Sommertogt 2019, Christianshavn - Christiansø, 107 sømil

Sommertogt 2019, 1. etape, Christianshavn - Christiansø, 107 sømil.

Jeg stod op med solen på min første feriedag for at sejle mod Bornholm. 

Efter flere dage med hård vind og kuling lovede vejrudsigten roligt vejr fra omkring 9-tiden. Så jeg skulle lige udholde nogle timer på Øresund og ned mod Skanör, før vinden skulle blive mere medgørlig.

Der var for meget vind og rorpres de første 30 sømil, til at jeg kunne lade selvstyreren klare opgaven.

Når man sejler længere ture, kommer man uundgåeligt ud for, at vinden skifter en del i løbet af turen. Det betyder, at man må skifte sejlføring flere gange. Jeg sejlede ud med fuld store og fok, hvilket var lidt i overkanten i starten.

Vinden var, efter Skanör, for det meste plat læns. Da vinden løjede for meget, forsøgte jeg mig med spiler, men det gik ikke. Min spilererfaring fra det forholdsvist flade vand på Øresund er ikke helt overførbar til Østersøens store bølger. Jeg endte med at sejle en stor del af turen med genuaen og storsejlet i butterfly. Men det er svært at holde i store bølger, så det blev en lidt anstrengende sejlads.

Det er noget helt andet at sejle i Østersøen end Øresund, Kattegat og Skagerak, som jeg kender bedre. Ikke én gang kom jeg inden for hilseafstand af andre både. At holde udkig var næsten overflødigt, og alle skibe og både jeg så, havde AIS-transponder, så jeg havde set dem på Marine Traffic, inden jeg så dem på havet. Men det var nu mest bølgerne, der overraskede mig. Større end noget andet, jeg har sejlet i. Vinden havde også været hård længe, så jeg var da glad for, at jeg ikke skulle krydse.

Efter at have sejlet siden solopgang kastede jeg anker i en lille bugt under Hammerknudens østside på Bornholm.

For ikke at ankomme til Christiansø i mørke valgte jeg at tage nogle timer på køjen for anker. Jeg havde på forhånd udvalgt mig en god ankerplads. Desværre levede bådens CQR-anker ikke op til sit ansvar. På trods af bundens fine beskaffenhed og det rolige vejr, lykkedes det ankeret at glide stille og roligt over bunden i løbet af de timer, vi lå der. Jeg havde ellers installeret en fin app, som skulle fortælle mig, hvis vi kom længere væk end 15 meter. Men ak, også denne svigtede sit ansvar. Da jeg ved solopgang trykkede på den, livede den straks op og kunne hylende fortælle mig, hvad jeg allerede havde konstateret, nemlig at vi var drevet 75 meter fra pladsen og altså var på vej mod åbent hav.

Der var derfor ikke andet at gøre end at hive anker og klude op og så ellers ordne morgentoilette og morgenmad sejlende.

Det var nu ellers en rigtig fin ankerplads, vi lå på.

Turen videre til Christiansø var begivenhedsløs.

Endelig fremme ved Christiansø. Jeg havde set tre både gå ud og ingen ind, så der måtte være plads.

Ja, god plads. Faktisk lå her senere på dagen kun syv både. Havnelodsen fortæller, at her kan ligge op til 60.

Selve øen er helt fantastisk. Som en miniputudgave af Marstrand. Men dansk. Den føles på samme tid meget dansk, og meget udansk. En slags Bornholms Bornholm. Man er i hvert fald langt væk, når man kalder Bornholm for fastlandet.

Det er tydeligt overalt, at øen har været helt militariseret.

Panorama over indsejlingen

Øens østside. Efter sigende skulle der være gode ankringsmuligheder her. Men jeg skulle ikke nyde noget. Jeg havde også brug for landstrøm, for medsøen havde gjort livet hårdt for selvstyreren.

På kroen fik jeg (selvfølgelig) sild og så denne "christianshavnertærte" til dessert. Lækkert.

Til trods for øens lidenhed er den fyldt med små naturperler. Her er et lille vandhul fyldt med kvækkende frøer.

Så er vi ovre på øens mindre appendiks, Frederiksø, hvor også båden ligger.

Øen har et fint lille museum i dette tårn på Frederiksø.

Opgradering af forlugen

Med nye vinylsider i forpeaken og min erkendelse af hvor meget lys man kan få i kahytten med bare en smule lys fra oven, besluttede jeg mig for at finde en løsning til at få lidt lys ind ad den vej.

Da jeg lavede centerløftet i 2018, slog det mig, at der faktisk kommer vildt meget lys ind af blot sådan et lille hul i ruffet.

Jeg har længe leget med tanken om at få monteret en eller anden form for lysindfald i forlugen. Men jeg har holdt mig tilbage, for hvad nu hvis det går galt? Jeg købte derfor i efteråret forlugen fra den nu skrottede D82. Så har jeg da den som reserve, og den kunne så passende sidde på, mens den båden var født med, var hos Plexifix.

Her er lugen tilbage fra Plexifix. Så spændende! 

Forlugen på en L23 har nogle klodser, som dens hængsler er monteret i. Det er ikke en super smart løsning, og jeg har bøvlet med den svaghed nogle gange. Mine tidligere reparationer med gelcoat og en enkel med polyester-padding faldt fuldstændig fra hinanden, da jeg begyndte at skrue i det for at få lugen af. Så inden lugen kunne sendes til Plexifix i Køge, skulle den udbedres.

Her ses de to klodser, da jeg lige havde afmonteret lugen. At fikse dem skulle vise sig at være det største arbejde i det her projekt.

Erfaringen siger mig, at det ikke er godt nok bare at bygge op i gelcoat og polyester-padding. Så jeg valgte at bygge op med glasfiber og polyester.

Først slibes ned og renses op.

Så på med seks lag glasfiber og polyester.

Lad hærde. 

Slib til.

Så på med noget polyester-ferring compound.

og slib til igen.

Til sidst gelcoat i L23-farven, 8012. I denne lille gennemgang er kun vist bagbord klods. Styrbord var lige så medtaget.

Som nævnt er klodserne på lugen en kendt svaghed på L23'ere, og jeg har gennem tiden brugt en del arbejde på at udbedre dem. Med gelcoat. Denne gang med glasfiberarmeret polyester, så nu burde det kunne holde. I stedet for at skrue skruer ned i glasfiberklodserne besluttede jeg mig for at bore hele vejen igennem, så jeg kunne sætte en bolt i hver med en låsering på undersiden. Det kunne desværre kun lade sig gøre med de forreste to, da de agterste ville komme til at sidde lige der, hvor lugen rammer selve båden. Men i det mindste er boltene af en kraftigere kaliber, så det burde kunne holde.

Som billedet viser, er det kun med hiv og sving, at den forreste bolt kan være der.

Godt med snask og butyl er blevet trykket igennem. Nu burde det være vandtæt. Ellers er der mere arbejde på lugen. Jeg kender turen.

Ja, man kan da også kigge ud, hvis man da har lyst til at kigge op i himlen. Men det afgørende er det lys, der kommer ind i forkahytten. Sammen med forkahyttens opgradering er det nu et meget lysere sted.

Ja, bådens udtryk bliver ændret en smule af lugen. Men det er acceptabelt, synes jeg. Det kommer rigtig meget lys ind af det lille vindue. Og nu ved jeg jo fra mit arbejde med stikskottet fra Plexifix, at det går hurtigt med at polere det op igen, når det er blevet ridset.

Opgradering af forkahytten

Helge er fra fødslen specialapteret. Det er overvejende positivt, for der er nogle virkelig lækre løsninger især i pantry med skuffer og alting. Men Helge er så vidt vides også den eneste L23, der er apteret med gulvtæpper i forkahytten. Måske er det monteret senere, men det er tvivlsomt, at tæpperne ville kunne nå at blive så nassede på under 39 år, så de er nok originale.

Et andet problem i forkahytten var en svaghed et sted i rælingslisten, som gjorde, at der kom vand i et stuverum, hvis man havde sejlet for vildt på bagbord halse. Jeg håbede at kunne identificere svagheden bag det påklæbede gulvtæppe og evt. udbedre. Da jeg ikke kunne finde fejlen, uanset hvor mange spande vand jeg plaskede på dækket, måtte jeg udbedre, så godt jeg kunne. Det gjorde jeg med Captain Tolley, epoxy og Tec7 og ved at efterspænde alle skruer i rælingslisten lige til grænsen.

Under første stræk på sommertogtet til Sverige i 2018 oplevede jeg, at der var kommet en del vand ind i spidsen af forkahytten. Det viser sig, at miniskottet ind til ankerbrønden ikke var glasset fast foroven. Så med ankertovet i brønden kunne vandet ikke drænes helt hurtigt nok, og efter 18 timer på bidevind var der kommet måske en liter eller to ind i køjen ad den vej. Det skulle naturligvis fikses, inden jeg lukkede området til med vinylplader. Først lukkede jeg sprækken med Tec7, og så glassede jeg skottet til fra begge sider.

Forkahytten har været et mørkt og dunkelt sted, men det har vi levet med frem til nu. Men en udskiftning af gulvtæpperne har længe været på bestillingslisten fra rederiet, så jeg kunne dårligt udskyde det længere.

Førbillede. Bag tæppet løb der vand ned i stuverummet under. Kun en lille smule, men nok til at båden ikke knastør overalt efter en vild tur. 

Gulvtæpperne var monteret med dobbeltklæbende tape, og de kom af næsten uden problemer. Det rå glasfiber var kun malet lidt i kanterne, så her bagefter med vinyl monteret kommer der svagt lys ind gennem skroget i solskin. 

Der skulle laves en del skabeloner i dagens løb for at få vinylpladerne til at passe

Endelig kom det sidste stykke på, og jeg fik fuget i samlingerne. 

Jeg er tilfreds med resultatet. Med næste projekt, hvor jeg satte en rude i forlugen, er forkahytten blevet et virkelig dejligt og lyst sted. Og med de to strukturelle forbedringer, er det også blevet et tørt sted.

Stuverum 

Det nu tørre stuverum var bare slet ikke til at komme til. Det strækker sig en armslængde frem, så der var en del uudnyttet plads her. Selvfølgelig kan man tilgå det ovenfra, men så skal man lige flytte eventuelle børn, habengut, en madras og en plade. Usmart. 

Jeg borede ud med det kopbor, der måske anes i baggrunden. Kopboret var størrelse 165 mm, det største fra Biltema. Jeg synes, det passer meget godt med åbningerne til stuverummene i salonen. 

Her en skitse over alle stuverummene under madrasserne i forkahytten.Kun det tomme rum helt fremme kan ikke udnyttes uden at løfte madrasserne. Men det er også småt på grund af forskibets udformning. 

Plexifix skydeluge og stikskot

Originalt Plexifix-grej.

De trofaste af mine læse vil huske, at jeg længe har ønsket mig et sæt Plexifixstikskot og -skydeluge. Jeg har dog syntes, at de 5100 plus moms plus forsendelse var i overkanten, så da muligheden bød sig for at skaffe et sæt brugt, slog jeg til. Sættet er fra den nu hedengangne D82 Dream Machine, som jeg selv har haft fornøjelsen af at gaste på, og som var den mest kapsejladsriggede L23, der fandtes.

Den smukke og navnkundige L23'er, D82 Dream Machine. Hvil i fred.

I kapsejlads handler det om at presse materiellet til det yderste. Det handler mindre om at tage hensyn til materiellet. Både stikskot og skydeluge var godt medtagne, men det afspejlede prisen også, og efter at have lånt sættet til granskning besluttede jeg mig for, at det ville jeg godt kunne fikse.

Det værste var listerne på siden af skydelugen. De sad fast i selve skydelugen med for store skruer fra Plexifix' side, så jeg måtte finde nye mindre skruer som erstatning for de gamle for at skåne lugen for flere skader og for at få listerne til at sidde godt fast.

Ellers var sættet beskidt og skulle poleres op, for det var fyldt med små ridser. Større ridser er der også en del af i skottet, ikke i lugen, men dem må man leve med.

Til sidst monterede jeg en lås.

sådan så sættet ud i annoncen. Det var svært at afklare standen ud fra billedet, men sælger gav mig dem i udlån. Så kunne jeg også kontrollere, om de nu passede i vores båd, hvilket der i øvrigt ingen garanti er for. 

Jo. De passer. Så kan vi gå i gang.

Her har jeg vasket og poleret det ene skot. Det andet er kun vasket. Polering foregik med Hempel's Rubbing, derefter Hempel's Custom Marine Polish ved brug af en almindelig polermaskine.

Det er selvfølgelig rart at kunne kigge ordentligt ud. Men kahytten føles også meget lysere og ikke så huleagtig. Med min mobiltelefon målte jeg lysniveauet i lumen fra gammelt og nyt setup. Der kommer samlet ca. dobbelt så meget lys ind (og rammer bordet i salonen, hvor telefonen lå) med Plexifix i forhold til det gamle setup med træ + koøje, henholdsvis 49 og 100 lumen målt.

Genbrug er det nye sort!

Årets første sejltur - Flakfortet marts 2019

Flakfortet marts 2019. Ikke helt åbent endnu. Men næsten. Der er stadig en minigolfbane på øen!

Årets første tur for sejl blev traditionen tro til Flakfortet. Alle vinterprojekter er overstået, og næsten al forårsklargøring er færdig. På 2018's sidste tur virkede motoren ikke helt, plotteren virkede ikke, og selvstyreren virkede ikke på grund af el-problemer. Men nu er plotteren skiftet, motoren fikset og al strøm opdateret. Efter denne første tur kan vi konstatere, at alt spiller igen. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor rart det er at have et el-system, der for det første er robust og for det andet er fejlsøgbart.

Vi ankom til Flakfortet ved 11-tiden denne sidste lørdag i marts måned. Traditionen tro er fortet ikke officielt åbnet, og sidste års is uddeles gratis. Vi var heldige, at kæden ikke var spændt ud for indsejlingen, for ejeren var kun på øen et par timer for at rydde lidt op. Vi fik lov at blive imens.

Vi udforskede øens hemmelige og uhyggelige gange. Denne gang havde vi taget kraftige lygter med, så vi kunne komme dybere ind, end vi plejer. Der er virkelig mange og lange mørke gange. *GYS*

Til hjemturen var det planmæssigt blæst op, så vi skiftede fra genua til fok.

I stille vejr og medvind gik det fint for storsejl og genua ud af havnen.

Matrosen spiser her sin gratis is.

Takket være en mild vinter var der grønt og frodigt på øen for årstiden.

En rigtig fin tur. Der skulle krydses lidt for at komme ind i havnen igen.

Opdatering af 12 V-systemet

Der var gået en del tid i vinteren med at udtænke og lave en ny låge til el-skabet.

Helge er en gammel båd i generelt rigtig god stand. Men el-systemet var bare ikke længere tidssvarende. For meget tæring og for mange kronmuffer og løse forbindelser gjorde, at der opstod fejl. Selvstyrer og cigarudtag virkede ikke længere. Et meget rodet el-skab gjorde, at det var meget svært at fejlsøge og at komme til og rette fejl.

Derfor ville jeg lave et system, der

1) Er meget robust og stort set ikke fejler
2) Er meget let at fejlsøge på og at arbejde med

Efter at have tænkt et stykke tid over de to kravsspecifikationer, besluttede jeg mig for, at alt skulle laves med kabelsko og krympefleks, og at alle samlinger skulle sidde på lågen, som skulle kunne vippes ind i kahytten. På den måde kan man sidde i fred og ro med el-panelet og fejlsøge i en ergonomisk korrekt stilling og med lys nok. Selve el-skabet indeholder nu kun ledninger. Strøm ind, strøm ud. Alle samlinger, udtag, klemrække, batterimonitor, automatsikringer og kontakter sidder på lågen, som i øvrigt kan afmonteres på fem minutter og tages med hjem.

Helt uoverskueligt at arbejde med.

Det gamle setup havde egentlig et for båden meget passende udtryk.

Her indersiden af den nye låge. Der er lidt trængsel. Men det kan lige være der. Jeg savede plus-klemrækken over, da man ikke har brug for en dobbeltrække der. Der var en del kabelsko, der skulle forbindes og krympes. Men jeg er stadig endt ud med et markant simplere system end før.

På forsiden er der ikke så meget trængsel :) Den lille kontakt ved siden af USB-udtaget slukker for de otte indikationslamper (på billedet er kun fire af dem tændt) på afbrygerpanelet. Om natten kan selv en enkelt lampe lyse det meste af kahytten op, og det har jeg tidligere fået klager fra rederiet over. 

Jeg købte stort set alle delene i Biltema. Jeg kunne ikke finde andre, der solgte et afbryderpanel med seks til otte udgange med automatsikringer til en fornuftig pris og som i øvrig kunne være på lågen. Ellers er kun USB-udtag og batterimonitor ikke originale Biltema-produkter.

Batterimonitor

Jeg har længe ønsket mig at få et bedre overblik over bådens forbrug af strøm. Til det formål kunne jeg købe en BM1 fra NASA. Men den er dyr og for stor og klodset til at sidde på min lille låge. Jeg tog derfor chancen og købte et lidet dokumenteret kinaprodukt. Efter at have leget lidt med den med mit setup hjemme, fandt jeg ud af, at den kan virkelig mange ting - meget mere end jeg har brug for.

Skulle andre får lyst til at montere sådan en enhed, så er her en manual for de vigtigste funktioner:

Der medfølger en lang manual, men jeg har ikke brug for at vide andet end
- Sæt AH-status til 100% af det indstillede (gøres når man har haft landstrøm på, og laderen viser, at der er fyldt op eller man har sejlet så meget for motor, at voltmeteret siger, at der er fyldt op): Kør cursoren helt ned til en under bundern, altså en under LOP. Tryk <OK> et par gange, til batteriindikatoren viser 100%
- Tving lys i skærmen (sætter ud, hvis der ikke er flow på): tryk <OK>
- Sluk for lys i display: Flyt cursoren op til VOP og lav et langt tryk med <pil op>
- Indstil batteribankens kapacitet: ryk cursoren til OAH. Hold <OK> nede i tre sekunder. Herefter kan man vælge AH ved at trykke op og ned på pilene