onsdag den 22. juli 2015

Sommertogt 2015, 16. etape: Gilleleje - Lynetten

Sidste tur på årets togt.
Efter at have tilbragt natten i en ret overfyldt Gilleleje havn, besluttede jeg mig for at sejle hurtigt videre. Gilleleje, som jeg tidligere har besøgt, er en fantastisk hyggelig havn. Og så ligger den lige på ruten mellem øst og vest, men er også første havn på Sjælland, hvis man kommer fra nord. Derfor tiltrækker den mange sejlede, som er på vej, men også mange, som kommer for det, byen og havnen har at byde på i sig selv. Andre havne i den kattegori er Anholt og Ballen på Samsø. Det kan være overvældende at komme sent ind i en overfyldt havn, men ærlig talt, så ville en sejlerferie vel ikke være komplet uden sådan en oplevelse også.

Selv om bådene lå i fem lag, lykkedes det mig at finde en lille plads, eller snarere enden på en bro, hvor jeg med et par spring kunne fortøjre lille Helge. Der var sågar ledig landstrøm. Det var tiltrængt, for jeg havde brugt en del strøm på at have selvstyreren kørende over Hesselø bugt.

Vejrudsigten havde lovet lidt friskere vind, end jeg normalt vil sejle i, hvis det skal være behageligt. Men nu havde jeg jo lige haft en hel dag med magsvejr på vej til Gilleleje, så hvor slemt kunne det være?

Halv vind. Hele dagen :)
Jeg sejlede ud ca. kl. 10 og forventede, at sejle først i halv vind, så lidt kryds på Sundet i en times tid og så ellers halv vind resten af dagen i lidt varierende styrker.

Foran mig lå en sand armada af sejlskibe fra Gilleleje, som også var på vej mod Sundet. Jeg trimmede som en gal for at komme op til dem, men jeg måtte se til, mens de kom længere og længere væk. Også et godt stykke bag mig lå flere både, hvoraf særligt to så ud til at komme nærmere og nærmere. Nu havde jeg ellers lige sejlet de første 15 etaper uden at blive regulært udsejlet af nogen. Jeg håbede derfor på at nå Sundet før dem, så den halvvindssejlads jeg så ud til at tabe ville blive til en krydsduel, som jeg har bedre erfaring med. Da de to både kom nærmere kort før Kronborg, så jeg, at den første af dem var en lille Luffe. Fordømt! Den kan man heller ikke slå på kryds. Man kan dog sagtens opleve, at folk ikke gider sejle på kryds ... Nå, men den passerede mig lige ud for Kronborg, og i det samme vendte vinden, så vi kunne sejle halv vind gennem Sundet også.

Den anden, en stor og flot ældre Ketchrigger kom nu også tæt på, men nu var vinden virkelig taget til. Side om side med mig havde jeg en X-79, som sejlede god fart alene for fokken. Da det virkelig ruskede måtte Ketchriggeren strække våben og reducere sejl. X-79'eren holdt på et par timer endnu, mens jeg håbede, at også den ville give op i den hårde vind. Måske et naivt håb, for hvad kunne den egentlig gøre, når den allerede kun sejlede for fokken? Vinden løjede i en times tid, stadig frisk, men lidt mindre hård, og i den vind kunne X-79'eren ikke følge med kun for fokken. Havde det ikke været for X-79'eren havde jeg måske søgt læ bag Hven. Bäckviken på Hven ville i det vejr have været en udemærket læhavn.

I stedet holdt jeg på, men vinden var årsag til, at jeg ikke fik taget nogen billeder på hele turen. Jeg havde skalket kahytten af og lagt frokosten klar i cockpittet, så jeg ikke skulle under dæk på turen. Jeg havde taget mit orange fisker-regntøj på, og det var godt, for søerne stod ind over i de timer, hvor det virkelig blæste.

Kort inden jeg nåede Lynetten begyndte det virkelig at ruske. Jeg tog alligevel en tur rundt om Middelgrundsfortet for at se, om spejderne dog ikke snart skulle finde noget at bruge det til. Jeg kunne ikke se nogen form for aktivitet overhovedet. Men der sker efter sigende alligevel noget derovre.

Indsejlingen til Lynetten blev besværet af vinden, selv om vinden stod i vest. Et rulleforstag eller en gast ville have gjort underværker. Som altid, så gik det, og jeg blev fint modtaget af et gæstesejlerpar, som tidligere havde haft en L23. Nu har de børn og en stor båd.

Tak fordi I ville læse med. Jeg skriver måske et efterskrift i løbet af et par dage.

1 kommentar: