lørdag den 13. juni 2015

Helge på land?

Trimfunktioner bliver hurtigt til ederkoppespind ...
Fredag havde jeg taget tidligt fri fra arbejde, for jeg havde en aftale med Lynetten om, at Helge skulle på land, så vi kunne bruge weekenden på at få den renset og smurt på bunden.

Desværre holdt kranen op med at virke, netop som Helge skulle op. I stedet fik jeg lov at lade ham ligge, så de kan tage ham op på mandag. Ærgerligt, men dog gav det os muligheden for at sejle i weekenden.

Før højtryk.
Efter højtryk.
Mens jeg alligevel gik og surmulede og ventede på, at de skulle få kranen til at virke, forsøgte jeg at rense Helges Tread Master, som har haft en del urenheder efter en vinter i den Lejerbo-beskyggede Trangraven Marina. En halv time med havnens høtryksrenser var lige, hvad Helge havde brug for. Forud herfor ligger timers arbejde med forskellige sæbeprodukter og kuttendækkere, - Alt sammen uden held.

Nå, men siden vi nu alligevel havde Helge for weekenden, besluttede vi, at vi lige så godt kunne sejle en tur. Planen var at sejle til Flakfortet og overnatte der, og så videre til Hven lørdag og teste deres vegetarrestaurant.

Helge på sin vante plads på Flakfortet.
Endnu en gang ville skæbnen, at vi ikke skulle nyde en sejltur til Hven og dens vegetariske kulinariteter. For vinden var nærmest ikke eksisterende lørdag. Vi valgte derfor at sejle tilbage mod København, - En tur der tog flere timer!

Da vi havde tiden for os, forsøgte vi at gøre hele turen hjem for sejl.

Det var morderisk varmt. Men en iskold øl hjælper jo altid, når man har sejlet skibet ud af havnen alene for storen.

Rumskødesspileren kunne kun holde sig nogenlunde udspilet til et billede i ganske kort tid.
Til sidst måtte vi dog opgive. Vi så et felt af Spækhuggere, som heller ikke kunne holde styrefart, mens de ventede på, at deres kapsejlads skulle skydes igang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.