sin L23 sejlbåd.

Gennem klubben kan man købe alverdens L23-dimser. Her har en ejer produceret en løjgang tilpasset L23-mål.


... og her en 'tangskærer' til at sidde foran roret.

Her har en dedikeret medlem fået lavet et vedhæng i logo. Lidt corny måske, men sigende om entusiasmen.

6) Båden har et fladt agterspejl, hvorpå man kan montere en påhængsmotor centralt, og hvor den samtidig er til at nå fra cockpittet uden man skal til at balancere på hækken. Mange bådtyper er runde bagtil eller har et ror helt agter, der gør, at motoren skal monteres på den ene side. Det er helt fint, bare ikke i hårdt vejr ...