onsdag den 10. juli 2019

Sommertogt 2019, Utklippan - Hasslö - Lindö

Sommertogt 2019, 3., 4. og 5. etape, Utklippan - Hasslö - Lindö - Simrishamn, 12 + 42 + 25 sømil

Broen ved Lindö.

Efter tre dårlige nattesøvne ved Bornholm og på Christiansø og Utklippan havde jeg brug for en klassisk solosejlerhavn. En rolig og kedelig havn uden for meget tant og fjas, hvor man kan sove, få landstrøm og tanke ferskvand. Nu undskylder jeg lige på forhånd til dem, der kender Hasslö. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om der sker noget spændende 50 meter væk fra havnen, for der kom jeg ikke. Men havnen lå godt beskyttet for vindens rasen, og jeg fik mig en god nats søvn for første gang på turen.

Om turen til Hasslö er der ikke andet at berette, end at det var smooth sailing hele vejen. Stabil halvvind og genua. Hasslö ligger lidt inde i den Karlskronaske skærgård, så der skulle navigeres lidt, men ikke noget, vi ikke har oplevet før i Bohuslän.

Hasslö havn, Garpahamn. Bemærk den gode store kaj og sivene, der hver især sørgede for at eliminere den vind, der rasende blot 100 meter væk.

Efter Hasslö var min plan at ankomme til Simrishamn inden to dage, så Helge der kan ligge klar til rederiets sommertogt, som i år skal gå til Bornholm. Men Simrishamn ligger langt fra Hasslö, så der skal et stop til på vejen. Jeg har længe haft Hanö på min liste over øer, jeg gerne vil besøge. Og nu lå den som det mest oplagte trin på ruten. Kunne det være bedre? Guide-bogen skriver om Hanö, at "her er altid plads til en til!". Det lyder på mig som en proppet og opreklameret havn. Så jeg besluttede mig for at sejle forbi øen og i stedet udforske et øde område ud for Sølvesborg. En lille skærgård i sin egen ret, om man vil. Her findes masser af småøer og hundredvis af skær. Kun en af øerne har en anløbsbro, nemlig Lindö. Derfor besluttede jeg mig for at anlægge den et besøg på trods af en udfordrende navigation mellem grunde og skær. Anbefales ikke for nybegyndere.

Hanö i Hanö-bugten. 

Sejlturen fra Hasslö til Lindö var ikke specielt behagelig. Vinden var for det meste stik imod, og selv om jeg søgte godt ud i Hanö-bugten for at fange den, var den for det meste faretruende svag. Jeg vekslede mellem at sejle for store og genua og så for store og jern-genua. Da der var 15 sømil tilbage, kom der en voldsom front med regn og blæst. Når vinden er svag og midt imod, så bliver man glad for en front, for på den anden side er vejret anderledes, og er man i svag modvind, tager man gerne en tilfældig vind. Jeg fik lidt ekstra luft, men det var en kort fornøjelse.

Men turen var fin, og vejret også. Efterårsvejr. Og det er jeg faktisk begyndt at sætte pris på. Når man sejler mange timer i træk, så er høj sol et forfærdeligt vejr. Man bliver solskoldet, får solstik og bliver dehydreret. Gråvejr er bedre.

Broen ind til Lindö.


Guide-bogen skriver, at Lindös lille bro er bygget af Christiansstad Segelsällskap, og at broen er privat, men at man kan spørge, om man må lægge til, alternativt tage en ankerplads lige ved siden af, som også er god. Jeg havde forberedt mig på at smigre mig ind hos svensken, så jeg kunne få lov at ligge ved broen. Det gælder om at virke tilforladelig. "Tycker ni om dansk öl?", var en replik, jeg havde forberedt. Men jeg kunne have sparet mig. Der var ingen andre. Og det kunne jeg måske have regnet ud, for jeg så kun en anden sejler på turen fra Hasslö. Måske var det efterårsvejret, der holdt folk væk?

Broen på Lindö er det eneste sted i denne lille naturpark, hvor man kan lægge til.
Da regnen var overtstået, gik jeg på opdagelse på øen. Her er ikke andet end natur at se. Midt på øen har har sejlklubben bygget en lille hytte, som dog var aflåst.

Om Lindö selv? Hvis man godt kan lide tant og fjas og gode faciliteter, så skal man vælge et andet sted. Hvis man gerne vil være helt alene i et kæmpe naturområde og uforstyrret høre et fantastisk fugleliv, så kan jeg ikke finde på et bedre sted. Folk kommer til Utklippan for at opleve et øde sted. De burde måske tage til Lindö i stedet. Eller i hvert fald nogle få af dem. Jeg priser mig lykkelig for at have oplevet begge dele.

Et øde og stille sted. Kun fuglelivet kunne man høre.
Efter en meget rolig nat ved Lindö var det tid til at vende tilbage til civilisationen. Helge skal ligge klar til et Bornholmertogt om en uges tid med fuld besætning. Til det formål passer Simrishamn som sagt. Derfra er turen over Bornholmsgattet så kort, at man kan se Bornholm fra havnen.

Der er ikke meget at berette om de 25 sømil fra Lindö. Jeg klarede den besværlige navigation i naturparken ved at følge mit spor fra dagen før. De 24½ næste sømil var 5 m/s stabil halvvind på styrbord halse, fladt vand, medstrøm. Perfekt. Sådan forestiller man sig enhver sejlads, når man om vinteren drømmer sig til sommerens ture.
Her ligger en båd på 0 - 14 meter, som der står på billetten.


1 kommentar: