Slaget i Køge Bugt

D22 KAOS af Køge padles gennem havnen .

L23-Ildsjæle fra Køge har de senere år arrangeret L23-klassebådsløbet 'Slaget i Køge Bugt'. I år, 2015, var hele ni L23'ere tilmeldte. Mellem dem var navnkundige KAOS af Køge, som jeg også mødte sidst, jeg var her med Helge.

Da jeg skulle overnatte hernede, besluttede jeg mig for at sejle Helge herned også, så jeg kunne sove ombord. I sidste øjeblik tilbød min kapsejlerskipper fra D148 Do-Do at sejle med fra SSF til Køge. Det var dejligt, for det var en lang tur udelukkende for bidevind. Gennem Øresund blev vi dog båret af en kraftig medstrøm. Jeg lærte også lidt ekstra om trimmet på den tur.

Der skulle krydses lidt for at komme frem.

 Vel ankommet mødte vi straks en masse andre L23-sejlere i havnen.

L23 findes i mange farver.

To erfarne L23-sejlere beærede os med deres selskab. Det var køligt, så de fik et tæppe at tage på.

Tidligt lørdag morgen ankom D7 Rasmus og D24 Tøsen.

Om lørdagen blev det kun til en lille tur ud og ind, inden sejladsen blev afblæst.

Vejrudsigten havde lovet vind på mellem 10 og 12 m/s. Ude på vandet viste det sig dog, at der var lidt mere vind end det. Der er åbenbart en regel om, at vi ikke sejler i over 12 m/s i middelvind, og det var lidt over, - 13 - 14 rapporterede dommerbåden. Jeg mistænker, at vindmåleren var placeret i toppen af dommerbådens høje mast. Der lå vi så i Køge Bugt og krydsede lidt rundt i en times tid, inden sejladsen blev afblæst. Nærværende forfatter så hellere, at sejladsen var blevet gennemført. Vinden var fralandsvind, og søerne var derfor ikke så store, som havde det været 12 m/s pålandsvind.

Man må trøste sig med, at en stor del af sådan et klassebådsløb er den sociale dimension. Og det gælder måske særligt for L23-klassen. De gamle fortæller, at der aldrig er blevet kørt langt på literen i klassen. Og det er en samling gæve folk, som det er en fornøjelse at tilbringe en weekend sammen med.

Søndag morgen var vinden næsten den samme, så syv ud af ni tilmeldte tog chancen og bevægede sig ud på banen. Denne gang var vinden lige lidt mindre end dagen før, og sejladserne blev skudt i gang. Vinden løjede endda en smule undervejs.

Vi havde flere gode dueller med den lokale båd D140 Zero af Køge. Her er Zero lidt foran.

Og her lidt efter.

Vi kom godt fra start i første løb, som vi dog ikke vandt.

Der blev færre og færre deltagende både for hver sejlads. I sidste sejlads var kun D140 Zero af Køge og D24 Tøsen af Egensedybet og så os selv, D148 Do-Do af Sundby tilbage. Det til trods var det det tætteste løb, hvor placeringerne skiftede fra mærkerunding til mærkerunding. Det er klasseløb, når det er bedst. Desværre måtte D180 udgå efter en sejr i anden sejlads, da spileren havde sat sig fast.

Selv om vi ingen sejre fik, så var to andenpladser og en tredieplads (sidsteplads) i sidste løb lige akkurat nok til en samlet sejr. Pyha. Der er lagt op til et spændende DM i Nivå i år.

Efter løbet blev nogle af bådene samlet op og kørt hjem.

Tro det eller lad være, men jeg har faktisk ønsket mig sådan et glas i nogle år. Og nu pryder det i pantryet på Helge. Det er da lige til en whiskeysjus eller en skipperrom eller måske endda en linjeakvavit på sommertogtet.

Hjemturen måtte jeg klare alene umiddelbart efter moleøllerne for at nå hjem til Lynetten i ordentlig tid. Do-Do skulle samme vej, og vi aftalte at følges. Forstået på den måde, at jeg sejlede i forvejen og blev indhentet. På den måde havde vi visuel kontakt hele vejen hjem.

På hjemturen passerede jeg en milepæl, nemlig 1000 tilbagelagte sømil i Helge.

De første 355 sømil blev sejlet af den tidligere ejer.

Her passerer Do-Do på Køge bugt.

Do-Do på Øresund.

Hjemturen gik fint, men jeg slog højre hånd kort inden afrejse. Heldigvis foregik hele turen over Køge bugt på styrbord halse, så jeg kunne styre med kejten på rorpinden. Her dagen efter går det dog bedre.

Se hele turen her på Keep Sailing.

Se L23-klubbens officielle referat og resultater her.